Læs specialet - Jordemoderforeningen

Teori
kompetencer og erfaringsformer i omsorgsarbejdet. (Eriksen 2007: 445; Eriksen, in press: 7-
9).
Undersøgelser af Eriksen har vist, at omsorgsydelser har været og er baseret på
hverdagserfaringer, som er funderet i en kvindelig logik (Eriksen 2007: 438). Omsorg kan
defineres som at interessere sig for, bekymre sig om eller sørge for en anden. Det, der gives i
omsorg, er nærhed, identifikation, emotioner og relationer (ibid.: 439 + 456). Den vigtigste
viden er på den måde indkapslet i en rutinepræget social og kropslig praksis, hvor man
trækker på en primær socialisering til pleje, omsorg og indføling. Med tiden flyttes eller
negeres grænserne imidlertid mellem det erfaringsbaserede og personlige og det
professionelle (ibid.: 452). De personlige og de professionaliserede erfaringer indgår således i
et stadig dialektisk forhold bl.a. bestemt af den kønnede socialisering og de herskende
magtforhold i de velfærdsstatslige institutioner (ibid.: 446). Med Bourdieus terminologi kan
man sige, at de professionelle ofte agerer i større felter, hvor de kæmper om feltets ressourcer
i form af kapital og know-how i spændingsfeltet mellem det personlige (den legemliggjorte
kapital) og det professionaliserede (den kulturelle kapital) (Eriksen, in press: 5).
Man kan, ifølge Eriksen, anskue omsorgsarbejdet i velfærdsstatsligt regi som
menneskearbejde, hvor personen og det personlige er redskabet i arbejdet, og hvor det
personlige og det professionaliserede udfoldes side om side. Som professionel må man
således hele tiden bruge sig selv som redskab i forhold til den mellemmenneskelige relation
inden for omsorg i mødet med den anden, men samtidig sætter man det professionaliserede
ind som en magt- og afgrænsningsfaktor (Eriksen 2007: 450-451; Eriksen, in press: 9).
Jordemødre er således en profession, der i høj grad bruger sig selv i deres arbejde, og derfor
finder vi det interessant ud fra ovenstående at se på, hvordan det personlige og det
professionaliserede udfoldes i jordemødres tilgang til og praksis omkring sene provokerede
aborter i det sundhedsprofessionelle felt.
5.5 Etikken som resultat af sociale processer
Som inspiration til vores blik på etikken inden for jordemoderprofessionen tager vi
udgangspunkt i Chambliss’ næsten 15 år lange feltarbejde på en række amerikanske
hospitaler (Chambliss 1996). Chambliss har i sit arbejde fokus på, hvordan sygeplejersker
arbejder med og håndterer etiske problemer på hospitalet. Vi mener dog godt, at vi kan
Side | 56