Læs specialet - Jordemoderforeningen

Baggrund
Figur 2. Tilladelser efter misdannelsesindikationen og tilladelser efter de øvrige
indikationer, 1998 – 2009.
Af figur 2 fremgår det, at der fra 2003 til 2004 og frem var en betydelig stigning i antallet af
tilladelser til sen provokeret abort som følge af misdannelses- og abnormitetsindikation.
Tallet for denne indikation steg fra 294 tilladelser i 2003 til 358 tilladelser i 2004, hvilket
svarer til en stigning på 22 % (Sundhedsstyrelsen 2010a: 13).
Antallet af tilladelser til afbrydelse af graviditet på grund af misdannelses- og
abnormitetsindikationen er således stigende, hvorimod afbrydelse på baggrund af andre
indikationer er fladet ud og viser et svagt fald siden 2007. Af de 831 tilladelser til sen
provokeret abort, som abortsamrådene gav i 2009, var 477 tilladelser begrundet i
misdannelses- og abnormitetsindikationen, svarende til 57,4 %. Der er således tale om en
stigning i antallet af tilladelser, der er begrundet i denne indikation, da denne udgjorde 55 % i
2008 (ibid.: 10+13).
Der er sket en væsentlig forskydning i udviklingen af tilladelser til abort, så der – udover
tilladelser efter misdannelses- og abnormitetsindikation – hovedsageligt gives tilladelser efter
social indikation (Wind-Andersen & Michelsen 2001: 30-32). Det skyldes bl.a., at der i
samfundet generelt er en større forståelse for sociale faktorers betydning for det enkelte
menneskes livssituation. En anden grund er, at de sent abortsøgende kvinder i dag udgør en
mere socialt belastet gruppe end tidligere (ibid.: 32).
Side | 19