Læs specialet - Jordemoderforeningen

Teoretisk analyse
graviditet på grund af misdannelser eller andre abnormiteter hos fosteret. Således fortæller
flere jordemødre om, hvordan de gør meget ud af at fremhæve de menneskelige træk hos
barnet og at ”respektere det lille barn”, hvilket kan ses som en tydelig personliggørelse af
det aborterede foster:
”For mig at se, synes jeg, det er at respektere dem og respektere det lille barn
[at støtte kvinden/parret i deres beslutning]. Jeg kigger også på den lille, som et
lille pus, der bare ikke skulle blive.” - Kirsten
”Jeg var et sted, hvor der var mulighed for, at man kunne gøre nogle
forskellige ting, så jeg fandt en fin vugge – det er nok så meget sagt – det var
mere en brødkurv. Og så havde de nogle fine babytæpper, man kunne lægge i
den. Og så kunne de [parret] få det tæppe med hjem. Der var også det her
meget lille tøj, du også kunne bruge. Det er jo ikke, fordi barnet som sådan har
behov for at få tøj på.” - Maria
Ved at anskue og behandle det aborterede foster som et ”lille barn” eller ”lille pus”
aktiveres jordemødrenes professionsidentitet om at yde omsorg herfor. Maria behandler
tydeligvis det aborterede foster som et barn ved at iklæde det tøj og lægge det i noget, der
skal have funktion som en vugge. Det kan tolkes således, at Maria herigennem søger at
mindske sin moralske bekymring, idet hun udviser følsomhed over for det aborterede foster
og tager afstand fra, at fostret skal dø.
Adspurgt om det er for forældrenes skyld, at hun ligger det aborterede foster i en vugge og
præsenterer det, så det fremstår så fint som muligt, svarer Bente følgende:
”Nej, jeg tror også det er for at respektere den lille på en eller anden måde. I
går, når jeg flyttede rundt på den, så sagde jeg også ”Lille ven” til den, og hvor
det måske var noget mærkeligt noget, men det gjorde jeg bare. Den er jo fuld
færdig at se på.” - Bente
Bentes praksis kan ses som en tydelig habitueret praksis, hvor hun agerer efter rutiner, som er
optaget gennem uddannelse og praksis, og hvor denne praksis har store ligheder med
håndteringen af et barn efter en almindelig fødsel, da fostret jo ”er fuld færdig at se på”.
Personliggørelsen af fosteret kommer ligeledes frem ved, at jordemødrene gør meget ud af
altid at finde på noget pænt at sige om barnet, hvilket Åse fortæller om her:
Side | 98