Læs specialet - Jordemoderforeningen

Teoretisk analyse
7.4.6 Vidensopsamling om Professionernes kamp i det sundheds-­‐
professionelle felt
På trods af de mange strukturelle ændringer, sundhedsvæsenet konstant undergår, som har
konsekvenser for jordemødres arbejde, formår jordemødre at tilpasse deres arbejde, så det
kommer til at stemme overens med den opfattelse, de har af deres profession. Det vidner om
en meget stærk professionsidentitet og forklarer, hvorfor jordemødre kæmper for at beholde
og afgrænse den jordemoderfaglige omsorg. Den stærke professionsidentitet skyldes bl.a., at
jordemødre har en veldefineret ”ydre” professionsidentitet gennem lovgivning og
uddannelse, og at de er opdraget og socialiseret til at arbejde på en bestemt måde. Deres
virksomhedsområde er defineret af lovgivningen, men deres reelle arbejde er bestemt af
politik, økonomi, teknologi, andre faggrupper og hvad deres brugere – de gravide –
efterspørger. Ændringer i disse strukturer ændrer jordemødrenes professionsidentiteter.
Ifølge Bourdieus overordnede menneskesyn er egennytte ikke vores primære drivkraft, det er
i stedet ønsket om anerkendelse fra andre mennesker (Priuer 2006: 68). I forhold til vores
undersøgelse kan man se, at jordemødres praksis omkring sene provokerede aborter drives af
behovet for at opnå anerkendelse for deres arbejde, hvorved de kan legitimere deres praksis.
Jordemødrenes praksisser omkring de sene provokerede aborter har i høj grad karakter af
noget, der minder om forløbet med en normal fødsel. Dette kan ses som udtryk for, at
jordemødre kæmper for at opnå symbolsk kapital – de søger anerkendelse. De vil gøre meget
for at opnå anerkendelse og legitimere deres profession på hospitalet, hvilket indebærer, at de
nærmest ”overgør” deres arbejde i forhold til sene provokerede aborter. Herved ”forføres” de
af deres egen praksis, og deres artikulerede praksis får karakter af en stærk idealisering af
egen rolle i arbejdet med sene provokerede aborter.
Sene provokerede aborter foregår i det sundhedsprofessionelle felt, hvor der kæmpes om
retten til at bestemme, hvad der er normalt og unormalt. Jordemødrene er socialiseret ind i
det normale som en manifest ideologi, men denne normalitetsopfattelse udfordres og ændres.
Videnskabens og teknologiens udvikling, øget risikofiksering samt hospitalets krav til
jordemødre om bl.a. dokumentation af deres arbejde har efterhånden frataget jordemødrene
den normale fødsel og indsnævrer jordemødrenes muligheder for at udøve direkte
omsorgsarbejde. Mange af jordemødrenes opgaver flyttes ligeledes fra hænder til maskiner,
hvilket medfører en stigende usikkerhed omkring deres professionsidentitet og praksis. Ved
Side | 127