Læs specialet - Jordemoderforeningen

1. Indledning
Indledning
Adgangen til fri abort indtil 12. graviditetsuge er udbredt accepteret i den danske befolkning,
men de etiske problematikker indlejret i abortspørgsmålet, er dog stadig genstand for
bekymring og gentagen debat (Norup 1997: 440). Et studie af den danske befolknings
holdning til abort viser, at størstedelen vil give tilladelse til alle provokerede aborter inden
12. uge både af genetiske og sociale årsager, men kun give tilladelse til abort efter 12. uge på
baggrund af nogle udvalgte årsager. Den positive indstilling over for tilladelse til abort falder
således med stigende svangerskabslængde (ibid.: 443-444).
Antallet af sene provokerede aborter, dvs. provokerede aborter efter 12. uge, har været
nogenlunde stabilt siden indførelsen af den frie abort i 1973 og har udgjort ca. 2-3 % af det
samlede antal provokerede aborter (Helweg-Larsen 1998: 127; Sundhedsstyrelsen 2010a:
10). Siden 2005 er der dog sket en stigning, således at andelen af sene provokerede aborter nu
udgør ca. 5 % af det samlede antal provokerede aborter, som årligt ligger på mellem 15.000-
16.000 (www.sst.dk). I 2009 blev der givet tilladelse til 831 sene provokerede aborter – det
højeste antal nogensinde (Sundhedsstyrelsen 2010a: 10). Denne stigning kan bl.a. begrundes i
udviklingen inden for medicin og teknologi, der medfører, at mulighederne for
fosterdiagnostik udvides. Som resultat heraf kan man opdage flere misdannelser og andre
abnormiteter hos fosteret, hvor behandlingen ikke er udviklet i samme grad (Garel et al.
2002: 811), eller hvor der ikke kan udvikles en behandling. Derfor gives tilladelse til en sen
provokeret abort. De fleste diagnosticerede misdannelser og andre abnormiteter hos fosteret
er imidlertid ikke dødelige, hvilket kan gøre valget af en sen provokeret abort kompliceret for
de gravide kvinder (Geerinck-Vercammen & Kanhai 2003: 543).
Udførelsen af de sene provokerede aborter har fået stor opmærksomhed fra bl.a.
Jordemoderforeningen, Landsforeningen Spædbarnsdød samt diverse handicap-
organisationer. Ifølge Det Centrale Handicapråd udfordrer teknologiens ekspansion vores
menneskesyn, idet muligheden for at forebygge, helbrede og lindre betyder, at vi bevidst eller
ubevidst stræber efter det perfekte, og at selv den mindste defekt søges fjernet (Det Centrale
Handicapråd 2005). Mange par vælger da også at få afbrudt en ellers planlagt og ønsket
graviditet, hvis fosterdiagnostikken viser, at fosteret har en alvorlig diagnose (Nexø 2009:
Side | 1