Læs specialet - Jordemoderforeningen

Teori
professionsidentiteten, som den er udfoldet og legemliggjort i praksis på det konkrete
praktikerniveau, også selvom disse formuleringer anerkendes på dette niveau. Der indgår
således langt mere i den legemliggjorte og i praksis eksisterende professionsidentitet end det,
som eksplicit står i de institutionelle, almene formuleringer om professionens identitet (ibid.:
54) Vi er i nærværende opgave særligt interesserede i, hvad professionsidentiteten på det
konkrete praktikerniveau består i, hvad den gør, og hvordan den dannes og forandres, særligt
i relation til jordemødres tilgang til sene provokerede aborter.
5.3.1 Professionspraksis
Med Wackerhausens ord er professionsidentitet ”det (hvad end dét er og uanset hvordan dét
er dannet), som hos den enkelte praktiker ligger bag den pågældende praktikers praksis
(eller rettere bag de sider ved denne praksis, som ikke direkte er givet ved eksterne forhold).”
(Wackerhausen 2002: 58-59). Derfor er det relevant at se på en professions praksis som et
resultat af professionsidentiteten.
Man kan tale om en professions praksis på flere forskellige niveauer, fx den enkelte
professionsudøvers praksis, en hospitalsafdelings praksis, et hospitals praksis osv. Disse
praksisser er dog sammenhængende, da den enkelte professionsudøvers praksis kan have stor
indflydelse på og forme en afdelings praksis. Desuden kan ændringer på andre
praksisniveauer af fx økonomisk karakter eller andre eksterne faktorer spille ind på en
afdelings praksis eller den enkelte professionsudøvers praksis. Professionsidentiteten er
således et resultat af de mangfoldige praksisniveauer i samspil (Wackerhausen 2002: 56-57).
Praksis ”kører” imidlertid ikke af sig selv. Den drives, struktureres, formgives og stabiliseres
af andet end sig selv (Wackerhausen 2002: 58). Her er det relevant at inddrage feltbegrebet,
som tjener tre formål i Bourdiues teori om praksis. For det første retter det opmærksomheden
mod de sociale relationer, der skaber praksis. For det andet retter det opmærksomheden mod
de kampe, der udspiller sig i de sociale relationer. For det tredje retter begrebet
opmærksomheden mod de strukturer 17 , der medierer individuel adfærd (Wilken 2005: 225). I
feltet kæmper forskellige aktører, som har forskellige former for ressourcer og
17
Struktur kan her ses som et system af sociale positioner. Strukturen i feltet er en tilstand af magtrelationer
mellem de agenter eller institutioner, der er involveret i kampen om eller distribution af den særlige kapital
(Wilken 2005: 225-­‐226).
Side | 51