Læs specialet - Jordemoderforeningen

Teoretisk analyse
Freja giver som den eneste jordemoder udtryk for, at hun oplever, at varetagelsen af de sene
provokerede aborter kan være i modstrid med hendes professionsideal:
”Det var bare ikke lige det, der var meningen, da man skulle være jordemoder.
Man skulle hjælpe til med at bringe de der små og med bamser og balloner og
jeg ved ikke hvad og flag og alle er glade og hurra hurra. Og så er det fandeme
mærkeligt, man siger jo ikke engang tillykke, hvad siger man? Jeres gæt er lige
så godt som mit. Og igen, jeg er jo bare på jeres alder og lige pludselig skal jeg
stå inde på en fødestue, og jeg kan godt finde ud af at synge fødselsdagssang,
men jeg kender fandeme ikke sangen til et barn, der lige er kommet ud og ”I
øvrigt skulle du ikke leve”. Det er mærkeligt.” - Freja
Freja udtrykker en frustration over det skel, hun oplever mellem hendes ”jordemoderdrøm”
og den virkelighed, hun møder i sit arbejde på hospitalet. Freja slår dog stadig fast, at hun
gerne vil yde omsorg for de abortsøgende kvinder. Dette vidner om en stærk habitueret
professionsidentitet, der dikterer hende at varetage omsorgen for en kvinde, der står i en
situation, hvor hun har brug for jordemoderfaglig omsorg uafhængigt af hendes egen
oplevelse heraf.
Side | 89