Læs specialet - Jordemoderforeningen

7.2.3 Professionsidealet ved ønskede og ikke ønskede graviditeter
Teoretisk analyse
Blandt jordemødrene eksisterer et grundlæggende skel mellem de kvinder, der får en sen
provokeret abort ved en ønsket graviditet og dem, der får en sen provokeret abort ved en
uønsket graviditet. Denne skelnen har, ifølge jordemødrene, betydning for, hvad deres rolle i
arbejdet er, og hvilket fokus de har i omsorgen for kvinden.
Ved de ønskede graviditeter er det ifølge jordemødrene vigtigt at anerkende den sorg, der for
forældrene kan være forbundet med fravalget af et ønskebarn. Kirsten forklarer her, hvordan
hun anskuer og varetager sene provokerede aborter ved ønskede graviditeter:
”Den [graviditeten] med misdannelser, det er jo netop med nogle forældre med
et ønskebarn, der ikke bliver. Det er en familie, der bliver dannet, men med et
dødt barn – det er i hvert fald min tilgang til det. Der er en stor sorg inde på
den stue, fordi man er ked af, at det her ønskebarn ikke blev. Der er noget
skyld, man skal have arbejdet med, for om det nu er rigtigt, at den rent faktisk
blev. (…) Så det er meget at være i det der sorgunivers, skyldunivers og
respektere, at de har det sådan, men også prøve at få dem til at have det godt
med deres beslutning og også kunne se, at der også er omsorg i at vælge fra på
et lille uskyldigt væsens vegne og hjælpe dem til at møde det her barn på trods,
når det kommer ud og se det, og prøve at sætte ord på ”Jamen, det er da en lille
fin en og nåh lille skat, og du skulle bare ikke” og ”Hvor var det godt, at dine
forældre kunne passe på dig ved at sige, at du skulle have fred”.” - Kirsten
For Kirsten er det vigtigt at støtte kvinden i det valg, hun har taget, og bekræfte hende i, at
hun har truffet den rigtige beslutning ved at forklare, at ”der også er omsorg i at vælge fra”.
Hun ser det således som sin opgave at få kvinden til at have det godt med sin beslutning og til
at kunne leve med den sorg og skyld, der ifølge Kirsten kan være forbundet med at vælge en
sen provokeret abort. I Kirstens diskurs om sin praksis ved disse provokerede aborter hersker
desuden et ideal om at skabe en tilknytning mellem fostret og kvinden – præcis som det er en
jordemoders funktion ved en almindelig fødsel.
Ved sene provokerede aborter af uønskede graviditeter, er det samme rolle, jordemødrene
indtager, hvad angår at støtte kvinden og bekræfte hende i hendes valg. Forskellen fra de
ønskede graviditeter består dog i, at jordemødrene ofte har fokus på at fremmedgøre fostret
frem for at skabe tilknytning. Pia beskriver sin tilgang til uønskede graviditeter med
Side | 90