Læs specialet - Jordemoderforeningen

More documents

Recommendations

Info

Teoretisk analyse jordemoderens moralske bekymring. Hermed fjernes fokus fra dét, at kvinden/parret selv har truffet valget om at få en abort – det vigtige bliver i stedet at hjælpe dem igennem tabet af et barn. Man kan i denne forbindelse derfor også diskutere, om ritualerne ved de sene provokerede aborter er et udtryk for et reelt behov hos kvinden/parret, eller om jordemødrene også er med til at skabe den sorgproces, som deres praksis har til erklæret formål at lette. Jordemødrenes opfattelse af, at kvinden/parret nødvendigvis oplever sorg i forbindelse med den sene provokerede abort kan derfor være et udtryk for en fejlslutning blandt jordemødrene, hvorved deres opfattelse af en sorgproces har karakter af en falsk bevidsthed. Man kan derfor tale om, at jordemødrenes støtte til kvinden/parret bliver styret af deres professionsidentitet ved at yde en form for respekt for fostret. I jordemoderprofessionen bliver konkrete minder om det aborterede foster anset som gavnlige og meningsfulde, samtidig med at de også kan tjene det formål at lette jordemødrenes arbejde med de sene provokerede aborter ved at mindske deres indre konflikter. Ritualerne, der i dag følger udførelsen af en sen provokeret abort, kan derfor måske i højere grad ses som en refleksion af jordemødrenes professionsidentitet og -etik, end som et reelt behov hos de kvinder/par, der får udført de sene provokerede aborter. 7.4 Professionernes kamp i det sundhedsprofessionelle felt I dette afsnit vil vi tage udgangspunkt i vores fjerde forskningsspørgsmål: Hvordan forandres og begrænses jordemoderprofessionen i det sundhedsprofessionelle felt i relation til sene provokerede aborter? Empirien omhandler, hvordan jordemødres omsorg generelt og specifikt omkring de sene provokerede aborter både forandres og begrænses gennem institutionelle forhold, videnskabelig og teknologisk udvikling samt dominans af og latente konflikter mellem dem og andre faggrupper. Ved at afdække, hvad der er på spil i det sundhedsprofessionelle felt, kan de spændingsfelter og strukturelle fordelinger af ressourcer eller kapitalformer, der gør sig gældende i det sundhedsprofessionelle felt, synliggøres og forklares. Inden for en professionsteoretisk tilgang kan man tale om, at der foregår kampe inden for det sundhedsprofessionelle felt. Disse kampe kommer til udtryk gennem forskellige professioners forsøg på at tilkæmpe sig autoritet og anerkendelse i samfundet og vil blive analyseret i dette afsnit gennem Bourdieus begreber felt, habitus og kapital. Side | 112
Teoretisk analyse Opmærksomheden rettes her mod de konflikter, der udspiller sig i de sociale relationer og inden for de institutionelle rammer på hospitalet. Jordemødrenes praksisformer kan nemlig ikke ses uafhængigt af andre grupper af sundhedsprofessionelles praksisformer. De institutionelle forhold for jordemødrenes arbejde med gravide kvinder og fødselsarbejde i almindelighed vil blive fremstillet og analyseret, idet disse bidrager til en indsigt i ændringer i jordemødres arbejde. 7.4.1 Ændringer i rammerne for jordemødres arbejde I løbet af de sidste årtier er der sket store ændringer i jordemoderarbejdet, som indebærer, at flere af jordemødres oprindelige opgaver er skåret væk, eksempelvis fødselsforberedelse og efterfødselssamtaler. Åse fortæller her, hvordan hun oplever, at jordemødres arbejde med gravide kvinder har ændret sig fra nærhed til distance gennem teknologisering, og at jordemoderprofessionens praksisformer ændrer sig som resultat heraf: ”Da jeg var jordemoderelev, sad jeg jo i otte timer med hånden på maven og mærkede med fingerspidserne veerne og sad og snakkede med kvinden og havde 29 minutters frokostpause og kom ind igen og sad der. I dag sidder de jo ude og kigger på skærmene og kigger på apparaterne.” - Åse Jordemødrene oplever desuden, at NPM-strømningen i høj grad påvirker arbejdet på fødeafdelingen, således at der kommer fokus på registrering og på ”at dække sin ryg”. Dette kommer frem, da Bente svarer på, hvad hun ser som en jordemoders vigtigste funktion: ”Hvis vi går ind til kernen, og vi ikke skal se på, at nu er vi på et hospital og sådan, så er det at yde støtte til kvinden undervejs i fødslen og hjælpe med fødslen. Vi har lige fået lavet sådan et afkrydsningsskema, som vi skal gå rundt med sammen med vores papirer i forhold til en fødsel, så man kan afkrydse og overlevere til de næste. (…) Vi har jo utrolig mange ting, og det bliver jo helt tydeligt, når man går rundt med sådan et afkrydsningsskema, som er rent administrativt. (…) Der er kommet så meget mere fokus på alt omkring akkreditering og dokumentation osv. i den tid, jeg har været jordemoder. (…) Det ligger meget mere i tiden nu, at man skal dokumentere alting og man skal dække sin ryg. (…) Alt det, vi skriver i den elektroniske journal, er jo egentlig meget noget, vi gør, for at de andre ikke skal kunne komme efter os.” - Bente Bentes svar viser, at hun oplever, at hospitalet som ydre ramme for jordemoderarbejdet sætter nogle begrænsninger i forhold til det centrale i professionsidealet – at yde omsorg og støtte til Side | 113
Page 1 and 2:
”Det er jo et barn, et menneske,
Page 3 and 4:
they tend to “over do” their jo
Page 5 and 6:
4.1.2 Det professionaliserede og de
Page 7 and 8:
1. Indledning Indledning Adgangen t
Page 9 and 10:
Indledning I dag tilbyder man på m
Page 11 and 12:
Hvordan forholder danske jordemødr
Page 13 and 14:
2. Baggrund Baggrund I de følgende
Page 15 and 16:
Baggrund afgørelsen. Tilladelse ti
Page 17 and 18:
Baggrund Abortsamrådene og abortan
Page 19 and 20:
Baggrund Indtil 2004 blev alle grav
Page 21 and 22:
2.2.2 Risikovurdering Baggrund Hvis
Page 23 and 24:
Baggrund Af figuren kan man se, at
Page 25 and 26:
Baggrund Figur 2. Tilladelser efter
Page 27 and 28:
Baggrund En provokeret abort kan ge
Page 29 and 30:
Baggrund På Hillerød Hospital for
Page 31 and 32:
Baggrund er præget af nøje tidsre
Page 33 and 34:
Baggrund nærvær, tillid til og re
Page 35 and 36:
Metoder erfaringer som noget, ”de
Page 37 and 38:
Metoder Det semistrukturerede inter
Page 39 and 40:
Anna 28 år 2008 Hovedstads-‐ o
Page 41 and 42:
Metoder som et system af symbolske
Page 43 and 44:
4. Empirisk analyse Empirisk analys
Page 45 and 46:
Empirisk analyse og deres indbyrdes
Page 47 and 48:
Empirisk analyse vores analyse, for
Page 49 and 50:
Empirisk analyse den normale fødse
Page 51 and 52:
4.1.7 Kernekategorien: At yde den
Page 53 and 54:
Teori egoisme eller egeninteresse,
Page 55 and 56:
Teori Ifølge Brante kan man se, at
Page 57 and 58:
Teori professionsidentiteten, som d
Page 59 and 60:
Teori sundhedsprofessioner inden fo
Page 61 and 62:
Teori tilhørende optik, som har af
Page 63 and 64:
Teori overføre hans fund til vores
Page 65 and 66:
Teori jordemødrenes arbejde med de
Page 67 and 68: Teori Hospitaler er anderledes end
Page 69 and 70: Tabel 3. Forskningsspørgsmål og e
Page 71 and 72: Analytisk ramme professionsidentite
Page 73 and 74: Det institutionelle område Analyti
Page 75 and 76: Analytisk ramme acceptabelt og er s
Page 77 and 78: Teoretisk analyse jordemoderens per
Page 79 and 80: Teoretisk analyse ”Det er deres [
Page 81 and 82: Teoretisk analyse gør jeg for ekse
Page 83 and 84: 7.1.3 Det professionaliserede som a
Page 85 and 86: Teoretisk analyse respekt og ikke b
Page 87 and 88: Teoretisk analyse ”Man har jo sin
Page 89 and 90: Teoretisk analyse specifikke indika
Page 91 and 92: Teoretisk analyse en nærhed og en
Page 93 and 94: Teoretisk analyse arbejde og dermed
Page 95 and 96: Teoretisk analyse Freja giver som d
Page 97 and 98: Teoretisk analyse udgangspunkt i en
Page 99 and 100: Teoretisk analyse en tavs værdi p
Page 101 and 102: Teoretisk analyse samfundsmæssige
Page 103 and 104: Teoretisk analyse ”Alene det, at
Page 105 and 106: Teoretisk analyse ”Jeg finder alt
Page 107 and 108: Teoretisk analyse Maria, som har b
Page 109 and 110: Teoretisk analyse man først tage a
Page 111 and 112: Teoretisk analyse aborterede foster
Page 113 and 114: Teoretisk analyse deltagerne valgte
Page 115 and 116: Teoretisk analyse ville dette skabe
Page 117: 7.3.5 Vidensopsamling om Personligg
Page 121 and 122: Teoretisk analyse ”Der er en væs
Page 123 and 124: Teoretisk analyse den normale føds
Page 125 and 126: 7.4.3.1 Latente konflikter mellem s
Page 127 and 128: Teoretisk analyse ”Ja, man vænne
Page 129 and 130: Teoretisk analyse udvikling, hvilke
Page 131 and 132: Teoretisk analyse lovgivningens kra
Page 133 and 134: Teoretisk analyse 7.4.6 Vidensopsam
Page 135 and 136: 7.5.1 Det etiske dilemma ved en sen
Page 137 and 138: Teoretisk analyse et etisk dilemma,
Page 139 and 140: Teoretisk analyse menneske, og at h
Page 141 and 142: Teoretisk analyse ”Som udgangspun
Page 143 and 144: Teoretisk analyse ”Vi har nogle p
Page 145 and 146: Teoretisk analyse interessegrupper.
Page 147 and 148: Diskussion De fosterdiagnostiske ti
Page 149 and 150: Diskussion ændret sig, hvilket vi
Page 151 and 152: Diskussion indebærer at stille sp
Page 153 and 154: Diskussion eksterne gyldighed. Inte
Page 155 and 156: Diskussion Det sidste krav vedrøre
Page 157 and 158: 9. Litteraturliste Barfoed, AB. 200
Page 159 and 160: Litteraturliste Garel, M., Etienne,
Page 161 and 162: Litteraturliste Nexø, SA. 2009. Go
Page 163 and 164: Wind-Andersen, K. & Michelsen, N. 2
Page 165 and 166: - Kan du prøve at beskrive, hvorda
show all

Læs specialet - Jordemoderforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?