Læs specialet - Jordemoderforeningen

Teoretisk analyse
udgangspunkt i en oplevelse med en 13-årig pige, der var blevet gravid ved et uheld og fik
abort på social indikation:
”Der er jo forskel netop på, om jeg går ind til en 13-årig, som ikke ønsker det
her barn. Hun har jo kun vidst i tre dage, at hun var gravid, så derfor har hun
jo ikke nået at lave nogen tilknytning til barnet. I hendes situation vil jeg altid
vælge, at kalde det fostret, jeg vil vælge at støtte hende i at fremmedgøre det og
vælge at støtte hende i at sige, at ”Det er jo heller ikke et rigtigt barn, for den
er jo ikke så stor, og den er jo ikke levedygtig”. Og jeg ville vælge at støtte
hende i, at det her er lige noget, vi får overstået. Så kan man jo tage den
psykologiske del bagefter, hvis man ønsker det. (…) Sådan en pige, som hende
her, hvis jeg havde smidt det her barn i skraldespanden, så ville hun ikke have
reageret på det, overhovedet. Det skulle bare væk.” - Pia
I jordemødrenes artikulerede professionsidentitet bliver støtte således en central værdi. Fokus
i den jordemoderfaglige omsorg er på den aborterende kvinde, og for at kunne udvise
forståelse for hendes situation kræves både empati og identifikation. Jordemødrene støtter
efter deres egen selvforståelse – de støtter efter, hvad de selv mener, er den ”rette” omsorg.
7.2.4 Socialiseringsarenaer for jordemødrenes professionsidentitet
Jordemoderuddannelsen og arbejdet på hospitalerne er de to væsentlige arenaer, hvor
jordemødrenes praksis omkring de sene provokerede aborter udvikles og udfoldes. Ifølge
Eriksen kan der etableres vidt forskellige identitetsdannelser i de to arenaer og jordemødrenes
socialisering ind i jordemoderprofessionen sker i spændingsfeltet mellem disse to.
Grundstenen til professionsidentiteten lægges således på uddannelsen, men udbygges med en
socialisering i praksisfællesskaber og tilhørende værdisystemer på arbejdspladsen jf.
Coulehan & Williams.
Der er stor forskel på, hvordan jordemødrene giver udtryk for, at de er blevet forberedt på
arbejdet med de sene provokerede aborter, og det er forskelligt, hvor meget jordemødrene
oplever, at det har fyldt på uddannelsen. Pia beskriver her, hvordan hun er blevet forberedt på
arbejdet gennem sin uddannelse:
”Man bliver forberedt på det [at varetage sene provokerede aborter]. Både på
den måde, at man bliver undervist undervejs i forløbet af psykologer og (…) vi
har været nede og se en patologiafdeling, og vi har mødt en præst, som har talt
Side | 91