Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet
karakteriseret ved en høj detaljeringsgrad, og det overlades alene til administrationen
at fastsætte tekniske gennemførelsesforskrifter. På denne måde synes svensk
ret i relation til spørgsmålet om delegation at ligge tættere på traditionen i dansk
skatteret end den norske.
5. De forskellige lovgivningsteknikker
Ved udarbejdelsen af skattelove gennem tiderne har man i Danmark ikke anvendt
én bestemt lovgivningsteknik, men flere forskellige - afhængig af, hvornår den
pågældende lovgivning er blevet til, og hvilket sigte den havde.
5.1. De fire hovedtyper
De forskellige lovgivningsteknikker, som er blevet anvendt, kan i hovedsagen opdeles
i følgende kategorier:
1) Rammelovgivning med selvstændige bestemmelser.
Der kan først og fremmest nævnes de grundlæggende bestemmelser om beskatning
af indkomst og formue i statsskattelovens §§ 4-6 fra 1922, hvor lovgiver på
dette tidspunkt har fundet det betryggende at overlade området for den nærmere
fastlæggelse af bestemmelsernes rækkevidde til administrationen og domstolene.
Bestemmelserne giver mulighed for en dynamisk tilretning eller justering af retstilstanden.
Tilsvarende bredt formulerede bestemmelser ses meget sjældent
gennemført i nyere skattelovgivning.
2) Rammelovgivning med bemyndigelsesbestemmelser, d.v.s. hvor loven suppleres
af bekendtgørelser og cirkulærer.
Der er typisk tale om, at lovgiver overlader det til administrationen at fastsætte
teknisk prægede regler som supplement til beskatningsreglerne i selve loven. Som
eksempel herpå kan nævnes det store antal bemyndigelsesbestemmelser i kildeskatteloven
om den nærmere fremgangsmåde ved opkrævning af skat.
Endvidere kan nævnes den tidligere gældende bestemmelse i ligningslovens § 28
20