Læs specialet - Jordemoderforeningen

Teoretisk analyse
For at nuancere vores viden om praksis vil vi inddrage andre studier, som har analyseret en
række ritualer i forbindelse med udførelsen af sene provokerede aborter. Inddragelsen af
andre studier vil i dette afsnit fylde mere end i de andre afsnit, da der foreligger en stor
mængde litteratur omkring bl.a. det at se og tage billeder af det aborterede foster. Da dette er
noget, der også i høj grad fylder i jordemødrenes praksis omkring de sene provokerede
aborter, finder vi det netop relevant at diskutere andres fund op imod denne praksis.
7.3.1 Det aborterede fosters status
Den massive udvikling inden for teknologi og medicin skaber mulighed for udvikling af bl.a.
de fosterdiagnostiske tilbud og for at holde liv i stadig yngre fostre. Dette har som nævnt
medført, at den juridiske grænse for, hvornår man taler om et barn har ændret sig fra tidligere
28 uger til 22 uger i dag. Hermed er teknologien med til at ændre grænserne for, hvordan vi
kategoriserer og således, hvad vi betegner som et barn. Begreber og kategoriseringer er ikke
neutrale i sig selv, men indeholder mening og positioner, fx er abort afledt af det latinske
”abortivius”, som betyder ”ufærdig” (Risøy 2009: 4). På et moralsk ladet felt, som det sene
provokerede aborter foregår inden for, får terminologien derfor stor betydning.
Kategoriseringer påvirker således samfundets og jordemødres diskurs om sene provokerede
aborter, og former ligeledes jordemødres bevidsthed om, at de i deres arbejde med disse kan
have med små børn at gøre – i hvert fald i juridisk forstand. Dette har betydning for, hvordan
det aborterede foster opfattes og dermed hvilke ritualer, der knyttes til de sene provokerede
aborter.
Som nævnt skal et barn, der fødes efter 22. graviditetsuge eller som udviser livstegn efter
fødslen, begraves eller bisættes. Praksis er således i dag, at man efter 22. uge kan få de sene
provokerede aborter begravet på lige fod med alle andre. Før uge 22 kan kvinden/parret
vælge at få det aborterede foster udleveret og få en bedemand til at hjælpe sig med at få det
kremeret og nedsat i en urnekirkegård – dette er en mulighed, men ikke en pligt, idet der
juridisk set er tale om en abort (www.spaedbarnsdoed.dk).
I denne sammenhæng er flere jordemødre i vores undersøgelse også inde på, hvordan man i
dag i stigende grad anerkender de følelsesmæssige reaktioner hos kvinden/parret, og som
følge heraf også i stigende grad anerkender fostret som et individ:
Side | 96