Læs specialet - Jordemoderforeningen

Teoretisk analyse
Pia udtrykker ligeledes skepsis over for proceduren omkring at skabe disse konkrete minder –
især, hvis barnet er meget småt:
”Med de helt små kan billederne nogle gange være ikke så pæne. Nogle gange
kan det i virkeligheden være bedre for dem [forældrene] at have et billede inde i
hovedet, fordi de ligesom kobler det billede, de havde, da de så deres egen baby
på nethinden med den der typiske babyreklame, som man ser i fjernsynet med
det der yndige, lækre, fede søde barn.”- Pia
Her udtrykker Pia således en bekymring for, om man i virkeligheden kan forværre sorgen ved
at give kvinden/parret konkrete minder. Selvom Bente og Pia fremhæver nogle problemer
ved at have disse minder, er det dog stadig en praksis, de medvirker til at fastholde, fordi det
er procedure på hospitalet.
Pia nævner som den eneste, at man i en tid, hvor sorgen og følelserne omkring oplevelsen
med en sen provokeret abort fylder mere og mere, også skal passe på, at denne oplevelse ikke
kommer til at fylde for meget for de kvinder/par, der oplever det:
”Jeg vil sige, at man i dag kan være i den grøft, hvor man kunne sige, at man
også skal passe på, at man ikke dvæler for meget ved det, og at det ikke bliver
skabende for resten af ens liv, altså de næste 30 år, at man har været så uheldig
at blive gravid med et barn, som havde en misdannelse eller man blev gravid på
et tidspunkt, hvor man ikke kunne håndtere at få barnet.” - Pia
Om det er gavnligt for sorgprocessen at skabe konkrete minder om det aborterede foster er
undersøgt i få andre studier, men resultaterne giver ikke noget klart billede. Geerinck-
Vercammen & Kanhai fandt i deres studie af forældres reaktioner efter en sen provokeret
abort på grund af misdannelser eller andre abnormiteter hos fosteret, at forældre, der havde
valgt at tage imod konkrete minder såsom billeder, fandt stor værdi heri i deres sorg. Dette
gjaldt ligeledes for dem, som først havde tøvet med at tage imod tilbuddet (Geerinck-
Vercammen & Kanhai 2003: 546). Risøy fremhæver i sin undersøgelse dog, at en analyse af
kvinders oplevelser og fortællinger efter en sen provokeret abort altid har en risiko for at
blive psykologiseret (Risøy 2009: 2), hvormed man kan overfortolke kvindernes udsagn. Hun
fandt i sit studie, at nogle kvinder, der havde valgt en sen provokeret abort, oplevede, at de
blev presset til at holde og se barnet, få billeder, vælge begravelsesform m.v., og at dette var
problematisk (ibid.: 310-312+322+338-349).
Side | 110