Læs specialet - Jordemoderforeningen

Teoretisk analyse
”Vi har nogle problemområder, som vi skal have set på, hvordan vi håndterer,
og også i særdeleshed, når vi kommer hen over det med, hvordan vi håndterer
netop det her med, at der står alle steder, at barnet skal være dødt, når det
kommer. Altså, der er nogle senaborter, hvor de altså ikke er døde – hvad gør
vi så? Vi har stået i nogle situationer nogle gange, hvor et barn, som skulle dø,
lige skulle nå at døbes og det blev det, men så døde det bare ikke.” - Ulla
På trods af, at jordemødrene ikke altid oplever, at de kan varetage de sene provokerede
aborter som de gerne ville, er der ingen af jordemødrene, der har oplevet at sige nej til at
deltage i en sen provokeret abort. Dette vidner om en stærk habitueret professionsidentitet, da
man som jordemoder udfører det arbejde, man bliver sat til i forbindelse med de sene
provokerede aborter. Selvom de i deres refleksioner over abortsituationerne giver udtryk for,
at organiseringen skaber nogle utilfredsstillende forløb, ændrer det ikke på, at de alligevel
udfører arbejdet.
De etiske problemer, jordemødrene oplever i forbindelse med de sene provokerede aborter,
opstår i spændingsfeltet mellem deres professionsideal og de rammer, der sættes for deres
arbejde af bl.a. det politiske/økonomiske område. Jordemødrenes diskurser om etik fylder
derfor mere, fordi de institutionelle rammer for deres arbejde er blevet mere uetiske –
muligheden for, at den enkelte jordemoder kan handle i overensstemmelse med sin egen etik,
bliver mindre og den moralske bekymring derfor større. De strukturelle rammer på hospitalet
muliggør i stedet nogle bestemte handlinger, som så for jordemødrene bliver de ”rigtige
handlinger”. I denne forbindelse kan man tale om disse ”rigtige handlinger” som et udtryk for
en falsk bevidsthed, idet jordemødres praksis omkring de sene provokerede aborter bliver
styret af, hvad der er muligt inden for de institutionelle rammer. I stedet for at tage afstand fra
dette accepterer de denne praksis som den ”rette”. Hermed bliver den etisk acceptable
håndtering af de sene provokerede aborter et spørgsmål om, hvilken praksis der er mulig.
7.5.6 Vidensopsamling om Retfærdiggørelse af egen rolle i forbindelse med
sene provokerede aborter
Man kan diskutere, hvorvidt abort som et klassisk etisk dilemma finder anvendelse i
jordemødrenes praksis omkring de sene provokerede aborter. Jordemødrene giver udtryk for
deres uforbeholdne støtte til kvinden i en abortsituation, hvorfor spørgsmålet om fostrets
rettigheder bliver irrelevant. Tanker om fostret bliver skubbet væk til fordel for et fokus på at
Side | 137