Læs specialet - Jordemoderforeningen

Diskussion
De fosterdiagnostiske tilbud får imidlertid ikke nødvendigvis kun konsekvenser for dem, som
får at vide, at der er fundet misdannelser eller andre abnormiteter hos fostret, idet disse
teknologier ligeledes ændrer perspektiverne på graviditet og moderskab i det hele taget.
Barbara Katz Rothman var en af de første, der var med til at problematisere de
fosterdiagnostiske tilbud. I følgende citat fremhæver hun, at fosterdiagnostikken og
muligheden for efterfølgende abort sender modstridende signaler til kvinderne:
“It asks women to accept their pregnancies and their babies, to take care of the
babies within them, and yet be willing to abort them. We ask them to think
about the needs of the coming baby, to fantasize about the baby, to begin to
become the mother of the baby, and yet to be willing to abort the genetically
damaged fetus.” (Rothman 1986: 6).
Det er endnu ikke muligt at sige, hvilke konsekvenser disse modstridende signaler vil få på
lang sigt, men vi kan allerede nu se, at der er opstået en ny gruppe af gravide kvinder – en
gruppe med et stort behov for kontrol over deres graviditet og fødsel. Det ændrede blik på
graviditet og moderskab er således et vilkår, der i høj grad påvirker jordemoderprofessionen
gennem videnskabeliggørelse og teknologisering. Jordemoderprofessionen er således under
forandring og udfordring.
Jordemødre arbejder i dag på hospitaler, hvor det er et vilkår, at katastrofale hændelser bliver
rutine ved gentagelse og tingsliggørelse af kroppen, idet kroppen gøres til noget upersonligt
og maskinelt. Jordemødrenes praksis er derfor også formet af placeringen på hospitalet,
hvilket vi fx kan se ved en øget teknologisering af fødsler. I jordemødrenes diskurser om
praksis ved sene provokerede aborter og i deres professionsetik, tager de dog afstand fra
denne tingsliggørelse og teknologisering. I stedet forsøger de at bevare deres holistiske
tilgang til fødende kvinder og således holde fast i et ideal om, hvilken funktion en
jordemoder skal have. Dette skaber grobund for en række latente konflikter mellem
jordemødre og andre faggrupper på hospitalet.
Institutionaliseringen af jordemoderprofessionen har ligeledes medført, at jordemødrene i dag
har meget få muligheder for selv at bestemme rammerne for deres arbejde og dermed for at
handle på en måde, der er i overensstemmelse med deres professionsetik og -identitet. I stedet
spiller de institutionelle rammer på hospitalerne og hermed også andre faggrupper en stadig
større rolle for tilrettelæggelsen af jordemoderarbejdet. Jordemødrene står derfor over for
Side | 141