Læs specialet - Jordemoderforeningen

More documents

Recommendations

Info

Teoretisk analyse sundhedsprofessionelle felt. Disse gældende klassificeringer og normalitetsbegreber, udgør den orden, som den gravide kvinde møder i det sundhedsprofessionelle felt, og som er installeret i jordemødrene som en habitus, som virker ”bag om ryggen” på jordemødrene. Hermed bliver jordemødrene formidlere af de dominerende værdier og interesser. Hospitalets rammer og begrænsninger for jordemødrenes arbejde samt magtrelationerne i det sundhedsprofessionelle felt yder således, i Bourdieus terminolog, symbolsk vold på jordemødrene. Side | 126
Teoretisk analyse 7.4.6 Vidensopsamling om Professionernes kamp i det sundheds-‐ professionelle felt På trods af de mange strukturelle ændringer, sundhedsvæsenet konstant undergår, som har konsekvenser for jordemødres arbejde, formår jordemødre at tilpasse deres arbejde, så det kommer til at stemme overens med den opfattelse, de har af deres profession. Det vidner om en meget stærk professionsidentitet og forklarer, hvorfor jordemødre kæmper for at beholde og afgrænse den jordemoderfaglige omsorg. Den stærke professionsidentitet skyldes bl.a., at jordemødre har en veldefineret ”ydre” professionsidentitet gennem lovgivning og uddannelse, og at de er opdraget og socialiseret til at arbejde på en bestemt måde. Deres virksomhedsområde er defineret af lovgivningen, men deres reelle arbejde er bestemt af politik, økonomi, teknologi, andre faggrupper og hvad deres brugere – de gravide – efterspørger. Ændringer i disse strukturer ændrer jordemødrenes professionsidentiteter. Ifølge Bourdieus overordnede menneskesyn er egennytte ikke vores primære drivkraft, det er i stedet ønsket om anerkendelse fra andre mennesker (Priuer 2006: 68). I forhold til vores undersøgelse kan man se, at jordemødres praksis omkring sene provokerede aborter drives af behovet for at opnå anerkendelse for deres arbejde, hvorved de kan legitimere deres praksis. Jordemødrenes praksisser omkring de sene provokerede aborter har i høj grad karakter af noget, der minder om forløbet med en normal fødsel. Dette kan ses som udtryk for, at jordemødre kæmper for at opnå symbolsk kapital – de søger anerkendelse. De vil gøre meget for at opnå anerkendelse og legitimere deres profession på hospitalet, hvilket indebærer, at de nærmest ”overgør” deres arbejde i forhold til sene provokerede aborter. Herved ”forføres” de af deres egen praksis, og deres artikulerede praksis får karakter af en stærk idealisering af egen rolle i arbejdet med sene provokerede aborter. Sene provokerede aborter foregår i det sundhedsprofessionelle felt, hvor der kæmpes om retten til at bestemme, hvad der er normalt og unormalt. Jordemødrene er socialiseret ind i det normale som en manifest ideologi, men denne normalitetsopfattelse udfordres og ændres. Videnskabens og teknologiens udvikling, øget risikofiksering samt hospitalets krav til jordemødre om bl.a. dokumentation af deres arbejde har efterhånden frataget jordemødrene den normale fødsel og indsnævrer jordemødrenes muligheder for at udøve direkte omsorgsarbejde. Mange af jordemødrenes opgaver flyttes ligeledes fra hænder til maskiner, hvilket medfører en stigende usikkerhed omkring deres professionsidentitet og praksis. Ved Side | 127
Page 1 and 2:
”Det er jo et barn, et menneske,
Page 3 and 4:
they tend to “over do” their jo
Page 5 and 6:
4.1.2 Det professionaliserede og de
Page 7 and 8:
1. Indledning Indledning Adgangen t
Page 9 and 10:
Indledning I dag tilbyder man på m
Page 11 and 12:
Hvordan forholder danske jordemødr
Page 13 and 14:
2. Baggrund Baggrund I de følgende
Page 15 and 16:
Baggrund afgørelsen. Tilladelse ti
Page 17 and 18:
Baggrund Abortsamrådene og abortan
Page 19 and 20:
Baggrund Indtil 2004 blev alle grav
Page 21 and 22:
2.2.2 Risikovurdering Baggrund Hvis
Page 23 and 24:
Baggrund Af figuren kan man se, at
Page 25 and 26:
Baggrund Figur 2. Tilladelser efter
Page 27 and 28:
Baggrund En provokeret abort kan ge
Page 29 and 30:
Baggrund På Hillerød Hospital for
Page 31 and 32:
Baggrund er præget af nøje tidsre
Page 33 and 34:
Baggrund nærvær, tillid til og re
Page 35 and 36:
Metoder erfaringer som noget, ”de
Page 37 and 38:
Metoder Det semistrukturerede inter
Page 39 and 40:
Anna 28 år 2008 Hovedstads-‐ o
Page 41 and 42:
Metoder som et system af symbolske
Page 43 and 44:
4. Empirisk analyse Empirisk analys
Page 45 and 46:
Empirisk analyse og deres indbyrdes
Page 47 and 48:
Empirisk analyse vores analyse, for
Page 49 and 50:
Empirisk analyse den normale fødse
Page 51 and 52:
4.1.7 Kernekategorien: At yde den
Page 53 and 54:
Teori egoisme eller egeninteresse,
Page 55 and 56:
Teori Ifølge Brante kan man se, at
Page 57 and 58:
Teori professionsidentiteten, som d
Page 59 and 60:
Teori sundhedsprofessioner inden fo
Page 61 and 62:
Teori tilhørende optik, som har af
Page 63 and 64:
Teori overføre hans fund til vores
Page 65 and 66:
Teori jordemødrenes arbejde med de
Page 67 and 68:
Teori Hospitaler er anderledes end
Page 69 and 70:
Tabel 3. Forskningsspørgsmål og e
Page 71 and 72:
Analytisk ramme professionsidentite
Page 73 and 74:
Det institutionelle område Analyti
Page 75 and 76:
Analytisk ramme acceptabelt og er s
Page 77 and 78:
Teoretisk analyse jordemoderens per
Page 79 and 80:
Teoretisk analyse ”Det er deres [
Page 81 and 82: Teoretisk analyse gør jeg for ekse
Page 83 and 84: 7.1.3 Det professionaliserede som a
Page 85 and 86: Teoretisk analyse respekt og ikke b
Page 87 and 88: Teoretisk analyse ”Man har jo sin
Page 89 and 90: Teoretisk analyse specifikke indika
Page 91 and 92: Teoretisk analyse en nærhed og en
Page 93 and 94: Teoretisk analyse arbejde og dermed
Page 95 and 96: Teoretisk analyse Freja giver som d
Page 97 and 98: Teoretisk analyse udgangspunkt i en
Page 99 and 100: Teoretisk analyse en tavs værdi p
Page 101 and 102: Teoretisk analyse samfundsmæssige
Page 103 and 104: Teoretisk analyse ”Alene det, at
Page 105 and 106: Teoretisk analyse ”Jeg finder alt
Page 107 and 108: Teoretisk analyse Maria, som har b
Page 109 and 110: Teoretisk analyse man først tage a
Page 111 and 112: Teoretisk analyse aborterede foster
Page 113 and 114: Teoretisk analyse deltagerne valgte
Page 115 and 116: Teoretisk analyse ville dette skabe
Page 117 and 118: 7.3.5 Vidensopsamling om Personligg
Page 119 and 120: Teoretisk analyse Opmærksomheden r
Page 121 and 122: Teoretisk analyse ”Der er en væs
Page 123 and 124: Teoretisk analyse den normale føds
Page 125 and 126: 7.4.3.1 Latente konflikter mellem s
Page 127 and 128: Teoretisk analyse ”Ja, man vænne
Page 129 and 130: Teoretisk analyse udvikling, hvilke
Page 131: Teoretisk analyse lovgivningens kra
Page 135 and 136: 7.5.1 Det etiske dilemma ved en sen
Page 137 and 138: Teoretisk analyse et etisk dilemma,
Page 139 and 140: Teoretisk analyse menneske, og at h
Page 141 and 142: Teoretisk analyse ”Som udgangspun
Page 143 and 144: Teoretisk analyse ”Vi har nogle p
Page 145 and 146: Teoretisk analyse interessegrupper.
Page 147 and 148: Diskussion De fosterdiagnostiske ti
Page 149 and 150: Diskussion ændret sig, hvilket vi
Page 151 and 152: Diskussion indebærer at stille sp
Page 153 and 154: Diskussion eksterne gyldighed. Inte
Page 155 and 156: Diskussion Det sidste krav vedrøre
Page 157 and 158: 9. Litteraturliste Barfoed, AB. 200
Page 159 and 160: Litteraturliste Garel, M., Etienne,
Page 161 and 162: Litteraturliste Nexø, SA. 2009. Go
Page 163 and 164: Wind-Andersen, K. & Michelsen, N. 2
Page 165 and 166: - Kan du prøve at beskrive, hvorda
show all

Læs specialet - Jordemoderforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?