Læs specialet - Jordemoderforeningen

Diskussion
aktualiseret af at andre studier har beskæftiget sig med nogle af de samme elementer, og at
disse også konstaterer ambivalens og mulig moralsk bekymring i jordemødres tilgang til og
praksis omkring sene provokerede aborter.
Det er væsentligt at understrege, at vores empiri udgøres af jordemødrenes diskurser om
deres praksis. Vi kan dermed ikke vide, om dette er udtryk for deres virkelige praksis, og
hvordan deres tilgang i virkeligheden forholder sig. Til at opnå viden om dette kunne man
som alternativ have benyttet sig af feltarbejde som metode, hvorved man kunne få et andet
syn på praksis. Man kunne desuden, for at nuancere vores fund, lave samme undersøgelse
blandt læger og sygeplejersker og finde ud af hvilke professionsidentiteter der her gør sig
gældende. Vi finder ligeledes, at der mangler viden om kvinders oplevelser af sene
provokerede aborter på social indikation. Størstedelen af den eksisterende forskning
beskæftiger sig med aborter på grund af føtale misdannelser eller andre abnormiteter, og som
det ses af vores fund er der markante forskelle på de to situationer, både for de aborterende
kvinder og for jordemødrene.
En samlet vurdering af de fem kvalitetskriterier peger i retning af, at vores undersøgelse trods
sine begrænsninger har en god styrke og gyldighed. Vi mener derfor, at vores udviklede teori
udgør et relevant bidrag til den sparsomme viden, der foreligger om jordemødres tilgang til
og praksis omkring sene provokerede aborter. Desuden er vi af den opfattelse, at vores
udviklede teori kan stimulere til debat på området og til en påpegning af, at der er brug for
yderligere forskning om sundhedsprofessionelles oplevelser af samt praksis omkring en så
værdiladet problemstilling, som udførelsen af sene provokerede aborter er.
Side | 150