Læs specialet - Jordemoderforeningen

More documents

Recommendations

Info

Baggrund Før 2004 var grænsen for skellet mellem abort og barn på 28 uger. Da grænsen blev flyttet i 2004 var det på grund af den teknologiske udvikling, der har medført, at det i dag er muligt for meget tidligt fødte børn at overleve (Hartlev 2010: 10). Lovgivningens grænser for, hvornår der, i juridisk forstand, er tale om et barn eller en abort medfører desuden, at hvis barnet fødes efter 22. uge, eller giver livstegn fra sig efter fødslen, skal det, ifølge Lov om begravelse og ligbrænding, begraves eller bisættes (Lov 2010a). 2.1.4.1 Hvis fosteret er levendefødt Ved en sen provokeret abort er det hensigten, at barnet fødes dødt som følge af den medicin, kvinden har fået (dette uddybes i afsnit 2.4). Oftest vil barnet være dødt, når det fødes ved en sen provokeret abort, fordi det ikke er fuldt udviklet og fordi den medicin, kvinden har fået for at sætte fødslen i gang, er så stærk, at barnet dør i livmoderen. Det sker dog i nogle få tilfælde, at barnet alligevel udviser livstegn efter fødslen (Det Etiske Råd 1997: 6). I disse tilfælde kan barnet leve i minutter eller timer efter fødslen (<strong>Jordemoderforeningen</strong> 2008). Efter dansk lov vil der som udgangspunkt, og uanset baggrunden for at barnet er kommet til verden, være hjælpepligt i forhold til et levendefødt barn. I det tilfælde, hvor det aborterede foster udviser livstegn efter fødslen, vil man dog betragte barnet som uafvendeligt døende 4 , og derfor iværksættes ingen behandling. Ifølge Sundhedsstyrelsens ’Vejledning om kriterier for levende- og dødfødsel m.v.’ skal et barn, der vurderes at være uafvendeligt døende gives den fornødne omsorg af forældre eller sundhedspersonale (Sundhedsstyrelsen 2005a). Det står dog ikke beskrevet i vejledningen, hvad denne fornødne omsorg indebærer. 2.2 Fosterdiagnostiske tilbud i Danmark I dette afsnit vil vi kort gennemgå hovedpunkterne i samt baggrunden for de fosterdiagnostiske tilbud i Danmark, som de er beskrevet i Sundhedsstyrelsens nyeste retningslinjer fra 2004. Dette er relevant, da stigningen i de sene provokerede aborter efter misdannelses- og abnormitetsindikation kan tilskrives udvidelsen af de fosterdiagnostiske undersøgelser, der netop potentielt kan finde misdannelser og andre abnormiteter hos fosteret (Sundhedsstyrelsen 2010a: 13). 2.2.1 Fra indikation til generelt tilbud 4 Ved uafvendeligt døende forstås, at døden indtræffer inden for dage til uger. Side | 12
Baggrund Indtil 2004 blev alle gravide kvinder over 35 år tilbudt invasive undersøgelser i form af fostervandsprøve eller moderkagebiopsi 5 for at afdække risikoen for at føde et sygt eller misdannet barn, da disse kvinder statistisk set har en større risiko for dette i forhold til yngre kvinder (Det Etiske Råd 2009: 29). Som resultat af den hurtige udvikling af metoderne til fosterdiagnostik udsendte Sundhedsstyrelsen i 2004 dog nye retningslinjer herfor, så alle gravide uanset alder ville blive tilbudt fosterdiagnostiske undersøgelser (Det Etiske Råd 2009: 29). I disse retningslinjer beskrives, at baggrunden for indførelsen af nye retningslinjer er, at det er vanskeligt at legitimere en fortsat opretholdelse af det såkaldte alderskriterium på grund af fremkomsten af mere sikre metoder til fosterdiagnostik samt hensynet til at sikre den gravides selvbestemmelse (Sundhedsstyrelsen 2004: 5). Sundhedsstyrelsen anslog, at man ved brug af nye metoder i form af biokemiske markører, som fx blodprøve fra moderen, mindst kunne halvere antallet af invasive undersøgelser. Samtidig forventede man at opspore dobbelt så mange fostre med Downs Syndrom ved at afskaffe alderskriteriet til fordel for en doubletest, hvor der måles for to stoffer i moderens blod, kombineret med en nakkefoldsskanning (Det Etiske Råd 2009: 30). Retningslinjerne medførte således, at alle gravide i 11.-13. graviditetsuge fra 2004 kunne vælge nakkefoldsskanning og/eller en blodprøve, som belyser risikoen for, at fosteret fødes med Downs Syndrom. På baggrund af denne undersøgelse kan kvinder med en risiko på 1:250 (den fastsatte cut-off værdi 6 ) eller højere henvises videre til fostervandsprøve eller moderkagebiopsi, hvis de vil have risikoen afklaret ved en invasiv undersøgelse (Sundhedsstyrelsen 2004: 13). Desuden kan alle gravide vælge en ultralydsskanning, også kaldet sen gennemskanning, omkring uge 18-19, som kan påvise misdannelser hos fosteret. Formålet med den sene gennemskanning er ifølge Sundhedsstyrelsen at udelukke tilstande, der ubehandlet er forbundet med væsentlig øget risiko for sen fosterdød, neonatal død, kronisk sygelighed med 5 Ved de invasive undersøgelser er der en indbygget risiko for spontan abort af fosteret på 1 % (Sundhedsstyrelsen 2004: 8). 6 Den fastsatte cut-‐off værdi er grænsen for, hvornår der tilbydes invasiv diagnostik i offentligt regi. I gennemsnit vil kvinder, hvis beregnede risiko ligger over den anførte cut-‐off værdi have en høj beregnet risiko for, at hendes barn fødes med Downs Syndrom (risiko på mellem 1:20-‐1:50 afhængig af, hvilken test, det drejer sig om) (Sundhedsstyrelsen 2004: 13). Side | 13
Page 1 and 2: ”Det er jo et barn, et menneske,
Page 3 and 4: they tend to “over do” their jo
Page 5 and 6: 4.1.2 Det professionaliserede og de
Page 7 and 8: 1. Indledning Indledning Adgangen t
Page 9 and 10: Indledning I dag tilbyder man på m
Page 11 and 12: Hvordan forholder danske jordemødr
Page 13 and 14: 2. Baggrund Baggrund I de følgende
Page 15 and 16: Baggrund afgørelsen. Tilladelse ti
Page 17: Baggrund Abortsamrådene og abortan
Page 21 and 22: 2.2.2 Risikovurdering Baggrund Hvis
Page 23 and 24: Baggrund Af figuren kan man se, at
Page 25 and 26: Baggrund Figur 2. Tilladelser efter
Page 27 and 28: Baggrund En provokeret abort kan ge
Page 29 and 30: Baggrund På Hillerød Hospital for
Page 31 and 32: Baggrund er præget af nøje tidsre
Page 33 and 34: Baggrund nærvær, tillid til og re
Page 35 and 36: Metoder erfaringer som noget, ”de
Page 37 and 38: Metoder Det semistrukturerede inter
Page 39 and 40: Anna 28 år 2008 Hovedstads-‐ o
Page 41 and 42: Metoder som et system af symbolske
Page 43 and 44: 4. Empirisk analyse Empirisk analys
Page 45 and 46: Empirisk analyse og deres indbyrdes
Page 47 and 48: Empirisk analyse vores analyse, for
Page 49 and 50: Empirisk analyse den normale fødse
Page 51 and 52: 4.1.7 Kernekategorien: At yde den
Page 53 and 54: Teori egoisme eller egeninteresse,
Page 55 and 56: Teori Ifølge Brante kan man se, at
Page 57 and 58: Teori professionsidentiteten, som d
Page 59 and 60: Teori sundhedsprofessioner inden fo
Page 61 and 62: Teori tilhørende optik, som har af
Page 63 and 64: Teori overføre hans fund til vores
Page 65 and 66: Teori jordemødrenes arbejde med de
Page 67 and 68: Teori Hospitaler er anderledes end
Page 69 and 70:
Tabel 3. Forskningsspørgsmål og e
Page 71 and 72:
Analytisk ramme professionsidentite
Page 73 and 74:
Det institutionelle område Analyti
Page 75 and 76:
Analytisk ramme acceptabelt og er s
Page 77 and 78:
Teoretisk analyse jordemoderens per
Page 79 and 80:
Teoretisk analyse ”Det er deres [
Page 81 and 82:
Teoretisk analyse gør jeg for ekse
Page 83 and 84:
7.1.3 Det professionaliserede som a
Page 85 and 86:
Teoretisk analyse respekt og ikke b
Page 87 and 88:
Teoretisk analyse ”Man har jo sin
Page 89 and 90:
Teoretisk analyse specifikke indika
Page 91 and 92:
Teoretisk analyse en nærhed og en
Page 93 and 94:
Teoretisk analyse arbejde og dermed
Page 95 and 96:
Teoretisk analyse Freja giver som d
Page 97 and 98:
Teoretisk analyse udgangspunkt i en
Page 99 and 100:
Teoretisk analyse en tavs værdi p
Page 101 and 102:
Teoretisk analyse samfundsmæssige
Page 103 and 104:
Teoretisk analyse ”Alene det, at
Page 105 and 106:
Teoretisk analyse ”Jeg finder alt
Page 107 and 108:
Teoretisk analyse Maria, som har b
Page 109 and 110:
Teoretisk analyse man først tage a
Page 111 and 112:
Teoretisk analyse aborterede foster
Page 113 and 114:
Teoretisk analyse deltagerne valgte
Page 115 and 116:
Teoretisk analyse ville dette skabe
Page 117 and 118:
7.3.5 Vidensopsamling om Personligg
Page 119 and 120:
Teoretisk analyse Opmærksomheden r
Page 121 and 122:
Teoretisk analyse ”Der er en væs
Page 123 and 124:
Teoretisk analyse den normale føds
Page 125 and 126:
7.4.3.1 Latente konflikter mellem s
Page 127 and 128:
Teoretisk analyse ”Ja, man vænne
Page 129 and 130:
Teoretisk analyse udvikling, hvilke
Page 131 and 132:
Teoretisk analyse lovgivningens kra
Page 133 and 134:
Teoretisk analyse 7.4.6 Vidensopsam
Page 135 and 136:
7.5.1 Det etiske dilemma ved en sen
Page 137 and 138:
Teoretisk analyse et etisk dilemma,
Page 139 and 140:
Teoretisk analyse menneske, og at h
Page 141 and 142:
Teoretisk analyse ”Som udgangspun
Page 143 and 144:
Teoretisk analyse ”Vi har nogle p
Page 145 and 146:
Teoretisk analyse interessegrupper.
Page 147 and 148:
Diskussion De fosterdiagnostiske ti
Page 149 and 150:
Diskussion ændret sig, hvilket vi
Page 151 and 152:
Diskussion indebærer at stille sp
Page 153 and 154:
Diskussion eksterne gyldighed. Inte
Page 155 and 156:
Diskussion Det sidste krav vedrøre
Page 157 and 158:
9. Litteraturliste Barfoed, AB. 200
Page 159 and 160:
Litteraturliste Garel, M., Etienne,
Page 161 and 162:
Litteraturliste Nexø, SA. 2009. Go
Page 163 and 164:
Wind-Andersen, K. & Michelsen, N. 2
Page 165 and 166:
- Kan du prøve at beskrive, hvorda
show all

Læs specialet - Jordemoderforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?