Læs specialet - Jordemoderforeningen

More documents

Recommendations

Info

Teori 1. Etiske problemer afspejler konflikter mellem magtfulde interessegrupper. Dette er et fundamentalt princip, som de næste punkter blot uddybe. 2. Fundamentale konflikter mellem grupper bliver omtalt som moralske konflikter. Lægers og jordemødres forskellige tilgang til fødende kvinder afspejler deres forskellige uddannelse og professionsidentitet, men kan beskrives i moralske vendinger. Lægers biomedicinske syn på kroppen kan således af jordemødrenes opfattes som etisk problematisk. 3. Etiske emner afspejler konflikter mellem gruppers moralske dagsorden. De etiske problemer afspejler sammenstødet mellem konkurrerende professionelle moralske dagsordner. 4. Etiske problemer ændres over tid. Økonomi, samfundstendenser og teknologisk udvikling er nogle af de faktorer, der medvirer til, at de etiske problemer i sundhedsvæsenet ændres over tid. Chambliss ser desuden følgende karakteristika ved de etiske problemer, der skabes på hospitalerne; for det første er de problemer, sygeplejersker oplever, systematiske. De samme problemer opstår igen og igen i forskellige sammenhænge, problemerne er derfor ikke indlejret i individerne, men afslører strukturelle egenskaber ved sammenhængen. Problemet ligger ikke ved personen, men ved systemet (Chambliss 1996: 91). For det andet står sygeplejerskerne over for praktiske problemer, ikke individuelle dilemmaer. Sygeplejersker har ofte en klar ide om, hvad de mener, er rigtigt, men de mangler magten til at gøre det på grund af andres modsatrettede holdninger. Moralsk bekymring opstår således, når man ved, hvad der er rigtigt at gøre, men institutionelle begrænsninger gør det næsten umuligt at handle på denne måde (ibid.: 91-92). Vi ønsker derfor at undersøge, hvorvidt jordemødrene i vores undersøgelse oplever denne moralske bekymring, og hvorvidt de opfatter det som et problem i forbindelse med de sene provokerede aborter. Etiske problemer i sundhedsvæsenet er derfor umulige at skille fra den institutionelle og sociale setting, hvorfra de stammer. Problemerne er ikke tilfældige eller isolerede fejl i systemet. De er ofte fundamentale, hvis ikke intenderede, produkter af det system (Chambliss 1996: 182). 5.5.4 Hvordan håndteres etiske problemer på et hospital? Side | 60
Teori Hospitaler er anderledes end så mange andre institutioner på et bestemt område; på et hospital lider mennesker, og mennesker dør som en del af den daglige rutine (Chambliss 1996: 16-17). Dette grundlæggende vilkår for de sundhedsprofessionelle, der arbejder på hospitalerne, giver dem således en frihed, som ikke gælder i resten af samfundet (ibid.: 19). For at kunne håndtere at arbejde under sådanne forhold, hvor død og lidelse er hverdag, og hvor man ofte vil støde på etiske problemer, gøres handlinger til rutine. De moralske skrupler, der kan opstå i en given situation, overskygges af alle de andre gentagne handlinger, der skal udføres – rutinen overskygger derved de moralske forbehold (ibid.: 12). Da en sen provokeret abort i sig selv udgør et etisk dilemma, finder vi det derfor interessant at undersøge, hvorvidt jordemødrene forholder sig til dette, og om det også for dem bliver rutine. At gøre noget til en rutine indebærer også at beskytte denne rutine fra kaos (Chambliss 1996: 42). I forlængelse heraf kan man tale om, at der gælder særlige regler på et hospital, regler der er til for at beskytte den moralske orden. Disse regler indebærer bl.a. at arbejdet kommer først, før personlige reaktioner, samt at kynisme er en acceptabel måde at udtrykke sig på, hvis det hjælper til at opretholde fatningen og distancen (ibid.: 54-55). Chambliss fandt, at næsten alle sygeplejersker har grænser for, hvad de vil arbejde med, og disse er reflekteret i deres valg af, hvilken afdeling de arbejder på. Det kunne tyde på, at sygeplejersker næsten har et behov for at sige ”jeg har mine grænser, selvom jeg har et svært job kunne jeg ikke gøre det der, det ville være svært” for at vise, at de er følsomme mennesker, ikke koldblodige og uden moral (Chambliss 1996: 57). I forlængelse heraf finder vi det interessant at undersøge, hvor jordemødrenes grænser går i forbindelse med arbejdet med de sene provokerede aborter, og om de også har behov for at sætte en grænse for ikke at føle, at de i deres arbejde er umenneskelige og uetiske. Den netop præsenterede teori vil blive operationaliseret i vores analytiske ramme, der introduceres i det følgende afsnit. Side | 61
Page 1 and 2:
”Det er jo et barn, et menneske,
Page 3 and 4:
they tend to “over do” their jo
Page 5 and 6:
4.1.2 Det professionaliserede og de
Page 7 and 8:
1. Indledning Indledning Adgangen t
Page 9 and 10:
Indledning I dag tilbyder man på m
Page 11 and 12:
Hvordan forholder danske jordemødr
Page 13 and 14:
2. Baggrund Baggrund I de følgende
Page 15 and 16: Baggrund afgørelsen. Tilladelse ti
Page 17 and 18: Baggrund Abortsamrådene og abortan
Page 19 and 20: Baggrund Indtil 2004 blev alle grav
Page 21 and 22: 2.2.2 Risikovurdering Baggrund Hvis
Page 23 and 24: Baggrund Af figuren kan man se, at
Page 25 and 26: Baggrund Figur 2. Tilladelser efter
Page 27 and 28: Baggrund En provokeret abort kan ge
Page 29 and 30: Baggrund På Hillerød Hospital for
Page 31 and 32: Baggrund er præget af nøje tidsre
Page 33 and 34: Baggrund nærvær, tillid til og re
Page 35 and 36: Metoder erfaringer som noget, ”de
Page 37 and 38: Metoder Det semistrukturerede inter
Page 39 and 40: Anna 28 år 2008 Hovedstads-‐ o
Page 41 and 42: Metoder som et system af symbolske
Page 43 and 44: 4. Empirisk analyse Empirisk analys
Page 45 and 46: Empirisk analyse og deres indbyrdes
Page 47 and 48: Empirisk analyse vores analyse, for
Page 49 and 50: Empirisk analyse den normale fødse
Page 51 and 52: 4.1.7 Kernekategorien: At yde den
Page 53 and 54: Teori egoisme eller egeninteresse,
Page 55 and 56: Teori Ifølge Brante kan man se, at
Page 57 and 58: Teori professionsidentiteten, som d
Page 59 and 60: Teori sundhedsprofessioner inden fo
Page 61 and 62: Teori tilhørende optik, som har af
Page 63 and 64: Teori overføre hans fund til vores
Page 65: Teori jordemødrenes arbejde med de
Page 69 and 70: Tabel 3. Forskningsspørgsmål og e
Page 71 and 72: Analytisk ramme professionsidentite
Page 73 and 74: Det institutionelle område Analyti
Page 75 and 76: Analytisk ramme acceptabelt og er s
Page 77 and 78: Teoretisk analyse jordemoderens per
Page 79 and 80: Teoretisk analyse ”Det er deres [
Page 81 and 82: Teoretisk analyse gør jeg for ekse
Page 83 and 84: 7.1.3 Det professionaliserede som a
Page 85 and 86: Teoretisk analyse respekt og ikke b
Page 87 and 88: Teoretisk analyse ”Man har jo sin
Page 89 and 90: Teoretisk analyse specifikke indika
Page 91 and 92: Teoretisk analyse en nærhed og en
Page 93 and 94: Teoretisk analyse arbejde og dermed
Page 95 and 96: Teoretisk analyse Freja giver som d
Page 97 and 98: Teoretisk analyse udgangspunkt i en
Page 99 and 100: Teoretisk analyse en tavs værdi p
Page 101 and 102: Teoretisk analyse samfundsmæssige
Page 103 and 104: Teoretisk analyse ”Alene det, at
Page 105 and 106: Teoretisk analyse ”Jeg finder alt
Page 107 and 108: Teoretisk analyse Maria, som har b
Page 109 and 110: Teoretisk analyse man først tage a
Page 111 and 112: Teoretisk analyse aborterede foster
Page 113 and 114: Teoretisk analyse deltagerne valgte
Page 115 and 116: Teoretisk analyse ville dette skabe
Page 117 and 118:
7.3.5 Vidensopsamling om Personligg
Page 119 and 120:
Teoretisk analyse Opmærksomheden r
Page 121 and 122:
Teoretisk analyse ”Der er en væs
Page 123 and 124:
Teoretisk analyse den normale føds
Page 125 and 126:
7.4.3.1 Latente konflikter mellem s
Page 127 and 128:
Teoretisk analyse ”Ja, man vænne
Page 129 and 130:
Teoretisk analyse udvikling, hvilke
Page 131 and 132:
Teoretisk analyse lovgivningens kra
Page 133 and 134:
Teoretisk analyse 7.4.6 Vidensopsam
Page 135 and 136:
7.5.1 Det etiske dilemma ved en sen
Page 137 and 138:
Teoretisk analyse et etisk dilemma,
Page 139 and 140:
Teoretisk analyse menneske, og at h
Page 141 and 142:
Teoretisk analyse ”Som udgangspun
Page 143 and 144:
Teoretisk analyse ”Vi har nogle p
Page 145 and 146:
Teoretisk analyse interessegrupper.
Page 147 and 148:
Diskussion De fosterdiagnostiske ti
Page 149 and 150:
Diskussion ændret sig, hvilket vi
Page 151 and 152:
Diskussion indebærer at stille sp
Page 153 and 154:
Diskussion eksterne gyldighed. Inte
Page 155 and 156:
Diskussion Det sidste krav vedrøre
Page 157 and 158:
9. Litteraturliste Barfoed, AB. 200
Page 159 and 160:
Litteraturliste Garel, M., Etienne,
Page 161 and 162:
Litteraturliste Nexø, SA. 2009. Go
Page 163 and 164:
Wind-Andersen, K. & Michelsen, N. 2
Page 165 and 166:
- Kan du prøve at beskrive, hvorda
show all

Læs specialet - Jordemoderforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?