Læs specialet - Jordemoderforeningen

Teoretisk analyse
”Alene det, at man fx kan begrave det, vi andre ville kalde en abort, det er jo en
samfundsmæssig accept af, at man godt kan være ulykkelig, selvom det bare er
et lille foster i 14. uge.” - Åse
Jordemødrene fortæller, at hvis kvinden/parret er i tvivl om, hvad de vil, beholder hospitalet
det aborterede foster og samler det sammen med andre aborterede fostre, hvorefter de
nedsættes i et fælles gravsted – tidligere blev disse afskaffet på lige fod med andet
hospitalsaffald.
Praksis omkring håndtering af aborterede fostre indeholder således tydelige indikationer på,
at man personliggør dem, fx ved at give forskellige muligheder for begravelse. De forskellige
alternativer til håndtering af det aborterede foster efter fødslen signalerer forskellige syn på
fostrets status, bl.a. som abortvæv, foster eller et lille barn. Sølvi Marie Risøy har skrevet en
ph.d.-afhandling om kvinders oplevelser af fosterdiagnostik og sene provokerede aborter.
Risøys undersøgelse viste, at kvinden oplevede, at fostret blev personliggjort, hvis hun så og
holdte det. Derfor blev det også oplevet som forfærdeligt at vælge at anskue det som
hospitalsaffald, eller at upersonliggøre det ved at lægge det i en fællesgrav med andre fostre.
Fostret var et barn for kvinden og derfor kunne en begravelse virke som det eneste rigtige
valg (Risøy 2009: 348). Dette viser, at lovgivning om rettigheder efter en abortfødsel og
begravelsesmuligheder fører mere med sig – det strukturerer og former kvinders/pars og
sundhedspersonalets syn på det aborterede foster.
I forlængelse heraf kan man ifølge Risøy tale om en begravelse som en form for ritualisering.
I ritualiseringen produceres og ændres mening med hændelsen og måske ændres den
moralske status af den sene provokerede abort (Risøy 2009: 337+349). Spørgsmålet om valg
af ritualer efter den sene provokerede abort kan således reaktualisere spørgsmålet om,
hvilken status fosteret har eller bør have efter en sen provokeret abort.
7.3.2 ”Sentimentalisering” af den sene provokerede abort
En sen provokeret abort har i Danmark store lighedstræk med en almindelig fødsel, når den
udføres medicinsk. Selvom jordemødrene i vores undersøgelse både bruger betegnelserne
”foster” og ”barn” om det aborterede foster, er det tydeligt i deres artikulerede praksis, at
abortforløbet bliver gjort til et fødselsforløb, og at det aborterede foster bliver anskuet som et
barn. Dette er særligt udbredt i de situationer, hvor der er tale om afslutning af en ønsket
Side | 97