Læs specialet - Jordemoderforeningen

More documents

Recommendations

Info

Indledning Afslutningsvis følger et todelt diskussionsafsnit, som rummer vores refleksioner over den teori, vi har udviklet om jordemødres tilgang til, praksis omkring og professionsetik knyttet til sene provokerede aborter. Desuden vil diskussionsafsnittet rumme overvejelser om <strong>specialet</strong>s gyldighed samt begrænsninger ved vores undersøgelse. Side | 6
2. Baggrund Baggrund I de følgende afsnit vil vi beskrive baggrunden for vores problemstilling for at etablere et afsæt til vores undersøgelse. Vi vil her se på det lovmæssige grundlag for de sene provokerede aborter, de fosterdiagnostiske tilbud i Danmark, udviklingen i antal og indikation for sene provokerede aborter samt metoder til provokeret abort. Afslutningsvist vil vi beskrive jordemoderprofessionen i Danmark, hvad angår historie, organisering samt arbejdsopgaver, da dette er med til at danne grundlaget for at kunne analysere dennes professionsidentitet og professionsudvikling. Vi vil have særligt fokus på jordemoderprofessionen fra 1974 og frem, hvor jordemødrene blev offentligt ansatte. 2.1 Lovmæssigt grundlag for udførelsen af sene provokerede aborter I Danmark er adgangen til abort, som i mange andre lande, reguleret ved lov. Dette signalerer i sig selv, at fostret kategoriseres som noget betydningsfuldt, der ikke kan bortskaffes eller fjernes fra kroppen på lige fod med andre biologiske dele af kroppen (Hermann 2008: 113). Alene det, at vi har vedtaget en lov på området, vidner således om en anerkendelse af fostrets retlige og etiske status. Retlig status henviser til de rettigheder, et foster har ifølge den danske lovgivning, mens den etiske status, betegner det forhold, at man kan have forpligtelser over for fostret, dvs. at der eksisterer etisk definerede begrundelser for at tage hensyn til det (Det Etiske Råd 2003: 41). 2.1.1 Historisk blik på lovgivningen Den første danske abortlov blev vedtaget i 1937. Før denne var abortvirksomhed reguleret i straffeloven, da man anså abort som fosterdrab, og det var strafbart både at udføre og få udført en abort. Aborter var kun lovlige, hvis de blev foretaget efter nødretsbetragtninger, dvs. hvis graviditeten udgjorde en fare for kvindens helbred. Abortloven fra 1937 tillod abort på følgende indikationer: hvis der var fare for kvindens liv eller helbred, hvis barnet led af en arvelig sygdom, eller hvis graviditeten var et resultat af et strafbart forhold, fx voldtægt (Hermann 2008: 114). Abortloven blev revideret i 1956, hvor indikationen omhandlende arvelig sygdom blev udvidet til også at dække skader eller sygdomme pådraget i fosterlivet. Man indførte desuden en ny indikation, der dækkede over kvindens manglende fysiske eller psykiske evne til at Side | 7
Page 1 and 2: ”Det er jo et barn, et menneske,
Page 3 and 4: they tend to “over do” their jo
Page 5 and 6: 4.1.2 Det professionaliserede og de
Page 7 and 8: 1. Indledning Indledning Adgangen t
Page 9 and 10: Indledning I dag tilbyder man på m
Page 11: Hvordan forholder danske jordemødr
Page 15 and 16: Baggrund afgørelsen. Tilladelse ti
Page 17 and 18: Baggrund Abortsamrådene og abortan
Page 19 and 20: Baggrund Indtil 2004 blev alle grav
Page 21 and 22: 2.2.2 Risikovurdering Baggrund Hvis
Page 23 and 24: Baggrund Af figuren kan man se, at
Page 25 and 26: Baggrund Figur 2. Tilladelser efter
Page 27 and 28: Baggrund En provokeret abort kan ge
Page 29 and 30: Baggrund På Hillerød Hospital for
Page 31 and 32: Baggrund er præget af nøje tidsre
Page 33 and 34: Baggrund nærvær, tillid til og re
Page 35 and 36: Metoder erfaringer som noget, ”de
Page 37 and 38: Metoder Det semistrukturerede inter
Page 39 and 40: Anna 28 år 2008 Hovedstads-‐ o
Page 41 and 42: Metoder som et system af symbolske
Page 43 and 44: 4. Empirisk analyse Empirisk analys
Page 45 and 46: Empirisk analyse og deres indbyrdes
Page 47 and 48: Empirisk analyse vores analyse, for
Page 49 and 50: Empirisk analyse den normale fødse
Page 51 and 52: 4.1.7 Kernekategorien: At yde den
Page 53 and 54: Teori egoisme eller egeninteresse,
Page 55 and 56: Teori Ifølge Brante kan man se, at
Page 57 and 58: Teori professionsidentiteten, som d
Page 59 and 60: Teori sundhedsprofessioner inden fo
Page 61 and 62: Teori tilhørende optik, som har af
Page 63 and 64:
Teori overføre hans fund til vores
Page 65 and 66:
Teori jordemødrenes arbejde med de
Page 67 and 68:
Teori Hospitaler er anderledes end
Page 69 and 70:
Tabel 3. Forskningsspørgsmål og e
Page 71 and 72:
Analytisk ramme professionsidentite
Page 73 and 74:
Det institutionelle område Analyti
Page 75 and 76:
Analytisk ramme acceptabelt og er s
Page 77 and 78:
Teoretisk analyse jordemoderens per
Page 79 and 80:
Teoretisk analyse ”Det er deres [
Page 81 and 82:
Teoretisk analyse gør jeg for ekse
Page 83 and 84:
7.1.3 Det professionaliserede som a
Page 85 and 86:
Teoretisk analyse respekt og ikke b
Page 87 and 88:
Teoretisk analyse ”Man har jo sin
Page 89 and 90:
Teoretisk analyse specifikke indika
Page 91 and 92:
Teoretisk analyse en nærhed og en
Page 93 and 94:
Teoretisk analyse arbejde og dermed
Page 95 and 96:
Teoretisk analyse Freja giver som d
Page 97 and 98:
Teoretisk analyse udgangspunkt i en
Page 99 and 100:
Teoretisk analyse en tavs værdi p
Page 101 and 102:
Teoretisk analyse samfundsmæssige
Page 103 and 104:
Teoretisk analyse ”Alene det, at
Page 105 and 106:
Teoretisk analyse ”Jeg finder alt
Page 107 and 108:
Teoretisk analyse Maria, som har b
Page 109 and 110:
Teoretisk analyse man først tage a
Page 111 and 112:
Teoretisk analyse aborterede foster
Page 113 and 114:
Teoretisk analyse deltagerne valgte
Page 115 and 116:
Teoretisk analyse ville dette skabe
Page 117 and 118:
7.3.5 Vidensopsamling om Personligg
Page 119 and 120:
Teoretisk analyse Opmærksomheden r
Page 121 and 122:
Teoretisk analyse ”Der er en væs
Page 123 and 124:
Teoretisk analyse den normale føds
Page 125 and 126:
7.4.3.1 Latente konflikter mellem s
Page 127 and 128:
Teoretisk analyse ”Ja, man vænne
Page 129 and 130:
Teoretisk analyse udvikling, hvilke
Page 131 and 132:
Teoretisk analyse lovgivningens kra
Page 133 and 134:
Teoretisk analyse 7.4.6 Vidensopsam
Page 135 and 136:
7.5.1 Det etiske dilemma ved en sen
Page 137 and 138:
Teoretisk analyse et etisk dilemma,
Page 139 and 140:
Teoretisk analyse menneske, og at h
Page 141 and 142:
Teoretisk analyse ”Som udgangspun
Page 143 and 144:
Teoretisk analyse ”Vi har nogle p
Page 145 and 146:
Teoretisk analyse interessegrupper.
Page 147 and 148:
Diskussion De fosterdiagnostiske ti
Page 149 and 150:
Diskussion ændret sig, hvilket vi
Page 151 and 152:
Diskussion indebærer at stille sp
Page 153 and 154:
Diskussion eksterne gyldighed. Inte
Page 155 and 156:
Diskussion Det sidste krav vedrøre
Page 157 and 158:
9. Litteraturliste Barfoed, AB. 200
Page 159 and 160:
Litteraturliste Garel, M., Etienne,
Page 161 and 162:
Litteraturliste Nexø, SA. 2009. Go
Page 163 and 164:
Wind-Andersen, K. & Michelsen, N. 2
Page 165 and 166:
- Kan du prøve at beskrive, hvorda
show all

Læs specialet - Jordemoderforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?