Læs specialet - Jordemoderforeningen

Teoretisk analyse
”Man har jo sin professionelle tilgang, hvor man opfører sig pænt og siger det,
man skal osv. og så står man bare og bander lidt ude i vagtstuen. Man kan også
godt være professionel, selv om man ikke selv ville vælge et Downs fra – man
skal ikke gøre sig til dommer over, hvad det er for en familie, de har, og det kan
jo få hele familien til at smuldre.” - Kirsten
Jordemødrene ytrer en vis tilbageholdenhed over for sene provokerede aborter på social
indikation, da det særligt er i disse situationer, de kan komme til at stå i skyllerummet med et
barn, der udviser livstegn, og hvor der i princippet er tale om et ”perfekt barn”. Det viser
Bentes udtalelse:
”Omkring den sociale indikation, så begynder jeg virkelig at synes, at det må
være meget meget svært at stå med et barn, som har mulighed for at leve. Som
jordemoder føler man jo også som alle mulige mennesker, så tænker man jo på
alle dem, der har rigtig svært ved at få børn. Der begynder at være et eller
andet.” - Bente
Her kommer det frem, hvordan Bentes ideologi udfordres, når hun oplever et dilemma
mellem fravalg af liv, når der samtidig er mange mennesker, som har svært ved at få børn.
Denne problemstilling overskrider jordemødrenes grænser og ”trigger noget” i dem.
Jordemødrenes ambivalens over for aborterne på social indikation er særlig tydelig, idet de
samtidig føler empati for kvinden og derfor søger at etablere en forståelse for kvindens valg,
således at det er det eneste rigtige, hvilket tydeliggøres her:
”Jeg synes jo, at hvis man vælger perfekt liv fra sent, det bryder jeg mig ikke
om. Jeg kan godt høre, at jeg måske modsiger mig selv lidt, fordi jeg jo sagde
samtidig at det var okay med hende min misbrugskvinde på social indikation,
for hun valgte jo netop perfekt liv fra.” - Kirsten
”Man tænker ”Gad vide, hvilken situation, hun har været i? Der må være en
forklaring”.” - Lone
Ambivalensen er således til stede, men bliver udgrænset i jordemødrenes møde med kvinden.
Derimod kan deres holdninger, fordomme og ideologi komme til udtryk på personalekontoret
sammen med andre jordemødre.
”Det jeg husker meget, det var nok snakken på kontoret, altså hvad de
forskellige jordemødre havde af meninger: ”Bør man give samrådsabort til en
pige på 13 år, når hun bærer et sundt og raskt barn?” ”Kunne hun ikke bare
Side | 81