Læs specialet - Jordemoderforeningen
Læs specialet - Jordemoderforeningen
Læs specialet - Jordemoderforeningen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Teoretisk analyse<br />
”Som udgangspunkt, så synes jeg faktisk, at det er en af de få ting, hvor man<br />
virkelig sætter tid og ressourcer af til, at det bliver gjort ordentligt.” - Pia<br />
”Jeg synes egentlig – eller man kan jo altid blive klogere – men jeg synes<br />
egentlig, at vi gør det, så godt vi kan.” - Bente<br />
Flere jordemødre efterspurgte dog også bedre forhold for udførelsen af de sene provokerede<br />
aborter. Lone beskriver, hvordan hun mener, at der er et stort behov for klare retningslinjer<br />
for, hvordan senaborterne skal håndteres:<br />
”Der er nødt til at være ordentlige forhold. (…) Der er nødt til at være den<br />
opbakning og den ro og den supervision, og der er nødt til at være nogle rigtig<br />
gode retningslinjer. Det kræver næsten både ritualer og retningslinjer, det<br />
kræver alt muligt, for at det skal give mening i en eller anden grad, hvis man<br />
skal være i det.” - Lone<br />
Efterspørgslen på retningslinjer gælder her den praktiske håndtering af senaborten, men<br />
tjener samtidig det formål at give Lone en form for mening med det arbejde, hun skal udføre<br />
ved de sene provokerede aborter.<br />
Som tidligere nævnt, er det særligt organiseringen af de sene provokerede aborter, der skaber<br />
utilfredshed. Det, at de sene provokerede aborter oftest foregår på gynækologisk afdeling og<br />
kun med involvering af en jordemoder ved meget sene provokerede aborter eller i tilfælde,<br />
hvor sygeplejerskerne ikke føler sig ”trygge” ved at håndtere situationen, er utilfredsstillende<br />
for jordemødrene. De mener nemlig, at de er uddannede til at give de aborterende kvinder<br />
den ”rette” omsorg. Dette medfører, at jordemødrene efterlyser, at de sene provokerede<br />
aborter udføres med en ”større respekt” for fostret og skal prioriteres ligeså højt som fødsler<br />
af fuldbårne børn:<br />
”Jeg synes ofte, det er sådan lidt tju-hej og måske ikke med den samme respekt<br />
som man ville gøre med et fuldbårent barn.” - Maria<br />
Åse efterlyser, at de sene provokerede aborter udelukkende bliver jordemødrenes opgave, da<br />
hun mener, at de kan håndtere dem med den ”rette” omsorg og:<br />
”…ikke som i dag, hvor man får lagt en stikpille op og ligger oppe på<br />
gynækologisk og så jo meget tit føder nærmest et barn, (…) nogen gange<br />
nærmest under dynen, for lige pludselig plumper de ud, nogle gange ude på<br />
toilettet. Og det synes jeg er unæstekærligt i en grad, så jeg kan næsten ikke<br />
Side | 135