Læs specialet - Jordemoderforeningen

Diskussion
nogle vanskelige og potentielt etisk problematiske situationer i deres daglige arbejde, da de
oftere opleve at stå i situationer, hvor de er tvunget til at handle på en måde, der strider mod
deres etiske overbevisning og professionsidentitet. De institutionelle rammer efterlader
således kun et begrænset handlerum for jordemødrene. At handle etisk bliver derfor et
spørgsmål om, hvad der er muligt.
Et andet vilkår for jordemoderprofessionen er i dag, at flere og flere funktioner fratages
jordemødrene på grund af besparelser og omstruktureringer. Dette har resulteret i, at
jordemødrenes arbejde på fødegangen efterhånden har karakter af ”samlebåndsarbejde”, idet
de primært er til stede under selve fødslen og har begrænset tid sammen med kvinderne før
og efter fødslen. I en sådan dagligdag skiller et forløb med en sen provokeret abort sig
markant ud. Både fordi konsekvensen af forløbet er, at fostret dør, men også fordi der i et
sådant forløb ofte er bedre tid – fordi jordemoderen i flere tilfælde bliver taget fra andre
opgaver – og dermed også bedre muligheder for at yde omsorg. Måske derfor kan man
diskutere om jordemødrenes nærmest ”overgør” og idealiserer deres egen rolle i arbejdet med
sene provokerede aborter ved at tilknytte en lang række ritualer. På denne måde kan
jordemødrene føle, at de har gjort deres arbejde godt.
Der kan være flere forskellige grunde til denne ”overgørelse” af deres arbejde, udover det
erklærede formål, som er at støtte kvinden/parret i en sorgproces. Jordemødrenes praksis kan
i stedet ses som udtryk for et behov for at legitimere deres tilstedeværelse på et hospital, der i
højere og højere grad teknologiserer deres arbejde. Hermed bliver jordemødrenes praksis
omkring sene provokerede aborter en ideologisk kamp. Jordemødrenes praksis kan imidlertid
også ses som en måde at mindske deres indre konflikter og moralske bekymring – ved i høj
grad at håndtere de sene provokerede aborter som almindelige fødsler, kan jordemødrene
således mindske de etiske problemer, de oplever i forbindelse med varetagelsen heraf.
Jordemødrenes håndtering af de sene provokerede aborter kan således ses som et udtryk for
deres egne professionsidealer, men kan samtidig også ses i en større samfundsmæssig
sammenhæng. Her kan man tale om, at en form for inderliggørelse gør sig gældende.
Inderliggørelsen kommer til udtryk ved, at man generelt i samfundet i dag har fået en større
forståelse og accept af følelsesmæssige reaktioner på svære begivenheder. Det er således
blevet mere almindeligt at opsøge eksempelvis psykologer og terapeuter for at få hjælp til at
håndtere svære begivenheder i livet. Hermed har forståelsen af sorg og dennes betydning
Side | 142