Læs specialet - Jordemoderforeningen

Metoder
som et system af symbolske interaktioner mellem forskellige aktører. Forskning inden for
denne tradition handler derfor om at afdække, beskrive og forstå disse symbolsystemer og de
sociale processer, som de medfører (Holm & Schmidt 2003: 222-223). Grounded Theory er
velegnet, hvis man vil studere processer og interaktioner, der foregår mellem mennesker i en
given kontekst (Christensen et al. 2007: 75). Derfor finder vi Grounded Theory relevant til at
udvikle teori om vores problemstilling, der er ”grounded” i data.
At vi baserer vores teoretiske analyse på allerede eksisterende teori betyder, at vi ikke
bedriver Grounded Theory i Glaser & Strauss’ forstand, idet man inden for denne tradition
ideelt set går teoriløst til sit felt (Glaser & Strauss 1967). Vi tager derfor udgangspunkt i
videreudviklingen af Grounded Theory, også kaldet The Second Generation, som oprindeligt
beskrevet af Corbin & Strauss. Grounded Theory tager netop her udgangspunkt i erkendelsen
af, at man aldrig kan gå fuldstændig teoriløst til sit forskningsfelt, når man udvikler ny teori
om dette (Holm & Schmidt 2003: 224).
I Grounded Theory foregår analyse, fortolkning og teoretisering som en samlet proces, der
allerede begynder fra det første interview, som leder til det næste interview osv. Der er derfor
et konstant sammenspil mellem forskeren og empiriindsamlingen, idet disse gensidigt skaber
hinanden. Derfor er det en udfordring hele tiden at finde balancen mellem at være objektiv og
samtidig sensitiv over for empirien (Strauss & Corbin 1998: 42-43). Ifølge Strauss & Corbin
skal man som forsker da heller ikke foregive at være forudsætningsløs, men i stedet bruge
sine faglige og personlige evner til at bevare åbenhed over for den givne forskningsfelt (ibid.:
43-45). Som beskrevet i argumentationen for vores erkendelsesposition, mener vi heller ikke,
at det er muligt at bevare en, med Bjergs ord, forudsætningsløs objektivitet gennem
undersøgelsen af vores forskningsgenstand.
I Grounded Theorys analyseproces skal forskeren bevæge sig frem og tilbage mellem detaljer
i empirien og mere abstrakte måder at tænke omkring disse på, da teoretisering netop vil
genereres i disse spring frem og tilbage mellem abstraktionsniveauer (Strauss & Corbin 1998:
8). Vi bevæger os derfor i en vekselvirkning mellem induktion (at udlede teori om verden fra
empirien) og deduktion (at udlede udsagn om verden fra teorien) (Høyer 2007: 21). En sådan
metode kaldes abduktiv og er udtryk for et samspil mellem teori og empiri (Clarke 2009:
214). Dette vil komme til udtryk ved, at vi gennem vores undersøgelse bevæger os frem til en
Side | 35