Læs specialet - Jordemoderforeningen

Indledning
I dag tilbyder man på mange hospitaler, at kvinden/parret kan se fostret efter den
provokerede abort, og de kan desuden vælge at få deres barn begravet, hvilket ikke var
tilfældet for få årtier tilbage (www.spaedbarnsdoed.dk). Tidligere har det været normal
praksis på danske hospitaler at behandle aborterede fostre som andet biologisk affald og
sende dem på forbrændingsanstalter. I nogle år har man haft en ordning på bl.a. Herlev
Hospital, hvor alle aborterede fostre, som kvinden/parret ikke selv har valgt at holde en
særskilt begravelse for, kremeres og nedsættes i en anonym børnefællesgrav. Sniff Andersen
Nexø har i denne forbindelse udtalt, at når man vælger at kremere og urnegravsætte en abort,
ligger der et meget kraftigt udsagn om, at det næsten er noget personligt – man kremerer fx
ikke cyster, amputerede ben eller vævsprøver (Thorup 2007).
Der findes en række studier, der beskæftiger sig med sundhedsprofessionelles holdninger,
praksisser (Garel et al. 2007; Khalid et al. 1994; Norup 1998), oplevelser, problemer og
personlige følelser (Cignacco 2002; Garel et al. 2002; Lindström et al. 2007; Parstedt &
Wikström 2009) i forbindelse med sene provokerede aborter. De studier, der specifikt
beskæftiger sig med jordemødre, viser, at jordemødre oplever stor ambivalens og et stort
etisk dilemma ved deltagelse i sene provokerede aborter (Cignacco 2002: 179; Parstedt &
Wikström 2009: 14). Jordemødre oplever således en konflikt mellem kvindens ret til
selvbestemmelse på den ene side og fosterets ret til liv på den anden side. Dette skaber en
tilstand af professionel forvirring mellem jordemoderens professionelle pligt og etiske
position (Cignacco 2002: 185-188). Et studie finder desuden, at mulighederne for, at
jordemødre kan reflektere over og forstå deres egen moral og etiske aspekter ved de sene
provokerede aborter, er underprioriterede (Lindström et al. 2007: 234).
I skrivende stund er der ikke lavet studier af danske jordemødres tilgang til sene provokerede
aborter. De refererede fund kan derfor være forskellige fra Danmark på grund af forskelle i
lovgivning, holdninger til abort, organisering i hospitalsvæsenet, kultur og religion. Formålet
med dette studie er derfor netop at undersøge danske jordemødres tilgang til og praksis
omkring sene provokerede aborter.
1.1.1 Folkesundhedsvidenskabelig relevans
Side | 3