Læs specialet - Jordemoderforeningen

Teoretisk analyse
jordemødrenes professionsideal, da der her er mulighed for at yde ekstra omsorg. Det er ikke
bare for kvinden/parret eller fostrets skyld, men også for jordemoderen selv, som føler, at hun
har gjort sit arbejde godt.
7.3.4.3 At skabe konkrete minder
Som tidligere nævnt har de jordemødre, der har været i faget i en lang årrække, oplevet en
stor ændring i, hvordan man anskuer tabet af et barn. Bente fortæller her, hvordan hun har
oplevet, at hendes tidligere undren over at fotografere et aborteret foster nu er blevet til en
fast procedure og rutine hos hende og på hospitalet:
”Jeg kan bare huske første gang, hvor der var en af mine kollegaer, der
snakkede om, at hun ville fotografere det her barn, som var en senabort, og det
synes jeg jo dengang, at altså folk havde jo valgt at få en senabort, hvorfor i
alverden skulle de så også have billeder af det her barn, det var da noget
mærkeligt noget, ikke? Og i går har jeg stået og taget billeder til folk af den her
senabort, og de har selv fotograferet barnet.” - Bente
Ovenstående citat kan, inspireret af Bourdieu og Chambliss, tolkes således, at det at tage
billeder af det aborterede foster er blevet en habitueret rutinepraksis. I dag er det således
procedure, at sundhedspersonalet opfordrer til og selv tager billeder samt fod- og håndaftryk
af det aborterede foster, uanset om kvinden/parret ønsker det eller ej. Dette er et eksempel på,
hvordan få jordemødres praksis kan influere hele afdelingers praksis og dermed definere,
hvad der er normal praksis. Herved etableres en bestemt social orden. Hvis kvinden/parret
ikke vil have disse konkrete minder med hjem, lader personalet dem liggende i journalen,
som et ”mindekort”:
”Vi får taget billeder, og vi tager fodaftryk, og vi tager en rulle sort-hvid film,
og det gør vi bare altid, det er procedure.” - Lone
”Nu printer vi [billeder] ud, og nogle vil jo ikke have de billeder, men så siger
vi: ”Nu ligger vi dem så i journalen, og så kan I bede om at få dem. Nu er de
der, for man kan godt fortryde, og så er det jo for sent, hvis vi ikke har fået dem
taget”. Selvom de siger, at de ikke vil, så gør vi det faktisk alligevel, og så er de
der bare.” - Kirsten
Disse citater viser, hvordan jordemødre repræsenterer en bestemt position, hvorfra det ikke
bliver tilgodeset, hvis kvinden/parret ikke ønsker de konkrete minder. Man kan anskue det
således, at hvis jordemødrene fulgte kvinden/parrets ønske om fravalg af konkrete minder,
Side | 108