Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet Bilag 2
1993:
“Der må stilles store krav for at godtage en praksis (sædvaneretlig hjemmel). Praksis skal således
være lang og fast. Den må følgeligt ikke være fraveget i enkeltstående tilfælde. Den skal også
hvile på en opfattelse af en retlig forpligtelse og have udfyldt et retligt tomrum. Den må yderligere
ikke være i modstrid med skreven eller uskreven ret. Der kan i øvrigt ikke “vindes hævd” på en
ulovlig praksis.
Området for et sådant hjemmelsgrundlag er derfor snævert. I et moderne samfund tilsiger i øvrigt
både retssikkerhedshensyn og lovtekniske hensyn, at regulering af borgernes forhold alene sker
ved lov eller i h.t. lov.”
På den anden side må - som tidligere anført - den langvarige praksis for at
anvende bemyndigelsesbestemmelser og udformningen af disse på skatte- og
afgiftsområdet tillægges nogen vægt ved fortolkningen af grundlovens § 43.
8. Konklusion
Hverken ordlyden af bestemmelsen i grundlovens § 43, 1. led, eller dens
forarbejder kan give noget bidrag til den nærmere fastlæggelse af rækkevidden af
grundlovsbestemmelsen. Heller ikke domstolsafgørelserne vedrørende
grundlovsbestemmelsen kan formentlig yde noget væsentligt bidrag.
I den statsretlige teori synes synspunkterne om rækkevidden at være mere
forskelligartede end i den skatteretlige teori, hvor der formentlig kun er tale om
nuanceforskelle. Dette kan skyldes, at den skattevidenskabelig teori først for alvor
blev etableret efter fremkomsten af Ross´ første statsforfatningsret, ligesom der
blandt de skatteretlige forfattere muligvis er en tendens til at lægge sig op af den
herskende statsretlige teori på området.
Man kan formentlig konkludere, at det er den herskende opfattelse, at grundlovens
§ 43, 1. led, indeholder et delegationsforbud, der er til hinder for, at Folketinget
kan delegere sin skattepålægsmagt til skatteministeren eller administrationen.
Forbuddet angår kun fastsættelsen af skattebyrden, hvorimod der ikke er noget til
hinder for, at skatteministeren bemyndiges til at give administrative bestemmelser
om reglernes nærmere forståelse og anvendelse. Administrativt fastsatte regler,
der angår skattebyrden, forudsætter detaljerede og specifikke regler i loven, jf.
også indholdet af § 11 i cirkulære nr. 12 af 11. november 1995, som er omtalt
101