Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

More documents

Recommendations

Info

Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet lig især sammen med skatteberegningsreglerne og den skattemæssige binding, der trods alt er mellem de i øvrigt særbeskattede ægtefæller. Under en mere enkel form for skatteberegning kunne man forestille sig, at reglernes kompleksitet kunne reduceres betydeligt. Som en anden type bestemmelse inden for denne gruppe kan nævnes værnsreglerne. Sådanne regler, der typisk har en høj detaljeringsgrad, er på grund af deres antal en betydelig årsag til skattelovgivningens kompleksitet. Værnsregler til bekæmpelse af skattetænkningsarrangementer er gennemført i stigende omfang op gennem 80´erne og 90érne, så snart en utilsigtet udnyttelse af en skatteregel er blevet konstateret. På skatteområdet taler man ofte om, at der gælder “det rindende vands-princip”. Dette betyder, at lovgives der med henblik på at dække et hul i skattelovgivningen, der udnyttes i spekulativ henseende, vil andre bestemmelser blot blive genstand for ny skattespekulativ udnyttelse. Sagt i overført forstand søger vandet (skatteudnyttelsen) derhen, hvor der er plads for friløb. Derfor giver værnsregler, som viser sig at være utilstrækkelige, ikke sjældent anledning til, at nye værnsregler må gennemføres. Som eksempel herpå kan nævnes anpartsindgrebene i 1989 og 1993. Endvidere kan nævnes udlandsbeskatningen, der blev gennemført efter ophævelsen af valuta- og handelsrestriktionerne i forbindelse med kapitalliberaliseringen. Som eksempler på områder, hvor regelkompleksiteten skyldes årsager påført udefra, kan nævnes mange af reglerne i dødsbobeskatningsloven. Hér skyldes lovgivningens kompleksitet, at skattesystemet er knyttet tæt op til en anden kompliceret lovgivning, nemlig skiftelovgivningen. Som et andet område kan nævnes bestemmelserne i kursgevinstloven om finansielle instrumenter, f.eks. futures og options. Hér skyldes kompleksiteten, at de økonomiske foreteelser, der udfolder sig i samfundet, i sig selv betinger mange enkeltregler i skattesystemet. Også visse værnsregler er begrundet i årsager påført udefra. Det gælder f.eks. regler, som har til formål at værne det danske skattesystem over for den frie bevægelighed af kapital i forhold til udlandet. Som eksempel herpå kan nævnes fraflytningsbestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a. 22
Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet En anden forklaring på systemkompleksiteten er den ovenfor omtalte lovgivningsteknik - “haglbøsseteknikken” - som særligt er anvendt i de senere år. Teknikken indebærer, at en regel er forsynet med en mulighed for dispensation, hvorefter skatteministeren - eventuelt Ligningsrådet - bemyndiges til at dispensere fra beskatningen i enkelttilfælde. I visse tilfælde søges dispensationsbeføjelsen begrænset ved skitsering af relevante dispensationsmomenter, i andre tilfælde er dispensationsbeføjelsen åben. Som eksempel på sidstnævnte tilfælde kan henvises til de tidligere gældende holding-regler, hvorefter skatteministeren eller den, han bemyndigede hertil, kunne tillade, at holdingreglerne ikke blev anvendt, jf. den tidligere gældende ligningslovs § 16 B, stk. 6. Endvidere kan der henvises til ovennævnte bestemmelse i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, hvorefter Ligningsrådet kan dispensere fra anpartsreglerne. Det er givet, at denne “haglbøsseteknik” ikke er en heldig lovgivningsteknik, da den rummer risiko for forringelse af retssikkerheden, eftersom borgerne ikke har mulighed for at forudberegne deres retsstilling. Endvidere har borgerne kun mulighed for at indbringe et afslag på en dispensation efter den almindelige regel om domstolsprøvelse af forvaltningsafgørelser i medfør af grundlovens § 63, og da dispensationsbestemmelserne er skønsmæssige bestemmelser, er domstolsprøvelsen ikke intensiv. I relation til de skatteydere, der er omfattede af et sådant lovgivningsområde, kræves derfor ikke alene, at de har kendskab til lovens regler, men også, at de har kendskab til, hvorledes skønsudøvelsen er blevet udmøntet i praksis. Ved lov nr. 166 af 24. marts 1999 om objektivering m.v. er en række tilladelsesbestemmelser blevet ophævet, således at betingelserne for at anvende bestemmelserne nu fremgår af loven. Samtidig er Landsskatteretten blevet gjort kompetent til at påkende afslag på tilladelser vedr. skattefri aktieombytning, fusion, spaltning og tilførelse af aktiver, og det præciseres, at skattestyrelseslovens regler skal anvendes på sådanne sager. 5.3. Historisk/politisk betingede årsager Årsagen til regeltætheden og kompleksiteten på de nævnte områder kan også være historisk-/politisk betinget. Det kan således være, at et givet lovkompleks er kommet til veje lidt efter lidt, efterhånden som lovgiver har indvundet erfaringer med området, uden at man på noget tidspunkt har revurderet hele komplekset i 23
Page 1 and 2: Redegørelse fra Skatteretsrådet S
Page 3 and 4: Forord Hermed offentliggøres Skatt
Page 5: Indholdsfortegnelse Notat om der lo
Page 8 and 9: Notat om der lovgives for specifikt
Page 58 and 59: Skatteministeriet BILAG 2 Skatteret
Page 74 and 75:
Notat om der lovgives for specifikt
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Afsnit I. Lov om frigørelsesafgift
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
2. kontor 30. september 1997 Rettet
Page 148 and 149:
Orientering af skatteudvalget *Lovt
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Økonomiske konsekvenser for stat,
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Skatteministeriet BILAG 7 Skatteret
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Skatteministeriet Skatteretsrådet
Page 176 and 177:
Indkomstopgørelsen i ikke-erhvervs
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Skatteministeriet Skatteretsrådet
Page 202 and 203:
Selskabers ophør i forhold til udl
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
show all

Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?