Læs specialet - Jordemoderforeningen

Baggrund
Abortsamrådene og abortankenævnet fungerer på baggrund af § 97 i Sundhedsloven.
Indenrigs- og sundhedsministeren opretter et eller flere samråd i hver af de fem regioner, og
disse har til opgave at træffe afgørelser om abortansøgningerne på baggrund af de
ovennævnte indikationer (Lov 2010b).
Et abortsamråd består af en medarbejder ved regionen med juridisk eller social uddannelse og
to læger. Den ene læge skal være speciallæge i gynækologi og så vidt muligt være ansat ved
et hospital i regionen. Den anden læge skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig
socialmedicinsk indsigt. Et abortsamråds afgørelse kan indbringes for abortankenævnet, hvis
kvinden ønsker at anke abortsamrådets afgørelse. Abortankenævnet fører tilsyn med
samrådenes virksomhed for at sikre en ensartet praksis. Abortankenævnet er ligeledes
oprettet af Indenrigs- og Sundhedsministeren og består af en formand og et antal andre
medlemmer og suppleanter. Formanden skal være dommer og i behandlingen af hver
klagesag deltager mindst tre medlemmer, herunder formanden eller et medlem, der opfylder
betingelserne for at kunne være formand for nævnet. Af de to andre medlemmer skal den ene
være speciallæge i gynækologi og den anden være speciallæge i psykiatri eller have særlig
socialmedicinsk indsigt (Lov 2010b).
Det gælder for både abortsamrådene og abortankenævnet, at der kun kan gives tilladelse til
abort, hvis der er enighed herom i det enkelte råd (Lov 2010b).
2.1.4 Abort eller barn?
I § 17 stk. 1 i Lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. fremgår det, at et foster, der
fødes før 22. uge uden at give livstegn fra sig betegnes som en abort, mens det betegnes som
et barn efter 22. uge (Lov 2004). Hvis en sen provokeret abort foretages efter 22. uge vil
fostret derfor altid juridisk betegnes som et barn, uanset om det giver livstegn fra sig eller ej.
Hvis barnet udviser livstegn, når det bliver født, vil det dog altid betegnes som et barn, også
før 22. uge (Hartlev 2010: 10). Ved livstegn forstås vejrtrækning, hjerteslag, pulsation i
navlesnoren, eller tydelige bevægelser. Hvis ét af disse tegn iagttages efter, at barnet er
fuldstændig født, så er det levendefødt (Sundhedsstyrelsen 2005a). Når man foretager en
provokeret abort i fx 23. uge, er der således tale om en abort af et barn i juridisk forstand.
Afklaringen af, om der er tale om en abort eller et barn, har betydning for, om der skal
foretages ligsyn og for kvindens rettigheder efter fødslen, fx om hun har ret til barsel eller ej.
Side | 11