Læs specialet - Jordemoderforeningen

Teoretisk analyse
med os både om ønskede graviditeter, som bliver afbrudt tidligt, og senere i
graviditeten med dødfødte børn.” - Pia
Flere jordemødre giver dog også udtryk for, at varetagelsen af en sen provokeret abort ikke er
noget, man kan forberede sig på, men mere er noget, man må lære i praksis:
”Vi har da snakket lidt om det, men jeg tror mere, at det er sådan en ”hands on
experience”. Jeg tror, at det er noget med, at man står i det, og så snakker man
bagefter om, hvad man kan gøre næste gang. Jeg tror nærmest, at det er
umuligt at forberede sig på.” - Henriette
”Der er rigtig meget af det, du kan lære på en skole, men rigtig meget af det er
jo også bare rent menneskeligt.” - Maria
Åse beskriver i forbindelse hermed ligeledes, hvordan mange års jordemodererfaring har
givet hende ”hår på brystet” til at kunne klare den slags situationer:
”Jeg tror nok, at der er rigtig mange jordemødre, når de første gang skal prøve
det, der er bange for det, og det kan jeg godt forstå. Det er ikke ret lang tid
siden, jeg sad på en fødegang, hvor der var en jordemoder, der havde taget
imod sit første døde barn, og det blev hun fantastisk berørt af og det bliver man
også første gang. Og de første gange kan man jo også være lidt bange, for
hvordan ser det ud? Hvad venter der mig for et syn, og hvordan skal jeg kunne
håndtere det samtidig med, at jeg skal være der for hende? Når man ligesom
har prøvet det og finder ud af, at barnet bider ikke, det er ikke farligt og jeg kan
godt tåle at se det, også hvis det er fejlfyldt. (…) Når man først ligesom har
prøvet, at det er et lille barn, og når man har fået det hår på brystet, der skal
til, så bør man i virkeligheden kunne se på det som et stykke
jordemoderarbejde, hvor resultatet bare er det.” - Åse
Det er således ikke nødvendigvis jordemødrenes formaliserede uddannelse, der får den
største indflydelse på deres arbejde med sene provokerede aborter. Det er i stedet deres
deltagelse i praksissammenhænge på arbejdspladsen og de tavse værdier i afdelingens praksis
og procedurer, der former jordemødrenes professionsidentitet og praksis. Disse tavse værdier
dækker over de på afdelingen gældende koder for jordemødrenes adfærd og består fx af ikke
at være fordomsfuld samt at være professionel og derfor begrænse egne emotionelle
reaktioner. Desuden er Chambliss’ pointe om, at det er acceptabelt at være kynisk i sit
arbejde, hvis det kan hjælpe den sundhedsprofessionelle til at bevare fatningen i en svær
arbejdssituation og dermed at opretholde rutinen relevant, idet dette også kan være udtryk for
Side | 92