Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet Bilag 2
eksempler på bemyndigelsesbestemmelser, der er nævnt i bilagene til notatet.
2. Grundlovens § 43 og dens forarbejder
2.1. Gennemgang
Grundlovens § 43 (Lov nr. 169 af 5. juni 1953) har følgende ordlyd:
“Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; ejheller kan noget mandskab
udskrives eller noget statslån optages uden ifølge lov.”
Bestemmelsens 1. led synes umiddelbart at foreskrive et delegationsforbud, men
da det ikke ud af bestemmelsens ordlyd kan siges noget nærmere om dette
delegationsforbuds rækkevidde, må udgangspunktet for undersøgelsen naturligt
tages i forarbejderne til bestemmelsen.
Bestemmelsen stammer tilbage til grundloven fra 1849, hvor forslaget til
bestemmelsen oprindelig lød således:
“Ingen Skat kan pålægges, intet Statslån optages og ingen Staten tilhørende Domaine afhændes
uden ved Lov.”
Grundlovskommissionen bemærkede til denne bestemmelse (Beretning fra
Forhandlingerne på Rigsdagen 1849, sp.1515):
“Når denne Paragraf bestemmer, at ingen Skat kan pålægges, intet Statslån optages, og ingen
Staten tilhørende Domaine afhændes uden ved Lov, skulle Udvalget, der i Tanken selv er enig,
alene bemærke, at Udtrykket “ved Lov” måske dog her bruges i en altfor forskellig Betydning,
eftersom Talen er om Skats Pålæg, eller om Statslåns Optagelse eller om en Domaines
Afhændelse ved Lov.
Man antager derhos, at det i denne Paragraf passende kunne udtales, hvad der synes at følge af
det konstitutionelle System, at ej heller noget Mandskab kan udskrives uden ifølge Lov, og man
foreslår derfor følgende Affattelse af Paragraffen:
“Ingen Skat kan pålægges uden ved Lov, ej heller noget mandskab udskrives, noget Statslån
optages eller nogen Staten tilhørende Domaine afhændes uden ifølge Lov.”
Efter Udkastets § 43 skulle de almindelige Skattelove behandles ligesom alle andre
Lovanliggender. Hvad Budgetloven angår, ......”
58