Læs specialet - Jordemoderforeningen

More documents

Recommendations

Info

Empirisk analyse valg og fravalg i forbindelse hermed (Strauss & Corbin 1998: 219). Disse memoer har indeholdt vores refleksioner over indhold og sammenhænge, og har derfor hele tiden kunnet hjælpe os videre til næste trin i analysen. Aksial kodning I den aksiale kodningsproces forsøger man at klarlægge forbindelserne mellem de enkelte emnekategorier, således at disse udvikles og relateres til hinanden. Omdrejningspunktet er den enkelte emnekategori, og de øvrige emnekategorier forsøges placeret i forhold til denne (Strauss & Corbin 1998: 123). Her skal identificeres en række elementer, som afdækker og beskriver mulige vilkår/betingelser, kontekster, aktions- og interaktionsmønstre og konsekvenser, set i forhold til det undersøgte (Harder 1993: 67). Under denne del af kodningen vil man fremsætte hypoteser om sammenhænge mellem forskellige emnekategorier for dernæst at se, om disse sammenhænge kan findes i data (Strauss & Corbin 1998: 229). I vores aksiale kodningsproces opstillede vi en oversigt over mulige sammenhænge mellem vores identificerede emnekategorier og deres egenskaber. På den måde skabte vi overblik over hvilke emnekategorier, der var relaterede til hinanden, for dernæst at kunne gruppere og reducere dem. Dette muliggjorde, at vi kunne udlede en række mere overordnede og mere mættede emnekategorier, der stadig indeholdt bredden i vores empiriske fund. Selektiv kodning Den selektive kodning er det afsluttende trin i analysen af empirien. Den selektive kodning går ud på at finde mekanismer dvs. processer og omstændigheder, som frembringer en given tilstand, et givet fænomen (Holm & Schmidt 2003: 230-231). Målet er at finde den af de udviklede emnekategorier, som bedst kan integrere de øvrige emnekategorier, en såkaldt kernekategori. Udgangspunktet for at vælge kernekategorien skal være, at den er et centralt omdrejningspunkt for samtlige emnekategorier, der er blevet identificeret i empirien, således at kernekategorien kan rumme det centrale fænomen i analysen og skabe paralleller til eksisterende teoretiske begreber, således at de empiriske fund kan bidrage til at generere nye, teoretiske overvejelser (Strauss & Corbin 1998: 147). Vores arbejdsproces med den selektive kodning foregik i en vekselvirkning med den aksiale kodning. For at identificere kernekategorien gennemgik vi de identificerede emnekategorier Side | 38
Empirisk analyse og deres indbyrdes sammenhæng for at komme frem til den overordnede kategori, hvorfra elementer gik igen i alle emnekategorierne og deres egenskaber og derfor kunne rumme indholdet i disse. 4.1 Empiriske fund I det følgende vil vi præsentere vores empiriske fund fra Grounded Theory metodens kodningstrin. Igennem kodningen identificerede vi fem emnekategorier og en overordnet kernekategori, som rummer essensen af disse. Tabellen nedenfor præsenterer vores kernekategori og de fem emnekategorier samt deres tilhørende egenskaber. Hver enkelt emnekategori vil blive beskrevet nærmere efterfølgende i meningskondenserende afsnit, uden at vi beskriver de tilhørende egenskaber én for én. Slutteligt vil kernekategorien blive beskrevet. Side | 39
Page 1 and 2: ”Det er jo et barn, et menneske,
Page 3 and 4: they tend to “over do” their jo
Page 5 and 6: 4.1.2 Det professionaliserede og de
Page 7 and 8: 1. Indledning Indledning Adgangen t
Page 9 and 10: Indledning I dag tilbyder man på m
Page 11 and 12: Hvordan forholder danske jordemødr
Page 13 and 14: 2. Baggrund Baggrund I de følgende
Page 15 and 16: Baggrund afgørelsen. Tilladelse ti
Page 17 and 18: Baggrund Abortsamrådene og abortan
Page 19 and 20: Baggrund Indtil 2004 blev alle grav
Page 21 and 22: 2.2.2 Risikovurdering Baggrund Hvis
Page 23 and 24: Baggrund Af figuren kan man se, at
Page 25 and 26: Baggrund Figur 2. Tilladelser efter
Page 27 and 28: Baggrund En provokeret abort kan ge
Page 29 and 30: Baggrund På Hillerød Hospital for
Page 31 and 32: Baggrund er præget af nøje tidsre
Page 33 and 34: Baggrund nærvær, tillid til og re
Page 35 and 36: Metoder erfaringer som noget, ”de
Page 37 and 38: Metoder Det semistrukturerede inter
Page 39 and 40: Anna 28 år 2008 Hovedstads-‐ o
Page 41 and 42: Metoder som et system af symbolske
Page 43: 4. Empirisk analyse Empirisk analys
Page 47 and 48: Empirisk analyse vores analyse, for
Page 49 and 50: Empirisk analyse den normale fødse
Page 51 and 52: 4.1.7 Kernekategorien: At yde den
Page 53 and 54: Teori egoisme eller egeninteresse,
Page 55 and 56: Teori Ifølge Brante kan man se, at
Page 57 and 58: Teori professionsidentiteten, som d
Page 59 and 60: Teori sundhedsprofessioner inden fo
Page 61 and 62: Teori tilhørende optik, som har af
Page 63 and 64: Teori overføre hans fund til vores
Page 65 and 66: Teori jordemødrenes arbejde med de
Page 67 and 68: Teori Hospitaler er anderledes end
Page 69 and 70: Tabel 3. Forskningsspørgsmål og e
Page 71 and 72: Analytisk ramme professionsidentite
Page 73 and 74: Det institutionelle område Analyti
Page 75 and 76: Analytisk ramme acceptabelt og er s
Page 77 and 78: Teoretisk analyse jordemoderens per
Page 79 and 80: Teoretisk analyse ”Det er deres [
Page 81 and 82: Teoretisk analyse gør jeg for ekse
Page 83 and 84: 7.1.3 Det professionaliserede som a
Page 85 and 86: Teoretisk analyse respekt og ikke b
Page 87 and 88: Teoretisk analyse ”Man har jo sin
Page 89 and 90: Teoretisk analyse specifikke indika
Page 91 and 92: Teoretisk analyse en nærhed og en
Page 93 and 94: Teoretisk analyse arbejde og dermed
Page 95 and 96:
Teoretisk analyse Freja giver som d
Page 97 and 98:
Teoretisk analyse udgangspunkt i en
Page 99 and 100:
Teoretisk analyse en tavs værdi p
Page 101 and 102:
Teoretisk analyse samfundsmæssige
Page 103 and 104:
Teoretisk analyse ”Alene det, at
Page 105 and 106:
Teoretisk analyse ”Jeg finder alt
Page 107 and 108:
Teoretisk analyse Maria, som har b
Page 109 and 110:
Teoretisk analyse man først tage a
Page 111 and 112:
Teoretisk analyse aborterede foster
Page 113 and 114:
Teoretisk analyse deltagerne valgte
Page 115 and 116:
Teoretisk analyse ville dette skabe
Page 117 and 118:
7.3.5 Vidensopsamling om Personligg
Page 119 and 120:
Teoretisk analyse Opmærksomheden r
Page 121 and 122:
Teoretisk analyse ”Der er en væs
Page 123 and 124:
Teoretisk analyse den normale føds
Page 125 and 126:
7.4.3.1 Latente konflikter mellem s
Page 127 and 128:
Teoretisk analyse ”Ja, man vænne
Page 129 and 130:
Teoretisk analyse udvikling, hvilke
Page 131 and 132:
Teoretisk analyse lovgivningens kra
Page 133 and 134:
Teoretisk analyse 7.4.6 Vidensopsam
Page 135 and 136:
7.5.1 Det etiske dilemma ved en sen
Page 137 and 138:
Teoretisk analyse et etisk dilemma,
Page 139 and 140:
Teoretisk analyse menneske, og at h
Page 141 and 142:
Teoretisk analyse ”Som udgangspun
Page 143 and 144:
Teoretisk analyse ”Vi har nogle p
Page 145 and 146:
Teoretisk analyse interessegrupper.
Page 147 and 148:
Diskussion De fosterdiagnostiske ti
Page 149 and 150:
Diskussion ændret sig, hvilket vi
Page 151 and 152:
Diskussion indebærer at stille sp
Page 153 and 154:
Diskussion eksterne gyldighed. Inte
Page 155 and 156:
Diskussion Det sidste krav vedrøre
Page 157 and 158:
9. Litteraturliste Barfoed, AB. 200
Page 159 and 160:
Litteraturliste Garel, M., Etienne,
Page 161 and 162:
Litteraturliste Nexø, SA. 2009. Go
Page 163 and 164:
Wind-Andersen, K. & Michelsen, N. 2
Page 165 and 166:
- Kan du prøve at beskrive, hvorda
show all

Læs specialet - Jordemoderforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?