Læs specialet - Jordemoderforeningen

More documents

Recommendations

Info

Teoretisk analyse I undersøgelsen af Larsson et al. blev det fundet, at jordemødre har en stærk identitet knyttet til håndværket, de praktiske færdigheder og deres kliniske erfaring. Dette anses som deres vigtigste redskaber. Jordemødre oplever derfor en stigende usikkerhed omkring deres professionsidentitet og praksis, fordi deres håndværk bliver anskuet som mindre værdifuldt grundet stigende brug af medicinske teknologier samt organisatoriske ændringer. Dette medfører tab af kontrol og en mindre stærk professionsidentitet (Larsson et al. 2009: 377). Jordemødrene oplever ligeledes, at brug af teknologi og dokumentation af resultater bliver anset for at være mere pålidelig end deres professionelle viden (ibid.: 376). Dette kan i høj grad sammenlignes med vores fund. 7.4.4.1 Ny gruppe af gravide Jordemødrene i vores undersøgelse oplever, at der skabes en ny og forandret gruppe af gravide, som er et produkt af tiden – et produkt af teknologiens udvikling og øget fokus på individets autonomi. Kirsten forholder sig undrende over for, hvorfor alle gravide skal tilbydes fosterdiagnostiske undersøgelser, da hun oplever, at disse medfører, at gravide mister troen på, at de kan skabe sunde og raske børn: ”Jeg kan ikke forstå, hvorfor det er alle, der skal igennem det, altså sunde og raske mennesker i deres allermest levedygtige reproduktive alder, at de skal problematiseres. Det, synes jeg, er helt vildt. Man mister den basale tro på, at ens krop kan lave liv og give liv, og jeg tror på, at det spreder sig.” - Kirsten Citatet viser, hvordan jordemødrenes normalitetsbegreb udfordres. Det er ifølge jordemødrene i høj grad lægernes ”skyld”, at der er kommet så meget fokus på risiko i graviditeten, hvilket Henriette fortæller her, hvor hun refererer til de fosterdiagnostiske tilbud: ”Når en læge sidder og siger noget, så tænker man jo ”Du må have styr på det” og så gør man det naturligt. (…) Altid når vi [samfundet] beslutter noget, så SKAL man bare.” - Henriette I Bourdieus terminologi kan man tolke det således, at lægernes store indflydelse på kvinderne skyldes deres stærke kulturelle og symbolske kapitaler. Samtidig er kvinderne socialiseret ind i samfundets risikofiksering, som dikterer dem at tage imod sådanne fosterdiagnostiske tilbud. Jordemødrene tilskriver lægerne en stor del af ”skylden” for denne risikofiksering og overser dermed de større samfundsmæssige tendensers eller mediernes rolle i denne Side | 122
Teoretisk analyse udvikling, hvilket kan ses som et udtryk for en latent konflikt mellem jordemødre og læger. Man kan dog nuancere denne risikofiksering blandt de gravide kvinder med fund fra danske studier, som viser, at alene dét, at sundhedsvæsenet vælger at tilbyde nakkefoldsskanningen kan virke som en blåstempling og dermed som en legitimering af tilvalget af de fosterdiagnostiske undersøgelser (Nexø 2009: 397; Dahl & Lou 2007: 888). Det, at fosterdiagnostikken tilbydes og praktiseres i sundhedsvæsenet, medfører derfor, at fravalget heraf i højere grad er et valg, der skal forklares og begrundes (Dahl & Lou 2007: 888). Teknologiens muligheder er således med til at forme og socialisere de gravide ind i en risikotænkning. Samtidig må man også anerkende, at lægerne i ligeså høj grad som jordemødrene er underlagt de institutionelle rammer og krav samt samfundsmæssige udviklingstendenser, der også former deres mulighedsrum for handlen. Flere jordemødre oplever, at gravide i dag er gravide ”mellem ørerne” og i mindre grad stoler på deres egen krop i forhold til tidligere. Henriette fortæller, at gravide kvinder i dag er bange for at føde: ”Det er i hvert fald over 20 % [af gravide kvinder, der får kejsersnit]. Der er flere, der vælger det. De vælger det, fordi de er bange, og fordi de tror, at hvis de får et kejsersnit, så gør det ikke ondt, og hvis de får et kejsersnit, så er der stadig styr på det.” - Henriette Henriette fortæller videre om sin frustration over manglende tid til at tale kvinder fra at vælge en teknologiseret fødsel. Gravide kvinder er i dag teknologiserede og er kendetegnet ved at have en ”bekymret graviditet”. Det fortæller Kirsten om her: ”Det er ligesom, at al virkelighed er blevet puttet over i en skærm. Det er blevet mere bekræftende for kvinder at se deres barn ude på en skanning i Babysam, end det er at mærke det daglige liv. Altså, det er, når man går ned og køber en skanning, at de ved, at den er der og har det godt. Det er ikke i deres daglige liv i kroppen. Det er jo på en eller anden måde en forlængelse af hele den der diagnostik, der ligger i, at vi skal sikre os, at han har det godt. Jamen, som udgangspunkt, har han det godt, altså hvad er det, der gør, at vi skal, altså vi har simpelthen skabt en basal tvivl i gravide om, at de kan det her, og det synes jeg er helt vanvittigt.” - Kirsten Side | 123
Page 1 and 2:
”Det er jo et barn, et menneske,
Page 3 and 4:
they tend to “over do” their jo
Page 5 and 6:
4.1.2 Det professionaliserede og de
Page 7 and 8:
1. Indledning Indledning Adgangen t
Page 9 and 10:
Indledning I dag tilbyder man på m
Page 11 and 12:
Hvordan forholder danske jordemødr
Page 13 and 14:
2. Baggrund Baggrund I de følgende
Page 15 and 16:
Baggrund afgørelsen. Tilladelse ti
Page 17 and 18:
Baggrund Abortsamrådene og abortan
Page 19 and 20:
Baggrund Indtil 2004 blev alle grav
Page 21 and 22:
2.2.2 Risikovurdering Baggrund Hvis
Page 23 and 24:
Baggrund Af figuren kan man se, at
Page 25 and 26:
Baggrund Figur 2. Tilladelser efter
Page 27 and 28:
Baggrund En provokeret abort kan ge
Page 29 and 30:
Baggrund På Hillerød Hospital for
Page 31 and 32:
Baggrund er præget af nøje tidsre
Page 33 and 34:
Baggrund nærvær, tillid til og re
Page 35 and 36:
Metoder erfaringer som noget, ”de
Page 37 and 38:
Metoder Det semistrukturerede inter
Page 39 and 40:
Anna 28 år 2008 Hovedstads-‐ o
Page 41 and 42:
Metoder som et system af symbolske
Page 43 and 44:
4. Empirisk analyse Empirisk analys
Page 45 and 46:
Empirisk analyse og deres indbyrdes
Page 47 and 48:
Empirisk analyse vores analyse, for
Page 49 and 50:
Empirisk analyse den normale fødse
Page 51 and 52:
4.1.7 Kernekategorien: At yde den
Page 53 and 54:
Teori egoisme eller egeninteresse,
Page 55 and 56:
Teori Ifølge Brante kan man se, at
Page 57 and 58:
Teori professionsidentiteten, som d
Page 59 and 60:
Teori sundhedsprofessioner inden fo
Page 61 and 62:
Teori tilhørende optik, som har af
Page 63 and 64:
Teori overføre hans fund til vores
Page 65 and 66:
Teori jordemødrenes arbejde med de
Page 67 and 68:
Teori Hospitaler er anderledes end
Page 69 and 70:
Tabel 3. Forskningsspørgsmål og e
Page 71 and 72:
Analytisk ramme professionsidentite
Page 73 and 74:
Det institutionelle område Analyti
Page 75 and 76:
Analytisk ramme acceptabelt og er s
Page 77 and 78: Teoretisk analyse jordemoderens per
Page 79 and 80: Teoretisk analyse ”Det er deres [
Page 81 and 82: Teoretisk analyse gør jeg for ekse
Page 83 and 84: 7.1.3 Det professionaliserede som a
Page 85 and 86: Teoretisk analyse respekt og ikke b
Page 87 and 88: Teoretisk analyse ”Man har jo sin
Page 89 and 90: Teoretisk analyse specifikke indika
Page 91 and 92: Teoretisk analyse en nærhed og en
Page 93 and 94: Teoretisk analyse arbejde og dermed
Page 95 and 96: Teoretisk analyse Freja giver som d
Page 97 and 98: Teoretisk analyse udgangspunkt i en
Page 99 and 100: Teoretisk analyse en tavs værdi p
Page 101 and 102: Teoretisk analyse samfundsmæssige
Page 103 and 104: Teoretisk analyse ”Alene det, at
Page 105 and 106: Teoretisk analyse ”Jeg finder alt
Page 107 and 108: Teoretisk analyse Maria, som har b
Page 109 and 110: Teoretisk analyse man først tage a
Page 111 and 112: Teoretisk analyse aborterede foster
Page 113 and 114: Teoretisk analyse deltagerne valgte
Page 115 and 116: Teoretisk analyse ville dette skabe
Page 117 and 118: 7.3.5 Vidensopsamling om Personligg
Page 119 and 120: Teoretisk analyse Opmærksomheden r
Page 121 and 122: Teoretisk analyse ”Der er en væs
Page 123 and 124: Teoretisk analyse den normale føds
Page 125 and 126: 7.4.3.1 Latente konflikter mellem s
Page 127: Teoretisk analyse ”Ja, man vænne
Page 131 and 132: Teoretisk analyse lovgivningens kra
Page 133 and 134: Teoretisk analyse 7.4.6 Vidensopsam
Page 135 and 136: 7.5.1 Det etiske dilemma ved en sen
Page 137 and 138: Teoretisk analyse et etisk dilemma,
Page 139 and 140: Teoretisk analyse menneske, og at h
Page 141 and 142: Teoretisk analyse ”Som udgangspun
Page 143 and 144: Teoretisk analyse ”Vi har nogle p
Page 145 and 146: Teoretisk analyse interessegrupper.
Page 147 and 148: Diskussion De fosterdiagnostiske ti
Page 149 and 150: Diskussion ændret sig, hvilket vi
Page 151 and 152: Diskussion indebærer at stille sp
Page 153 and 154: Diskussion eksterne gyldighed. Inte
Page 155 and 156: Diskussion Det sidste krav vedrøre
Page 157 and 158: 9. Litteraturliste Barfoed, AB. 200
Page 159 and 160: Litteraturliste Garel, M., Etienne,
Page 161 and 162: Litteraturliste Nexø, SA. 2009. Go
Page 163 and 164: Wind-Andersen, K. & Michelsen, N. 2
Page 165 and 166: - Kan du prøve at beskrive, hvorda
show all

Læs specialet - Jordemoderforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?