Læs specialet - Jordemoderforeningen

More documents

Recommendations

Info

Teoretisk analyse ”Det er en udvikling eller en diskurs, hvor jeg skal holde fast i min viden om den normale fødsel. Og jeg skal holde fast i den tiltro, jeg har til, at en fødsel forløber normalt.” - Maria Jordemødrene har – trods deres stærke professionsideal – svært ved at vinde retten til at definere, hvad man skal anskue som normalt og unormalt og derved, hvordan den sociale orden konstitueres på hospitalet. Lone beskriver i det følgende, hvordan hun oplever, at rammerne for jordemødrenes virksomhedsområde indsnævres: ”Godt nok er vi ansvarlige for det normale område, men vi bor på et sygehus, hvor lægerne har det overordnede ansvar, så de sætter faktisk dagsordenen for den normale fødsel og vores procedurer – hvor hurtigt vi skal rykke ind. Og der er ikke kræfter i jordemoderfaget til at sige, at ”Det skal bare være sådan”.(…) Vi bor som en lille sund del på sygehuset, resten er syg, så vi er en lille sund afdeling, som egentlig kunne foregå andre steder. (…) Lægerne har meget at sige, for ellers vil de ikke have os i huset, så det er blevet lidt det med, at det styrer vi ikke, og så gør vi, som der bliver sagt.” - Lone Af ovenstående citater fremgår det, at jordemødrene italesætter lægerne, som dem, der repræsenterer det unormale og patologiske og som dem, der dominerer sygehuset, fordi lægers biomedicinske og rationelle tilgang til behandling og pleje anskues som den dominerende på hospitalet. Jordemødrene repræsenterer derimod en ”lille sund del”, som har svært ved at slå igennem og tilkæmpe sig en position i forhold til at kunne definere normalitetsbegrebet i forbindelse med fødsler. Jordemødrenes tilgang til deres arbejde domineres således af hospitalets biomedicinske tilgang, rationelle logik og teknologiens udvikling, hvorfor de må indordne sig de rutiner, retningslinjer og tavse værdier, som eksisterer her. Herved trues jordemødres professionelle fundament, hvilket Bente beskriver således: ”Jeg har da også tænkt, at det meget er lægerne, der sætter dagsorden for, hvordan fødsler foregår nu. Selvom det hedder sig, at jordemødre er til for den normale fødsel, og først skal tilkalde en læge, når det ikke er normalt længere, så er det lægerne, der sætter dagsorden for, hvordan og hvorledes med rigtig mange ting, og der har jeg da tænkt, at der skulle jeg have været læge.” - Bente Ifølge Bente er lægerne den dominerende profession på hospitalet, hvilket kommer til udtryk ved, at de sætter dagsordenen for flere områder og således i høj grad fratager jordemødrene Side | 116
Teoretisk analyse den normale fødsel ved i højere og højere grad at overføre risikofikseringen til normale fødsler. 7.4.3 Sene provokerede aborter i forskellige regi Med inspiration fra Bourdieu kan det sundhedsprofessionelle felt ses som et felt, hvor repræsentanter for de dominerende positioner kæmper om at fastsætte principperne for, hvordan man skal anskue og opdele verden i den fælleskonstituerende sociale orden samt om at definere, hvad de institutionaliserede velfærdsaktiviteter skal indeholde. I det sundhedsprofessionelle felt foregår en kamp om, hvordan fødslerne og de sene provokerede aborter skal organiseres og defineres. Vores studie viser, at sene provokerede aborter foregår i forskellige institutionelle sammenhænge på sygehusene – på fødeafdelingen eller gynækologisk afdeling. Opdelingen er ofte afhængig af gestationsalder, kapacitetsmæssige begrænsninger eller sygeplejerskerne på gynækologisk afdelings usikkerhed omkring håndteringen af aborten. Flere af jordemødrene har en oplevelse af, at sene provokerede aborter er en kategori, der ”falder lidt uden for” både fødegangsregi og gynækologisk regi. Flere efterspurgte, at der blev oprettet en lille enhed til særligt at tage sig af sene provokerede aborter. Dette skyldtes til dels, at jordemødrene oplevede det som uhensigtsmæssigt, at de skulle arbejde med fødsler og sene provokerede aborter side om side, og dels at sene provokerede aborter er en kategori, der er svær at passe ind i de eksisterende rammer. Det fortæller Kirsten om her: ”Jeg synes heller ikke, det er rart at have dem [sene provokerede aborter] ovre på fødegangen (…) og kunne høre, at der bliver født et barn levende og skrigende ovre på en anden stue, for der er jo ikke lydisoleret. (…) Jeg synes på en eller anden måde også, det at have dem liggende ovre på gynækologisk afdeling, hvor der ligger gamle 80-årige fru Frederiksen med cancer i underlivet, det er sgu et underligt sammensurium. Så jeg vil håbe, og jeg synes det ville være rigtig fint, hvis vi fik en lille enhed til at styre det, i fødegangs regi.” - Kirsten Organiseringen af sene provokerede aborter samt travlhed på fødegangene medfører desuden, at jordemødre kan komme til at arbejde i et spændingsfelt mellem glæde og sorg, hvis de skal varetage sene provokerede aborter og almindelige fødsler på samme vagt. Dette medfører stor utilfredshed hos flere jordemødre, hvilket Kirstens oplevelse illustrerer: Side | 117
Page 1 and 2:
”Det er jo et barn, et menneske,
Page 3 and 4:
they tend to “over do” their jo
Page 5 and 6:
4.1.2 Det professionaliserede og de
Page 7 and 8:
1. Indledning Indledning Adgangen t
Page 9 and 10:
Indledning I dag tilbyder man på m
Page 11 and 12:
Hvordan forholder danske jordemødr
Page 13 and 14:
2. Baggrund Baggrund I de følgende
Page 15 and 16:
Baggrund afgørelsen. Tilladelse ti
Page 17 and 18:
Baggrund Abortsamrådene og abortan
Page 19 and 20:
Baggrund Indtil 2004 blev alle grav
Page 21 and 22:
2.2.2 Risikovurdering Baggrund Hvis
Page 23 and 24:
Baggrund Af figuren kan man se, at
Page 25 and 26:
Baggrund Figur 2. Tilladelser efter
Page 27 and 28:
Baggrund En provokeret abort kan ge
Page 29 and 30:
Baggrund På Hillerød Hospital for
Page 31 and 32:
Baggrund er præget af nøje tidsre
Page 33 and 34:
Baggrund nærvær, tillid til og re
Page 35 and 36:
Metoder erfaringer som noget, ”de
Page 37 and 38:
Metoder Det semistrukturerede inter
Page 39 and 40:
Anna 28 år 2008 Hovedstads-‐ o
Page 41 and 42:
Metoder som et system af symbolske
Page 43 and 44:
4. Empirisk analyse Empirisk analys
Page 45 and 46:
Empirisk analyse og deres indbyrdes
Page 47 and 48:
Empirisk analyse vores analyse, for
Page 49 and 50:
Empirisk analyse den normale fødse
Page 51 and 52:
4.1.7 Kernekategorien: At yde den
Page 53 and 54:
Teori egoisme eller egeninteresse,
Page 55 and 56:
Teori Ifølge Brante kan man se, at
Page 57 and 58:
Teori professionsidentiteten, som d
Page 59 and 60:
Teori sundhedsprofessioner inden fo
Page 61 and 62:
Teori tilhørende optik, som har af
Page 63 and 64:
Teori overføre hans fund til vores
Page 65 and 66:
Teori jordemødrenes arbejde med de
Page 67 and 68:
Teori Hospitaler er anderledes end
Page 69 and 70:
Tabel 3. Forskningsspørgsmål og e
Page 71 and 72: Analytisk ramme professionsidentite
Page 73 and 74: Det institutionelle område Analyti
Page 75 and 76: Analytisk ramme acceptabelt og er s
Page 77 and 78: Teoretisk analyse jordemoderens per
Page 79 and 80: Teoretisk analyse ”Det er deres [
Page 81 and 82: Teoretisk analyse gør jeg for ekse
Page 83 and 84: 7.1.3 Det professionaliserede som a
Page 85 and 86: Teoretisk analyse respekt og ikke b
Page 87 and 88: Teoretisk analyse ”Man har jo sin
Page 89 and 90: Teoretisk analyse specifikke indika
Page 91 and 92: Teoretisk analyse en nærhed og en
Page 93 and 94: Teoretisk analyse arbejde og dermed
Page 95 and 96: Teoretisk analyse Freja giver som d
Page 97 and 98: Teoretisk analyse udgangspunkt i en
Page 99 and 100: Teoretisk analyse en tavs værdi p
Page 101 and 102: Teoretisk analyse samfundsmæssige
Page 103 and 104: Teoretisk analyse ”Alene det, at
Page 105 and 106: Teoretisk analyse ”Jeg finder alt
Page 107 and 108: Teoretisk analyse Maria, som har b
Page 109 and 110: Teoretisk analyse man først tage a
Page 111 and 112: Teoretisk analyse aborterede foster
Page 113 and 114: Teoretisk analyse deltagerne valgte
Page 115 and 116: Teoretisk analyse ville dette skabe
Page 117 and 118: 7.3.5 Vidensopsamling om Personligg
Page 119 and 120: Teoretisk analyse Opmærksomheden r
Page 121: Teoretisk analyse ”Der er en væs
Page 125 and 126: 7.4.3.1 Latente konflikter mellem s
Page 127 and 128: Teoretisk analyse ”Ja, man vænne
Page 129 and 130: Teoretisk analyse udvikling, hvilke
Page 131 and 132: Teoretisk analyse lovgivningens kra
Page 133 and 134: Teoretisk analyse 7.4.6 Vidensopsam
Page 135 and 136: 7.5.1 Det etiske dilemma ved en sen
Page 137 and 138: Teoretisk analyse et etisk dilemma,
Page 139 and 140: Teoretisk analyse menneske, og at h
Page 141 and 142: Teoretisk analyse ”Som udgangspun
Page 143 and 144: Teoretisk analyse ”Vi har nogle p
Page 145 and 146: Teoretisk analyse interessegrupper.
Page 147 and 148: Diskussion De fosterdiagnostiske ti
Page 149 and 150: Diskussion ændret sig, hvilket vi
Page 151 and 152: Diskussion indebærer at stille sp
Page 153 and 154: Diskussion eksterne gyldighed. Inte
Page 155 and 156: Diskussion Det sidste krav vedrøre
Page 157 and 158: 9. Litteraturliste Barfoed, AB. 200
Page 159 and 160: Litteraturliste Garel, M., Etienne,
Page 161 and 162: Litteraturliste Nexø, SA. 2009. Go
Page 163 and 164: Wind-Andersen, K. & Michelsen, N. 2
Page 165 and 166: - Kan du prøve at beskrive, hvorda
show all

Læs specialet - Jordemoderforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?