Læs specialet - Jordemoderforeningen

Teoretisk analyse
I studiet af Cignacco var et af hovedfundene, at jordemødrene fandt det problematisk at
skulle tage ansvar for og udføre et stykke arbejde på baggrund af sparsomt kendskab til den
pågældende kvinde og uden at have været en del af den beslutningsproces, der havde ledt op
til aborten. Hermed følte de, at deres rolle i varetagelsen af de sene provokerede aborter blev
reduceret til kun at følge lægens instruktioner (Cignacco 2002: 184). Blandt jordemødrene i
vores undersøgelse er dette ikke en problemstilling, der fylder i deres arbejde med de sene
provokerede aborter. Flere giver nærmere udtryk for en lettelse over, at de ikke skal være
med til at træffe beslutningen om at få foretaget en sen provokeret abort:
”En kvinde har jo også sine rettigheder som kvinde, og det er hendes krop. Der
kan jo være 1000 grunde til, at hun skal have den her abort. (…) Men samtidig,
jeg er ikke hende, der har lyst til at bestemme for dem, så det er godt, at der er
taget hånd om det.” - Maria
Freja forklarer, hvordan hun heller ikke har noget ønske om at have del i de beslutninger, der
træffes i abortsamrådene om tilladelse til sene provokerede aborter:
”Heldigvis er jeg bare glad for, at det ikke er min underskrift, der skal stå på
det der. For jeg synes lidt, at det nogle gange kan være manden med leenagtigt.
Og jeg er glad for, at jeg ikke skal sætte en indikation på et levedygtigt
barn. Det skal jeg ikke nyde noget af.” - Freja
For Freja er det at træffe beslutning om at give tilladelse til en sen provokeret abort det
samme som at beslutte, at det pågældende foster skal dø, og dette er ikke en rolle, hun ønsker
at tage på sig. Det er for ”manden med leen-agtigt” og ikke i overensstemmelse med
jordemødres stærke professionsideal, der dikterer dem at drage omsorg. Freja er desuden den
eneste jordemoder, der aktivt siger, at hun ikke vil give den aborterende kvinde den første
pille, der har til formål at slå fostret ihjel:
”Jamen altså, vores opgave er jo at hjælpe til med fødsler, og det gør jeg gerne,
men jeg er ikke hende, der lægger pillen op eller giver kvinden pillen under
nogen som helst omstændigheder.” - Freja
For Freja er det at give den første pille det samme som, at det er hende, der slår fostret ihjel,
og det ansvar vil hun ikke have. Ud fra Chambliss’ teori kan man anskue dette som et udtryk
for, at hun trækker en grænse for, hvad hun vil deltage i, for at vise, at hun er et følsomt
Side | 132