Læs specialet - Jordemoderforeningen

Teoretisk analyse
Jordemødrene er således i en position, hvor de kan presse kvinden/parret, og hvor det
samtidig virker legitimt at gøre det.
7.3.4.2 Kan det legitimeres at vise barnet?
Set i lyset af, at det er udbredt praksis blandt jordemødrene at vise det aborterede foster, er
det interessant at diskutere, om dette er til gavn for kvinderne, og om denne praksis kan
legitimeres ud fra eksisterende litteratur på området.
Kvinderne, der lige har gennemgået en sen provokeret abort, har ikke en selvstændig
kundskab eller forståelse af situationen, men er tværtimod afhængige af at støtte sig til andre
som ”ved bedst”. Disse andre bliver i abortsituationen jordemødrene. I Risøys studie
fremføres det, at kvinder, der gennemgår en sen provokeret abort er åbne for muligheder for
manipulation. Hun problematiser, at jordemødre fremstiller valget om at se fostret som, at de
kvinder, der ikke vælger at se barnet fortryder det, og dem, der ser det, ikke fortryder det.
Risøy spørger derfor, om man kan tale om et frit valg, når det bliver fremstillet som om det
ene valg vil føre til fortrydelse, mens det andet valg ikke vil føre til fortrydelse (Risøy 2009:
310-311). Jordemødrene har således i deres position en stor magt til at påvirke kvinderne, der
er i en skrøbeligt position, og måden, valget bliver fremlagt på, får stor betydning for det
valg, der bliver truffet.
Jordemødrene i vores undersøgelse deler entydigt den opfattelse, at det at se barnet efter den
sene provokerede abort er gavnligt for kvinden/parret med ønskede graviditeter i deres
efterfølgende sorgproces. Ser vi nærmere på den eksisterende litteratur på området, er billedet
dog ikke entydigt positivt.
I et review af Sloan et al., der gennemgår 12 undersøgelser af, hvordan det påvirker
kvinder/par at se fostret efter en sen provokeret abort på grund af fund af misdannelser eller
andre abnormiteter, udtrykkes der bekymring for, at sundhedsprofessionelle presser på for, at
forældrenes skal se deres børn på grund af deres egne eller institutionens (fx hospitalets)
overbevisning og praksis, da der ikke er entydigt videnskabeligt belæg for, at det er gavnligt
at se barnet efter aborten (Sloan et al. 2008: 395). Indlejret i troen på, at det at se barnet er
sundere end ikke at se det, ligger en antagelse om, at minder er vejen til heling, og at
sundhedsprofessionelle er bundet af deres pligt til at presse på og støtte skabelsen af minder
blandt kvinder, der oplever tab af et foster (ibid.: 396). Selv i de studier, hvor halvdelen af
Side | 106