Læs specialet - Jordemoderforeningen

Teori
forudsætninger, også kaldet kapital, om at påvirke aktiviteterne i feltet (ibid.: 222).
Kapitalforskellene blandt aktørerne i feltet er det objektive grundlag for styrkeforholdet
mellem aktørerne. Bourdieu skelner mellem en række forskellige former for kapital, som
overordnet kan klassificeres i økonomisk kapital (aktørernes adgang til penge og materielle
værdier), kulturel kapital (aktørernes adgang til uddannelse, akademiske titler og legitim
viden), social kapital (aktørernes adgang til social indflydelse via sociale relationer og
netværk samt værdifulde relationer til betydningsfulde andre) og symbolsk kapital (aktørernes
adgang til social prestige og social ære/omdømme) (Wilken 2005: 218; Rasborg 2004: 371).
Symbolsk kapital opnås ved besiddelse af de andre kapitalformer, når disse opfattes og
anerkendes som legitime inden for et givent felt (Rasborg 2004: 372). Med andre ord er det
afgørende for, om noget kan fungere som symbolsk kapital, om det kan producere forskelle
og omsættes til anerkendelse, prestige og social anseelse, når det bringes i spil i en social
sammenhæng (Esmark 2006: 94). For Bourdieu har den væsentligste samfundsmæssige
magtudøvelse karakter af, hvad han betegner som symbolsk vold 18 (Priuer 2006: 50).
Mulighed for at udøve symbolsk vold, magt eller dominans har man i kraft af symbolsk
kapital (ibid.: 51).
Med sine kapitalformer 19 søger Bourdieu at afdække, hvordan ulige adgang til ressourcer
skaber og reproducerer bestemte uligheds- og magtformer i givne sociale felter (Rasborg
2004: 371). Kapitalbegrebet kan bl.a. være brugbart til at forstå sociale strategier og
hierarkidannelse (Esmark 2006: 94), i vores tilfælde i det sundhedsprofessionelle felt. I
relation til jordemødres tilgang til og praksis omkring sene provokerede aborter finder vi det
derfor interessant at finde frem til, hvad der er på spil i det sundhedsprofessionelle felt. Det er
således interessant, hvilke magtkampe der finder sted mellem jordemødre og andre
18
Symbolsk vold er ikke en substans, og magt er ikke en psykologisk egenskab ved bestemte personer. Det er
derimod en symbolsk funktion, som magten repræsenterer, og som konstituerer sociale magtrelationer
(Mathiesen & Højberg 2004: 246). Symbolsk vold udøves uden om de involveredes bevidsthed og virker i
stedet gennem dispositionerne i habitus (Priuer 2006: 52; Bourdieu & Wacquant 2004: 151-­‐152).
19
Den skitserede sondring mellem de forskellige kapitalformer er en forenklet grundmodel. Der er ikke tale om
et skema, som udtømmende kan indfange alle forhold i en hvilken som helst social kontekst. Kapitalbegrebet
skal opfattes som et praktisk redskab til brug i konkrete empiriske undersøgelser og må nødvendigvis tilpasses
forskerens til enhver tid specifikke data og problemstillinger. Der kan således være mange andre mere
specificerede underformer af kapital end de nævnte grundformer fx videnskabelig kapital, sproglig kapital og
juridisk kapital (Esmark 2006: 93-­‐94).
Side | 52