Læs specialet - Jordemoderforeningen

Teoretisk analyse
jordemoderens personlige oplevelser og holdninger kommer i spil i hendes professionelle
virke og se på, hvordan dette håndteres.
7.1.1 Omsorgshabitus
I en kvindes liv har et utal af møder, relationer og samværsformer fundet sted, som er
funderet i personlige relationer mellem mennesker, og som skaber en række
omsorgssituationer (Eriksen 2007: 435+439). Dette danner grundlaget for de personlige
kønnede kundskaber, som udfolder sig i det professionaliserede jordemoderarbejde. En vigtig
viden er på den måde indkapslet i en social og kropslig praksis, hvor jordemødrene, med
Eriksens ord, trækker på en primær socialisering til pleje, omsorg og indføling.
I følgende fortælling illustreres det, hvordan jordemødres omsorg for aborterende kvinder
bygger på kropslige og empatiske erfaringer med omsorg, hvilket kan ses som et udtryk for,
at omsorgen er habitueret. I omsorgen handler man således ud fra, hvad man tidligere har
erfaret og oplevet. Freja fortæller her om en oplevelse i sin studietid, hvor hun drog omsorg
for en ung 16-årig kvinde, som fik abort på social indikation, fordi hun først i 19. uge
opdagede, at hun var gravid. Freja tager personligt afstand fra at få en provokeret abort så
sent på denne indikation, men kan alligevel ”være professionel”:
”Man skal helt sikkert være professionel. Jeg kan huske med hende her, at jeg
lå jo oppe i sengen med hende og snakkede med hende om hele den her
oplevelse, og hvad hun ville være, og ”Livet går jo videre”, og ”Det er jo
fantastisk flot, at du kan klare det her, og det gør dig stærkere” og det ene og
det andet. (…) Jeg lå med kvinden og holdt hende i hånden og aede hende. Min
kontaktjordemoder grinede af os, og hun gik ud og hentede mælk og småkager,
og så lå vi ellers deroppe i hendes lille seng. Det var jo fordi, at det var det,
hun havde brug for. Det er jo ikke fordi, at jeg normalt siger ”Scoop over, nu
kommer jeg”, det gør du jo ikke. Du afmåler hver situation, og det var jo en
lille bitte pige, det her.” - Freja
Freja udviser her, at hun følger sin intuition i omsorgen for den unge kvinde. Freja agerer
over for hende i en form for veninde til veninde relation med empati, omtanke,
individualisering af kvinden og nærvær i en særlig omsorg, som bygger på hendes
legemliggjorte erfaringer. Her udfoldes det personlige i hendes professionelle virke. Disse
kundskaber udgør et væsentligt indhold i jordemødrenes omsorgskompetencer.
Frejas fortælling indeholder samtidig en definition af, hvad det for hende vil sige at være
Side | 71