Læs specialet - Jordemoderforeningen

Teoretisk analyse
en nærhed og en relation til kvinderne og at tage afstand fra fx teknologiske hjælpemidler,
der kan skabe distance mellem dem og kvinden.
Indholdet i professionsidentiteten udbygges yderligere med jordemødrenes beskrivelser af,
hvordan det også er vigtigt at få kvinden til at opleve, at hun og familien er styrket efter
fødslen, uanset om der er tale om en normal fødsel eller en patologisk fødsel:
”På fødestuen er min vigtigste funktion (…) at få dannet familien på en god
måde og få dem til at komme igennem fødslen – det er både mor og far. Få dem
til at komme igennem fødslen, så de kan se tilbage på den som værende et
positivt indslag i deres liv. (…) Det skal være noget, de kan se tilbage på med
gode minder. Det er nemlig ikke nødvendigvis sådan, at så skal de sidde
fuldstændig uden smerte, og de skal bare trække vejret, det er slet ikke det, det
er lige så meget det super patologiske forløb, for dem kan man også sagtens få
til at have en rigtig god oplevelse.” - Kirsten
”Jeg synes faktisk, at den største udfordring er, at det bliver en god oplevelse
for kvinden, at få hende igennem det. For hun kan komme igennem det på en
måde, hvor hun er empowered og virkelig stærk.” - Maria
I disse udsagn ligger ligeledes fra jordemødrene en anerkendelse af den på samme tid
ekstreme og normale situation, en fødsel er.
For alle jordemødre er det kvinderne, der fylder mest i deres arbejde både ved almindelige
fødsler og ved sene provokerede aborter. Åse forklarer, hvorfor hendes fokus ved de sene
provokerede aborter er på kvinden og ikke på barnet:
”Jeg er ikke så meget optaget af barnet som jeg er optaget af moderen. Barnet
dør for det meste på vejen ud, og hvis det ikke gør det, så snapper det efter
vejret og dør kort tid efter. Det kan godt være, at det ikke er tilfældet i 26. uge,
men jeg er mere optaget af, at den mor skal have en oplevelse, så hun går ud og
er så helt et menneske, hun nu kan være.” - Åse
Eftersom formålet med en sen provokeret abort jo netop er, at fostret skal dø og
jordemødrene i et abortforløb kan tilbringe meget tid sammen med kvinden og herigennem
skal forholde sig til hendes følelser og oplevelser, er deres fokus derfor også på hende og
ikke på fostret.
7.2.1.1 Kontinuitet i omsorgen
Side | 85