Læs specialet - Jordemoderforeningen

Teori
Ifølge Brante kan man se, at forskellige typer af professioner adskiller sig ved forskellige
former for institutionel logik, der er iboende i den enkelte profession, og kommer til udtryk i
form af en særlig ideologi. En af professionstyperne er velfærdsstatens professioner, der
udgør statens og kommunernes serviceorgan, og hvor fx læger, lærere, plejepersonale (Brante
1989: 43) og dermed også jordemødre hører under.
Ved at se på forskellige professionstyper kan man relatere professionernes udvikling til
bredere sociale trends og til formen på organiseringen af sammenholdet inden for
professionen (fx fagforeninger, interesseorganisationer osv.). Professionstypernes indhold og
historiske udvikling bør derfor ses i forhold til og forstås på baggrund af gældende
klasseforhold og styrkepositioner i samfundet (Brante 1989: 50-51). Med professionstyperne
kan man desuden kortlægge en serie strukturer, som udgør de objektive vilkår og
mulighedsbetingelser, som professionerne virker indenfor. Man fokuserer grundlæggende på,
hvilken betydning økonomiske konjunkturer og statslige reguleringer har for forskellige
professionstyper, forskellige professionstypers primære brugere, latente konflikter mellem
forskellige professionstyper osv. (ibid.: 54).
5.2.1 Velfærdsstatens professioner
Fremkomsten af velfærdsprofessionerne er et produkt af udviklingen af velfærdsstaten og den
deraf følgende ekspansion af den offentlige sektor (Brante 1989: 43) og professionalisering af
omsorgsarbejdet (Brante 2005: 23). Inden for disse omsorgsprofessioner er det
professionaliserede arbejde funderet i nogle personlige og kønnede erfaringer med hensyn til
at indgå i relationer med at tage vare på og udvikle andre. Ideologisk har disse professioner
rødder i oplysningstidens tanker om, hvordan man bør organisere arbejdet vedrørende
omsorg, opdragelse og undervisning, så den menneskelige krop og vilje hos børn, voksne og
syge varetages på den rette måde – idéer, som var med til at gøre det muligt at flytte det
private og personlige i omsorgs-, opdragelses- og undervisningsarbejdet til det
velfærdsstatslige og professionaliserede omsorgsarbejde (Eriksen 2007: 443).
De historiske træk viser således, hvordan den samfundsmæssige og kønsbestemte
arbejdsdeling har været med til at bestemme vilkårene for omsorgsarbejdet og de
magtformer, som arbejdet udfoldes indenfor (Eriksen, in press: 8).
Side | 49