Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

More documents

Recommendations

Info

Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet afsnit 3.2. samt bemærkningerne nedenfor under afsnit 6.3 om de retssikkerhedsmæssige overvejelser. Generelt kan der om rammelovgivningsteknikken anføres, at den næppe i sig selv vil nedbringe antallet af regler - tværtimod. I bedste fald vil skattelovenes regler blot blive overflyttet til bekendtgørelser eller cirkulærer, hvorved der umiddelbart ikke vindes meget. I værste fald kan den lette adgang for administrationen til at justere en given retstilstand i sig selv få regelmængden til at vokse og kan resultere i, at regelsættene bliver uoverskuelige. En anden ulempe ved rammelovgivning er, at der ved fastsættelsen af administrative regler ikke - ligesom ved lovgivningsproceduren - består formelle regler, herunder kravet om 3 folketingsbehandlinger og høringsregler, som er medvirkende til at højne kvaliteten af reglerne. Der er derfor en risiko for, at administrativt fastsatte regler får et indhold, som der ikke er hjemmelsmæssig dækning for. Endelig er det uheldigt, at denne lovgivningsteknik kan gøre det nødvendigt at ændre rammelovens ordlyd, alene fordi lovgiver fortryder dele af de udsagn, der oprindelig indgik i rammelovens forarbejder. Dette kan således komme på tale, såfremt lovteksten er bredt formuleret, mens bemærkningerne gør meget detaljeret op med lovbestemmelsens anvendelsesområde. Hvis man har ønsker om at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til nogle forhold, som må anses for at falde ind under bestemmelsens ordlyd, men uden for bemærkningerne, kan det på grund af de bindinger, som bemærkningerne giver, være nødvendigt at ændre den eksisterende lovtekst, selvom dette som nævnt ikke umiddelbart forekommer hjemmelsmæssigt nødvendigt. En sådan problemstilling kendes allerede i dag, men vil blive stærkt aktualiseret ved rammelovgivning, hvor det forudsættes, at lovbemærkningerne er mere fyldige end i dag. 6.3. Retssikkerhedsmæssige overvejelser Hensynet til borgernes retssikkerhed, herunder kravet om forudberegnelighed i skattelovgivningen og ensartet retsanvendelse, er efter Skatteretsrådets opfattelse en afgørende forudsætning for den almindelige accept af det høje skattetryk i det 32
Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet danske skattesystem. Kravet om forudberegnelighed tolkes i almindelighed som et ønske om størst mulig specifikationsgrad og lovklarhed. Idealet er, at borgerne direkte i loven kan aflæse deres retsstilling, og at man i størst mulig udstrækning bør undgå lovregler med et upræcist indhold, herunder dårligt definerede begreber, og lovregler, der i væsentlig grad lader retsstillingen bero på et skøn fra myndighedernes side. EF-domstolen synes at ligge tæt op ad denne forståelse af retssikkerhedsbegrebet, når den i sagen C-177/96 Belgische Staat mod Banque Indosuez m.fl. udtaler, at retssikkerhedsprincippet er et grundlæggende fællesskabsretligt princip, som kræver, at en ordning, der pålægger en afgiftspligtig byrder, er klar og utvetydig, for at den afgiftspligtige ikke skal være i tvivl om sine rettigheder og pligter, således at vedkommende kan handle derefter. I den retssikkerhedsmæssige debat er der enighed om, at det er uheldigt, at en fortolkning af en bred bestemmelse først ligger fast, når - og hvis - Højesteret en gang ud i fremtiden har taget endelig stilling til fortolkningsspørgsmålet. Det kan udtrykkes på den måde, at overlades det til administrationen og domstolene at udfylde lovreglerne, må den enkelte skatteyder i skattesagen nødvendigvis blive offer for udviklingen i praksis. Skatteretsrådet finder i den forbindelse, at der er betydelig risiko for, at en videre anvendelse af rammelovgivningsteknikken vil føre til flere retstvister om den hjemmelsmæssige dækning for en given beskatning end under en lovgivning, hvor specifikationsgraden er høj. På den baggrund er det Skatteretsrådets opfattelse, at ovennævnte retssikkerhedsmæssige hensyn taler afgørende imod anvendelsen af rammelovgivning som et mere udbredt lovgivningsteknisk princip inden for skattelovgivningen. 6.4. Domstolenes holdning til rammelovgivning Domstolene lægger afgørende vægt på, hvad lovgiver har ønsket med den pågældende lov. Hvis sigtet med loven klart har været at overlade en udfyldende funktion til administrationen og domstolene, er der grund til at forvente, at domstolene vil påtage sig denne opgave og udøve denne regeludfyldende funktion 33
Page 1 and 2: Redegørelse fra Skatteretsrådet S
Page 3 and 4: Forord Hermed offentliggøres Skatt
Page 5: Indholdsfortegnelse Notat om der lo
Page 8 and 9: Notat om der lovgives for specifikt
Page 58 and 59: Skatteministeriet BILAG 2 Skatteret
Page 84 and 85:
Notat om der lovgives for specifikt
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Afsnit I. Lov om frigørelsesafgift
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
2. kontor 30. september 1997 Rettet
Page 148 and 149:
Orientering af skatteudvalget *Lovt
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Økonomiske konsekvenser for stat,
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Skatteministeriet BILAG 7 Skatteret
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Skatteministeriet Skatteretsrådet
Page 176 and 177:
Indkomstopgørelsen i ikke-erhvervs
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Skatteministeriet Skatteretsrådet
Page 202 and 203:
Selskabers ophør i forhold til udl
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
show all

Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?