Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

More documents

Recommendations

Info

Indkomstopgørelsen i ikke-erhvervsmæssig virksomhed Det er dog den almindelige antagelse, at skattemæssige afskrivninger kan foretages efter principperne i afskrivningsloven i form af fradrag for en skønnet udgift for det konkrete slid på aktiverne det pågældende år, såfremt virksomheden er overskudsgivende. Det er dog bemærkelsesværdigt, at ligningsmyndighederne ofte skønner udgiften for det konkrete slid til et beløb svarende til overskuddet, så indkomsten bliver 0-stillet. Hjemlen for fradragsretten for skattemæssige “afskrivninger” kan være statsskattelovens § 4's nettoindkomstprincip. Det kan endvidere overvejes, om hjemlen er afskrivningsloven efter en udvidende fortolkning af loven. Fortolkningen synes umiddelbart problematisk, da loven klart opstiller som en forudsætning for anvendelse af loven, at aktiverne benyttes erhvervsmæssigt, jf. bl.a. lovens § 1. Det kan endelig overvejes, om hjemlen hertil kan være statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Bestemmelsen hjemler adgang for fradrag for driftsomkostninger, herunder ordinære afskrivninger, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det skal her haves in mente, at lægges det til grund, at hjemlen til for fradrag for udgifter i ikke-erhvervsmæssig virksomhed skal søges i et nettoprincip indfortolket i statsskattelovens § 4, vil det være uforeneligt samtidig at anerkende statsskattelovens § 6 som hjemmel for afskrivningsretten. Som det fremgår af ovennævnte beskrivelse af praksis, indrømmes ikkeerhvervsmæssige virksomheder en skattemæssig stilling, der som udgangspunkt svarer til den, der gælder efter personskatteloven for erhvervsmæssig virksomhed. De ikke-erhvervsmæssige virksomheder indrømmes fradrag i den personlige indkomst, dog kun ned til 0 kr. En skattemæssig behandling, hvorefter indtægterne ved virksomheden blev beskattet som personlig indkomst, og hvorefter udgifterne alene kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ville på grund af skatteberegningsreglerne 178
Indkomstopgørelsen i ikke-erhvervsmæssig virksomhed kunne medføre, at en ikke-erhvervsmæssig virksomhed med balance mellem indtægter og udgifter - eller med et mindre overskud - var tabsgivende efter skat. Renteudgifter, som knytter sig til ikke-erhvervsmæssig virksomhed, kan fratrækkes efter samme regler, som gælder for andre private renteudgifter. Disse er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Fradraget foretages i kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1. I ikke-erhvervsmæssig virksomhed er fortjeneste og tab ved salg af aktiver uvedkommende for indkomstopgørelsen, da der er tale om salg af et aktiv fra en ikkeerhvervsmæssig virksomhed, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a 10 . Dette gælder formentlig, selvom der i forbindelse med ikke-erhvervsmæssig virksomhed er foretaget skattemæssige afskrivninger efter principperne i afskrivningsloven i form af fradrag for en skønnet udgift for det konkrete slid på aktiverne. Det kan næppe udelukkes, at de “afskrivninger”, ligningsmyndighederne har godkendt, har været så store, at den ikke-erhvervsmæssige virksomhed opnår fortjeneste ved salget. Problemstillingen synes ikke at være rejst i praksis. Endelig betaler personer med ikke-erhvervsmæssig virksomhed ifølge praksis ikke arbejdsmarkedsbidrag af indkomst, der stammer fra ikke-erhvervsmæssig virksomhed, da ikke-erhvervsmæssig virksomhed ikke er omfattet af arbejdsmarkedsfondsloven. Arbejdsmarkedsfondsloven sondrer mellem to typer arbejdsmarkedsbidrag: Lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændig erhvervsdrivende. Det kan overvejes, hvorvidt det er rimeligt at arbejdsmarkedsfondsloven ikke omfatter ikke-erhvervsmæssig virksomhed, og denne type virksomhed dermed ikke er omfattet af pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag. 4. Praksis fra Landsskatteretten og Domstolene 10 Jf. LV 1998 E.A.1.2.1. 179
Page 1 and 2:
Redegørelse fra Skatteretsrådet S
Page 3 and 4:
Forord Hermed offentliggøres Skatt
Page 5:
Indholdsfortegnelse Notat om der lo
Page 8 and 9:
Notat om der lovgives for specifikt
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Skatteministeriet BILAG 2 Skatteret
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131: Notat om der lovgives for specifikt
Page 136 and 137: Afsnit I. Lov om frigørelsesafgift
Page 146 and 147: 2. kontor 30. september 1997 Rettet
Page 148 and 149: Orientering af skatteudvalget *Lovt
Page 166 and 167: Økonomiske konsekvenser for stat,
Page 170 and 171: Skatteministeriet BILAG 7 Skatteret
Page 174 and 175: Skatteministeriet Skatteretsrådet
Page 176 and 177: Indkomstopgørelsen i ikke-erhvervs
Page 200 and 201: Skatteministeriet Skatteretsrådet
Page 202 and 203: Selskabers ophør i forhold til udl
Page 230 and 231:
Selskabers ophør i forhold til udl
Page 232 and 233:
Selskabers ophør i forhold til udl
show all

Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?