Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Selskabers ophør i forhold til udløsningen af likvidationsbeskatningen af aktionærerne m.v.
Likvidationen af selskabet var nu så fremskreden, at endeligt likvidationsregnskab
kunne udarbejdes og godkendes. Det påtænktes derfor i det indeværende kalenderår
at udlodde samtlige selskabets midler og derefter anmelde selskabet til slettelse i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Den spærrede konto påtænktes udloddet med respekt
af tredjemands ret samt klausuleringen. Indeståendet på kontoen kunne først
udbetales i 1989.
Ligningsrådet svarede, at hele likvidationsprovenuet, inkl. provenuet fra den spærrede
konto udloddet med respekt af tredjemands ret samt klausulering, skattemæssigt
skulle behandles efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, idet hele
likvidationsudlodningen måtte anses for at være foretaget i kalenderåret 1988, i
hvilket år selskabet forudsattes endeligt opløst.
I sagen er der ingen tvivl om, at anpartshaverne havde erhvervet ret til provenuet fra
den spærrede bankkonto i 1988. Det spiller umiddelbart ingen rolle, at provenuet
først udloddedes i 1989, året efter likvidationen, men det er ikke ganske oplagt, at
anpartshaverne skulle have erhvervet endelig ret til udlodningen i 1988. Den
spærrede bankkonto var stillet til sikkerhed for evt. rettighedshavere, der måtte melde
sig inden 1 års-fristens udløb, altså også på et tidspunkt i 1989. Den endelige
retserhvervelse burde således egentlig først antages at være sket i 1989. Grunden til
at Ligningsrådet har bortset herfra er muligvis den specielle situation, nemlig at der
var tale om en mortifikationssag som eneste hindring for udbetaling af provenuet i
1989. Mortifikationssager ender som hovedregel med en mortifikation, hvorfor
Ligningsrådet tilsyneladende har anset anpartshaverne for resolutivt betinget at have
erhvervet ret til provenuet i 1988. Dette kan begrunde, at udlodningen er tillagt
skattemæssig virkning allerede dette år.
Afgørelsen må således være at betragte som undtagelsen, der bekræfter hovedreglen,
at retserhvervelsestidspunktet er afgørende for, hvornår udlodningen er sket.
Eftersom dette er et udslag af det almindelige skatteretlige princip om
retserhvervelsestidspunktet som afgørende for periodiseringen af beskatningen, er der
ikke grund til at lovfæste dette i forbindelse med en evt. ændring af
aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3.
203