Læs specialet - Jordemoderforeningen

Empirisk analyse
den normale fødsel, mens lægernes fokus ligger på det patologiske og unormale. Eftersom
jordemødrene er ansat på hospitalerne, oplever de, at de institutionelle rammer og andre
sundhedsprofessionelle har indflydelse på tilrettelæggelsen af deres arbejde, hvorfor flere
jordemødre oplever, at arbejdet både forandres og begrænses:
”Folk [jordemødrene] er uddannet i fødslen og den har vi – bevares –
stadigvæk, men den er jo blevet meget styret af, at det er på et sygehus og
lægerne blander sig helt vildt – ikke på stuerne som sådan konkret, men det er
jo dem, der udstikker retningslinjerne inden for hvilket område, vi skal arbejde.
Og nogle gange, kan man godt føle, at de nærmest blander sig lidt i det
normale, spontane forløb, hvor de jo faktisk ikke har nogen berettigelse. Så
man føler lidt nogle gange, at ”Øhh, er jeg ved at gå fra at være jordemoder til
at være en obstetrisk sygeplejerske, der bare parerer, hvad andre nærmest
beordrer?”” - Kirsten
Sene provokerede aborter foregår således i en institution, hvor flere professioner vil prøve at
gøre deres indflydelse gældende. Jordemødrene beskriver ligeledes, hvordan den
teknologiske udvikling og en tiltagende risikofiksering gør sig gældende i samfundet, hvilket
kommer til udtryk ved fx udvikling og indførelse af nye metoder til fosterdiagnostik og en
stigende teknologisering af jordemødres arbejde. Ifølge jordemødrene skaber
risikofikseringen ligeledes en ny gruppe af gravide kvinder, der er præget af et stort behov for
kontrol.
4.1.6 Retfærdiggørelse af egen rolle i forbindelse med sene provokerede
aborter
Alle jordemødre er enige om, at de ikke ønsker at have del i den beslutningsproces, der leder
op til valget af den sene provokerede abort. Flere giver nærmere udtryk for en lettelse over, at
det ikke er en del af deres arbejde at skulle deltage i den slags beslutninger:
”Det har ikke været min beslutning, det er en beslutning, kvinden har taget, og
en beslutning samrådene har taget. (…) Det er ikke mig, der har besluttet, at
det her barn ikke skal leve. Det er der ligesom taget højde for, og så kan jeg
forholde mig neutralt overfor det. Og det synes jeg godt kan være en fordel, at
det ikke er mig, der tager den beslutning. Det ville jeg ikke have lyst til.” -
Maria
Jordemødre giver udtryk for, at deres fokus i forbindelse med den sene provokerede abort er
på kvinden og at støtte hende i hendes valg, og at tanker om fostret og dets eventuelle
Side | 43