Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

More documents

Recommendations

Info

Indkomstopgørelsen i ikke-erhvervsmæssig virksomhed i og med gevinst og tab på terminskontrakter i dag er omfattet af kursgevinstloven, jf. kursgevinstlovens § 1. 4.5.11. Udbydelse af teletjenester TfS 2000, 659 Ø: Sagen vedrører, hvorvidt skatteyderen var berettiget til fradrag for et virksomhedsunderskud på 469.428 kr. Klageren havde for indkomståret 1993 selvangivet en omsætning på 48.617 kr. og diverse driftsudgifter inkl. renter på 518.045 kr. Virksomhedens indtægter bestod i indtægter fra KTAS i forbindelse med udbydelse af teletjenester. De stedlige skattemyndigheder nægtede fradrag for underskuddet, idet virksomheden måtte anses for drevet for klagerens fars regning og risiko. Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at klageren reelt kunne anses for at have drevet virksomheden, hvorfor det selvangivne underskud ikke anerkendtes fradragsberettiget, og for landsretten påstod sagsøgeren underskuddet henført til sin indkomstopgørelse. Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at det ikke kunne udelukkes, at aktiviteten havde været drevet for sagsøgerens regning og risiko, idet der blev lagt væk på, at sagsøgeren var beskattet af indtægterne i 1991. Landsretten fandt imidlertid ikke, at virksomheden efter skatteretlig praksis havde haft et sådant erhvervsmæssigt præg, at det skattemæssige underskud kunne fratrækkes i sagsøgerens øvrige indkomst, og ministeriet frifandtes herefter. 5. Forslag til initiativer, som kan virke retsafklarende Hjemmelsproblematikken for behandlingen af en ikke-erhvervsmæssig virksomheds underskud er en tilbagevendende problemstilling, hvor man kan vælge den fornødne retsafklaring enten ved at fastslå at praksis udgør tilstrækkelig hjemmel for retstilstanden eller vælge retsafklaring ved et lovgivningsinitiativ. 5.1. Praksis udgør tilstrækkelig hjemmel for retstilstanden Det kan overvejes, hvorvidt praksis for behandling af ikke-erhvervmæssig virksomheds indkomstopgørelse, som den er fulgt gennem mange år af ligningsmyndighederne og domstolene udgør tilstrækkelig hjemmel for retstilstanden, 192
Indkomstopgørelsen i ikke-erhvervsmæssig virksomhed således at den kan støttes på en retssædvane. Traditionelt forstås ved en retssædvane: En handlemåde, der er fulgt almindeligt, stadig og længe, ud fra en følelse af retlig forbundethed 12 . At praksis som beskrevet om opgørelse af ikke-erhvervsmæssig virksomheds indkomst er fulgt almindeligt og stadig og længe af såvel ligningsmyndigheder og domstole ligger fast. Det er imidlertid vanskeligt at efterprøve om praksis endvidere afspejler borgerens retsopfattelse. 5.2. Lovgivning Den fornødne retsafklaring kan endvidere vælges ved et lovgivningsinitiativ. Da et forudgående problem består i udsondre ikke-erhvervsmæssig virksomhed fra erhvervsmæssig virksomhed kunne det overvejes, hvorvidt denne problemstilling bør være afklaret forinden ved et lovgivningsinitiativ. Som nævnt i “Redegørelse om retssikkerhed” fra marts 1992, p. 97ff, er der tale om en sondring, som efter sin art er af konkret, skønsmæssig karakter og derfor vanskelig - om overhovedet mulig - at regulere ved lovgivning. Det kan endvidere anføres, at personskatteloven ikke indeholder en afgrænsning af begrebet “lønmodtager” eller “selvstændig erhvervsdrivende”, hvilket ikke er til hinder for at sondringen er afgørende for, hvorvidt der kan hjemles fradrag for driftsomkostninger - dog ikke renteudgifter mv. - ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis der er tale om driftsomkostninger i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed. Afgrænsningen indeholder samme skønsmæssige problemer, som sondringen erhvervsmæssig- ikke-erhvervsmæssig virksomhed 13 uden det har foranlediget lovgivningsinitiativ til afklaring af den usikkerhed, der er kendetegnende for sondrings-problematikken. 12 Jf. Forvaltningsret - Almindelige emner, p. 164f af Jørgen Mathiassen m.fl., 2. udgave. 13 Afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende er beskrevet i skd.cirk. nr. 129 af 4. juli 1994. 193
Page 1 and 2:
Redegørelse fra Skatteretsrådet S
Page 3 and 4:
Forord Hermed offentliggøres Skatt
Page 5:
Indholdsfortegnelse Notat om der lo
Page 8 and 9:
Notat om der lovgives for specifikt
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Skatteministeriet BILAG 2 Skatteret
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Afsnit I. Lov om frigørelsesafgift
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145: Notat om der lovgives for specifikt
Page 146 and 147: 2. kontor 30. september 1997 Rettet
Page 148 and 149: Orientering af skatteudvalget *Lovt
Page 166 and 167: Økonomiske konsekvenser for stat,
Page 170 and 171: Skatteministeriet BILAG 7 Skatteret
Page 174 and 175: Skatteministeriet Skatteretsrådet
Page 176 and 177: Indkomstopgørelsen i ikke-erhvervs
Page 200 and 201: Skatteministeriet Skatteretsrådet
Page 202 and 203: Selskabers ophør i forhold til udl
show all

Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?