Læs specialet - Jordemoderforeningen

Teoretisk analyse
ville dette skabe uorden i deres rutiniserede praksis ved at mindske personliggørelsen af
fostret. Professionsidentiteten kan, ifølge Wackerhausen, især ses som styret af de
habituerede rutinepraksisser.
Åse legitimerer sin praksis ved at forklare, at grunden til, at det er godt at tage billeder og
aftryk fra det aborterede foster er, at:
”Det er rigtig vigtigt at gøre alle de der ting. Den oplevelse og det liv, man har
med det lille døde barn, det er jo så kort.” - Åse
Hermed holder hun fast i, at der er tale om en sorg, der skal anerkendes, og at kvinden/parret
skal forholde sig til den sorg gennem minder om det døde barn. Hermed tilkæmper hun sig
kontrollen med dette arbejde.
Med inspiration fra Wackerhausen kan man sige, at den ritualisering, der følger efter
abortfødslen, legemliggør en række antagelser, klassifikationer og idealer blandt jordemødre.
Kvinden stoler på jordemødrene og deres viden om, hvad der er bedst efter abortfødslen.
Kvinden får ikke selv lov til at vælge, om der skal tages billeder og hånd- og fodaftryk – det
bliver der gjort som fast procedure. Kvinden får kun lov til at vælge, om hun vil have billeder
og aftryk med hjem eller ej. Ifølge Risøy medfører disse rutiner og ritualer, at der skabes et
barn og dernæst skabes individer, der sørger over tabet af dette barn (Risøy 2009: 340).
Ritualiseringen medfører en personliggørelse af det aborterede foster, men budskabet i
ritualiseringen bliver konfliktfyldt: På den ene side sker der en kamp for, at fosteret skal ses
som et barn, men samtidig skal kvinden acceptere udførelsen af aborten (ibid.: 361).
Jordemødre bliver formidlere af budskabet ”at skabe et barn” og ”skabe individer, der skal
sørge over dette barn”, gennem deres praksis, hvilket kan ses som en dramatisering og
”sentimentalisering” af den sene provokerede abort.
Bente stiller spørgsmålstegn ved, om man også skal fastholde samme praksis med skabelse af
konkrete minder ved sene provokerede aborter på social indikation:
”Jeg ved ikke på samme måde, hvis folk har valgt det fra af sociale årsager, så
er det måske mere grænseoverskridende, altså hvorfor skal man have et billede
der? Der vil man måske på en eller anden vis hellere glemme det.” - Bente
Side | 109