Læs specialet - Jordemoderforeningen

More documents

Recommendations

Info

Teoretisk analyse Ovenstående citater viser brudstykker af jordemødrenes diskurser om etik. Man kan tolke deres praksis og artikulerede etik som et udtryk for, at de er sentimentale i deres tilgang til sene provokerede aborter. ”Sentimentaliseringen” kommer til udtryk i jordemødrenes egen følelsesmæssige påvirkning og involvering, jf. afsnit 7.1, samt ved at de gør meget ud af præsentationen af barnet, dvæler ved afskeden mellem kvinde og barn og har fokus på at gøre abortfødslen til en ”smuk oplevelse”. 7.3.2.2 Familiedannende ritualer Ved en almindelig fødsel ændres en række statusser: kvinden bliver mor, manden bliver far og en ny familie bliver skabt (Risøy 2009: 292-293). Den praksis, der, ifølge jordemødrene, følger abortfødslen, bliver ligeledes identitetsskabende, idet kvinden bliver mor, manden bliver far, og fosteret bliver et barn. Ændringen af statusser understøttes af, at jordemødrene ser det som deres opgave at gennemføre familiedannende ritualer, hvorved ligheden mellem en almindelig fødsel og abortfødsel bliver tydelig: ”Man skal også huske på, at det her par bliver jo forældre, de bliver bare forældre til et dødt barn, så det er jo også en proces, det med at blive forældre, som man skal hjælpe dem igennem, på en lidt absurd måde selvfølgelig. Det er det, der er mit job i det, føler jeg.” - Maria Jordemødrene ser det aborterede foster som et ”lille menneske”, ”et barn”, ”et familiemedlem”. Barnet får derved egen identitet med egne kendetegn og dette vækker omsorg. Fra at kvinden har rollen som den, der har valgt at fosteret skal dø, bliver hun således den, som har født et barn. Dermed kan abortfødslen blive en ”smuk oplevelse”, som Åse betegner det. Disse familiedannende ritualer producerer legitimitet, idet abortfødslen gøres til en dødfødsel, hvorved kvindens/parrets valg af en sen provokeret abort overskrives. Ifølge Risøys tolkning sker der hermed en moralsk transformation (Risøy 2009: 371), hvilket gør handlingen etisk acceptabel. Samtidig kan dette, med inspiration fra Chambliss, mindske jordemødrenes moralske bekymring, idet aborten transformeres til en fødsel, som er en naturlig begivenhed. 7.3.2.3 Konstruktion af professionsetik Med Wackerhausens ord dannes og etableres de praksisorienterede og etiske dimensioner af professionsidentiteten i høj grad gennem praktikerens situerede deltagelse i praksissammenhænge (Wackerhausen 2002: 75). Et eksempel på dette kommer til udtryk hos Side | 100
Teoretisk analyse Maria, som har både gode og dårlige erfaringer med praksis omkring de sene provokerede aborter fra de forskellige praksissammenhænge, hun har oplevet i sin studietid. Gennem iagttagelse, refleksion og imitation af andre professionsfællers praksis har hun tilpasset sin praksis omkring sene provokerede aborter, så den stemmer overens med hendes professionsetik og professionsidentitet: ”Nogle steder bliver det varetaget med mere respekt, hvor de nogle steder har gjort meget ud af, at selvom det er før uge 22, så er det stadig et barn, der skal behandles med respekt. (…) På det hospital, jeg var, havde de en virkelig fin service omkring det, fx om hvorvidt man præsenterede barnet for forældrene, hvorvidt det var i en vugge med et lille fint stykke stof, eller om det var i en spytbakke. Og der har jeg i hvert fald erfaring med, at dem, der har mødt deres barn i sådan bakke, det har sat sig meget psykisk på deres nethinde.” - Maria Etikken fylder meget i jordemødrenes bevidsthed, og derfor fylder respekten for barnet og kvinden meget i deres artikulerede praksis. En af grundene til, at der er sket en udvikling i de praksisser, som følger en sen provokeret abort, og at jordemødrene anskuer det aborterede foster som et barn kan være en reaktion på, at de sene provokerede aborter er et menneskeskabt problem – at vi som følge af fosterdiagnostikken vælger børn fra. Grunden til, at etikken fylder meget i sundhedsvæsenet, er ifølge Birkler bl.a., at stadig flere sundhedsprofessionelle står med svære etiske udfordringer hverdagen på grund af videnskaben, som har skabt flere teknologiske fremskridt, der muliggør bestemte handlinger. Vi handler i samfundet mere og mere uetisk – vi fravælger fostre, der ligner små mennesker – og som reaktion på dette fylder etikken mere i jordemødrenes udtalelser. Ifølge Birkler er det større fokus på etik i sundhedsvæsenet med til at forme professioners professionsidentitet og de værdier, som professionen hviler på. Personliggørelsen af fostret kan således ses som noget jordemødrene gør, for at kunne leve med deres handlinger – i forsøget på at handle etisk drager jordemødre omsorg og yder respekt for kvinden og det aborterede foster og anskuer aborten på lige fod med at miste et barn ved en spontan abort eller ved en dødfødsel. 7.3.3 Anerkendelse af sorg Med udviklingen i praksis omkring de sene provokerede aborter er også fulgt en større anerkendelse af den sorg, der for kvinden/parret kan være forbundet med en sen provokeret Side | 101
Page 1 and 2:
”Det er jo et barn, et menneske,
Page 3 and 4:
they tend to “over do” their jo
Page 5 and 6:
4.1.2 Det professionaliserede og de
Page 7 and 8:
1. Indledning Indledning Adgangen t
Page 9 and 10:
Indledning I dag tilbyder man på m
Page 11 and 12:
Hvordan forholder danske jordemødr
Page 13 and 14:
2. Baggrund Baggrund I de følgende
Page 15 and 16:
Baggrund afgørelsen. Tilladelse ti
Page 17 and 18:
Baggrund Abortsamrådene og abortan
Page 19 and 20:
Baggrund Indtil 2004 blev alle grav
Page 21 and 22:
2.2.2 Risikovurdering Baggrund Hvis
Page 23 and 24:
Baggrund Af figuren kan man se, at
Page 25 and 26:
Baggrund Figur 2. Tilladelser efter
Page 27 and 28:
Baggrund En provokeret abort kan ge
Page 29 and 30:
Baggrund På Hillerød Hospital for
Page 31 and 32:
Baggrund er præget af nøje tidsre
Page 33 and 34:
Baggrund nærvær, tillid til og re
Page 35 and 36:
Metoder erfaringer som noget, ”de
Page 37 and 38:
Metoder Det semistrukturerede inter
Page 39 and 40:
Anna 28 år 2008 Hovedstads-‐ o
Page 41 and 42:
Metoder som et system af symbolske
Page 43 and 44:
4. Empirisk analyse Empirisk analys
Page 45 and 46:
Empirisk analyse og deres indbyrdes
Page 47 and 48:
Empirisk analyse vores analyse, for
Page 49 and 50:
Empirisk analyse den normale fødse
Page 51 and 52:
4.1.7 Kernekategorien: At yde den
Page 53 and 54:
Teori egoisme eller egeninteresse,
Page 55 and 56: Teori Ifølge Brante kan man se, at
Page 57 and 58: Teori professionsidentiteten, som d
Page 59 and 60: Teori sundhedsprofessioner inden fo
Page 61 and 62: Teori tilhørende optik, som har af
Page 63 and 64: Teori overføre hans fund til vores
Page 65 and 66: Teori jordemødrenes arbejde med de
Page 67 and 68: Teori Hospitaler er anderledes end
Page 69 and 70: Tabel 3. Forskningsspørgsmål og e
Page 71 and 72: Analytisk ramme professionsidentite
Page 73 and 74: Det institutionelle område Analyti
Page 75 and 76: Analytisk ramme acceptabelt og er s
Page 77 and 78: Teoretisk analyse jordemoderens per
Page 79 and 80: Teoretisk analyse ”Det er deres [
Page 81 and 82: Teoretisk analyse gør jeg for ekse
Page 83 and 84: 7.1.3 Det professionaliserede som a
Page 85 and 86: Teoretisk analyse respekt og ikke b
Page 87 and 88: Teoretisk analyse ”Man har jo sin
Page 89 and 90: Teoretisk analyse specifikke indika
Page 91 and 92: Teoretisk analyse en nærhed og en
Page 93 and 94: Teoretisk analyse arbejde og dermed
Page 95 and 96: Teoretisk analyse Freja giver som d
Page 97 and 98: Teoretisk analyse udgangspunkt i en
Page 99 and 100: Teoretisk analyse en tavs værdi p
Page 101 and 102: Teoretisk analyse samfundsmæssige
Page 103 and 104: Teoretisk analyse ”Alene det, at
Page 105: Teoretisk analyse ”Jeg finder alt
Page 109 and 110: Teoretisk analyse man først tage a
Page 111 and 112: Teoretisk analyse aborterede foster
Page 113 and 114: Teoretisk analyse deltagerne valgte
Page 115 and 116: Teoretisk analyse ville dette skabe
Page 117 and 118: 7.3.5 Vidensopsamling om Personligg
Page 119 and 120: Teoretisk analyse Opmærksomheden r
Page 121 and 122: Teoretisk analyse ”Der er en væs
Page 123 and 124: Teoretisk analyse den normale føds
Page 125 and 126: 7.4.3.1 Latente konflikter mellem s
Page 127 and 128: Teoretisk analyse ”Ja, man vænne
Page 129 and 130: Teoretisk analyse udvikling, hvilke
Page 131 and 132: Teoretisk analyse lovgivningens kra
Page 133 and 134: Teoretisk analyse 7.4.6 Vidensopsam
Page 135 and 136: 7.5.1 Det etiske dilemma ved en sen
Page 137 and 138: Teoretisk analyse et etisk dilemma,
Page 139 and 140: Teoretisk analyse menneske, og at h
Page 141 and 142: Teoretisk analyse ”Som udgangspun
Page 143 and 144: Teoretisk analyse ”Vi har nogle p
Page 145 and 146: Teoretisk analyse interessegrupper.
Page 147 and 148: Diskussion De fosterdiagnostiske ti
Page 149 and 150: Diskussion ændret sig, hvilket vi
Page 151 and 152: Diskussion indebærer at stille sp
Page 153 and 154: Diskussion eksterne gyldighed. Inte
Page 155 and 156: Diskussion Det sidste krav vedrøre
Page 157 and 158:
9. Litteraturliste Barfoed, AB. 200
Page 159 and 160:
Litteraturliste Garel, M., Etienne,
Page 161 and 162:
Litteraturliste Nexø, SA. 2009. Go
Page 163 and 164:
Wind-Andersen, K. & Michelsen, N. 2
Page 165 and 166:
- Kan du prøve at beskrive, hvorda
show all

Læs specialet - Jordemoderforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?