Læs specialet - Jordemoderforeningen

Teoretisk analyse
udvikling, hvilket kan ses som et udtryk for en latent konflikt mellem jordemødre og læger.
Man kan dog nuancere denne risikofiksering blandt de gravide kvinder med fund fra danske
studier, som viser, at alene dét, at sundhedsvæsenet vælger at tilbyde nakkefoldsskanningen
kan virke som en blåstempling og dermed som en legitimering af tilvalget af de
fosterdiagnostiske undersøgelser (Nexø 2009: 397; Dahl & Lou 2007: 888). Det, at
fosterdiagnostikken tilbydes og praktiseres i sundhedsvæsenet, medfører derfor, at fravalget
heraf i højere grad er et valg, der skal forklares og begrundes (Dahl & Lou 2007: 888).
Teknologiens muligheder er således med til at forme og socialisere de gravide ind i en
risikotænkning.
Samtidig må man også anerkende, at lægerne i ligeså høj grad som jordemødrene er
underlagt de institutionelle rammer og krav samt samfundsmæssige udviklingstendenser, der
også former deres mulighedsrum for handlen.
Flere jordemødre oplever, at gravide i dag er gravide ”mellem ørerne” og i mindre grad
stoler på deres egen krop i forhold til tidligere. Henriette fortæller, at gravide kvinder i dag er
bange for at føde:
”Det er i hvert fald over 20 % [af gravide kvinder, der får kejsersnit]. Der er
flere, der vælger det. De vælger det, fordi de er bange, og fordi de tror, at hvis
de får et kejsersnit, så gør det ikke ondt, og hvis de får et kejsersnit, så er der
stadig styr på det.” - Henriette
Henriette fortæller videre om sin frustration over manglende tid til at tale kvinder fra at vælge
en teknologiseret fødsel. Gravide kvinder er i dag teknologiserede og er kendetegnet ved at
have en ”bekymret graviditet”. Det fortæller Kirsten om her:
”Det er ligesom, at al virkelighed er blevet puttet over i en skærm. Det er blevet
mere bekræftende for kvinder at se deres barn ude på en skanning i Babysam,
end det er at mærke det daglige liv. Altså, det er, når man går ned og køber en
skanning, at de ved, at den er der og har det godt. Det er ikke i deres daglige liv
i kroppen. Det er jo på en eller anden måde en forlængelse af hele den der
diagnostik, der ligger i, at vi skal sikre os, at han har det godt. Jamen, som
udgangspunkt, har han det godt, altså hvad er det, der gør, at vi skal, altså vi
har simpelthen skabt en basal tvivl i gravide om, at de kan det her, og det synes
jeg er helt vanvittigt.” - Kirsten
Side | 123