Læs specialet - Jordemoderforeningen
Læs specialet - Jordemoderforeningen
Læs specialet - Jordemoderforeningen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Teoretisk analyse<br />
”Alene det, at man fx kan begrave det, vi andre ville kalde en abort, det er jo en<br />
samfundsmæssig accept af, at man godt kan være ulykkelig, selvom det bare er<br />
et lille foster i 14. uge.” - Åse<br />
Jordemødrene fortæller, at hvis kvinden/parret er i tvivl om, hvad de vil, beholder hospitalet<br />
det aborterede foster og samler det sammen med andre aborterede fostre, hvorefter de<br />
nedsættes i et fælles gravsted – tidligere blev disse afskaffet på lige fod med andet<br />
hospitalsaffald.<br />
Praksis omkring håndtering af aborterede fostre indeholder således tydelige indikationer på,<br />
at man personliggør dem, fx ved at give forskellige muligheder for begravelse. De forskellige<br />
alternativer til håndtering af det aborterede foster efter fødslen signalerer forskellige syn på<br />
fostrets status, bl.a. som abortvæv, foster eller et lille barn. Sølvi Marie Risøy har skrevet en<br />
ph.d.-afhandling om kvinders oplevelser af fosterdiagnostik og sene provokerede aborter.<br />
Risøys undersøgelse viste, at kvinden oplevede, at fostret blev personliggjort, hvis hun så og<br />
holdte det. Derfor blev det også oplevet som forfærdeligt at vælge at anskue det som<br />
hospitalsaffald, eller at upersonliggøre det ved at lægge det i en fællesgrav med andre fostre.<br />
Fostret var et barn for kvinden og derfor kunne en begravelse virke som det eneste rigtige<br />
valg (Risøy 2009: 348). Dette viser, at lovgivning om rettigheder efter en abortfødsel og<br />
begravelsesmuligheder fører mere med sig – det strukturerer og former kvinders/pars og<br />
sundhedspersonalets syn på det aborterede foster.<br />
I forlængelse heraf kan man ifølge Risøy tale om en begravelse som en form for ritualisering.<br />
I ritualiseringen produceres og ændres mening med hændelsen og måske ændres den<br />
moralske status af den sene provokerede abort (Risøy 2009: 337+349). Spørgsmålet om valg<br />
af ritualer efter den sene provokerede abort kan således reaktualisere spørgsmålet om,<br />
hvilken status fosteret har eller bør have efter en sen provokeret abort.<br />
7.3.2 ”Sentimentalisering” af den sene provokerede abort<br />
En sen provokeret abort har i Danmark store lighedstræk med en almindelig fødsel, når den<br />
udføres medicinsk. Selvom jordemødrene i vores undersøgelse både bruger betegnelserne<br />
”foster” og ”barn” om det aborterede foster, er det tydeligt i deres artikulerede praksis, at<br />
abortforløbet bliver gjort til et fødselsforløb, og at det aborterede foster bliver anskuet som et<br />
barn. Dette er særligt udbredt i de situationer, hvor der er tale om afslutning af en ønsket<br />
Side | 97