Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

More documents

Recommendations

Info

Indkomstopgørelsen i ikke-erhvervsmæssig virksomhed Landsskatteretten havde fundet, at det var med rette, at der ved ansættelsen ikke var godkendt fradrag for underskud ved "Road Racing", da virksomheden ikke kunne anses for erhvervsmæssig. Landsretten fandt det heller ikke godtgjort, at skatteyderen, der oprindelig havde deltaget i "Road Racing" som en sport, fra 1985 havde drevet denne aktivitet erhvervsmæssigt. Underskuddet kunne derfor ikke fradrages. 4.5.6. Amatørfodboldspiller TfS 1995, 209 Ø: Skatteministeriet havde for domstolene indbragt en landsskatteretskendelse, hvorefter udgifter ved ikke-erhvervsmæssig virksomhed kunne fratrækkes i den personlige indkomst og ikke blot i den skattepligtige almindelige indkomst, så længe udgifterne ikke oversteg indtægterne, jf. lignende kendelse i TfS 1993, 320. Skatteyderen blev dømt som udeblevet, således at der blev afsagt dom i overensstemmelse med ministeriets påstand om fradrag i den skattepligtige almindelige indkomst. Kommentar: Dommen har som udeblivelsesdom ikke juridisk præjudikatsværdi. Dommen kan formentlig ses som udtryk for myndighedernes tvivl vedrørende anerkendelse af nettoindkomstmodellen. 4.5.7. Salg af antikke quilts TfS 1999, 519 LSR: Sagen drejede sig bl.a. om spørgsmålet, hvorvidt en virksomhed, der forhandlede antikke amerikanske quilts, kunne anses for erhvervsmæssigt drevet. Landsskatteretten fandt efter en samlet bedømmelse af virksomheden, at den ikke var erhvervsmæssigt drevet. Retten lagde vægt på, at der var betydelige underskud i virksomheden i de omhandlede år, og at virksomheden ikke var drevet med den fornødne intensitet. Der kunne herefter ikke indrømmes klageren fradrag for de ved virksomheden fremkomne underskud. 4.5.8. Frivilligt arbejde TfS 1993, 320 LSR: En skatteyders bibeskæftigelse som fodbolddommer ansås for ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Indtægten herved skulle derfor opgøres efter nettoindkomstprincippet i statsskattelovens §§ 4-6, således at udgifterne i forbindelse 190
Indkomstopgørelsen i ikke-erhvervsmæssig virksomhed med fodbolddommerhvervet kunne fragå i den personlige indkomst inden for de modtagne vederlag. Kommentar: Landskatteretten anfører her, at hjemlen for opgørelse af indtægten er nettoindkomstprincippet efter statsskattelovens §§ 4-6. 4.5.9. Lærebogsforfatter TfS 1998, 695 LSR: En gymnasielærer, der tillige var medforfatter til nogle lærebøger, ansås ikke som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende i forbindelse med forfatterarbejdet. De kilderelaterede udgifter kunne efter statsskattelovens § 4 fradrages i indkomsten fra forfatterarbejdet. Kommentar: Landsskatteretten anfører her hjemlen for den kilderelaterede fradragsret i et nettoprincip efter statsskattelovens § 4. 4.5.10. Terminsforretninger TfS 1999, 294 V: Skatteyderen, der er ejendomshandler, foretog i årene 1984-1987 hhv. 3, 42, 58 og 41, i alt 144, terminshandler med obligationer. Handlerne var tabsgivende, men skattemyndighederne godkendte ikke tabene som fradragsberettigede. Landsretten fandt, at terminsforretningerne ikke havde haft en sådan professionel, regelmæssig og erhvervsmæssig karakter, at tabene kunne anses fradragsberettigede i skatteyderens næring. I forbindelse med salg af en ejendom var der ikke fradrag for et påstået afgivet mæglervederlag på 271.000 kr., idet det ikke nærmere var dokumenteret, at beløbet var en i medfør af statsskattelovens § 6 a fradragsberettiget driftsudgift. Et af skatteyderen ejet selskab indfriede en kautionsforpligtelse, som påhvilede skatteyderen, og denne var skattepligtig heraf i medfør af ligningslovens § 16 A. Kommentar: Skatteministeriet nedlagde og fik medhold i en påstand om, at tab på terminsforretningerne var omfattet af statsskattelovens § 4, litra f, som en art væddemålskontrakt, hvoraf følger, at nettogevinster er skattepligtige, mens nettotab ikke er fradragsberettigede. Herefter ansås statsskattelovens § 4, litra f at hjemle beskatning af nettogevinsten ved terminsforretninger. Problemstillingen er historisk 191
Page 1 and 2:
Redegørelse fra Skatteretsrådet S
Page 3 and 4:
Forord Hermed offentliggøres Skatt
Page 5:
Indholdsfortegnelse Notat om der lo
Page 8 and 9:
Notat om der lovgives for specifikt
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Skatteministeriet BILAG 2 Skatteret
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Afsnit I. Lov om frigørelsesafgift
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143: Notat om der lovgives for specifikt
Page 146 and 147: 2. kontor 30. september 1997 Rettet
Page 148 and 149: Orientering af skatteudvalget *Lovt
Page 166 and 167: Økonomiske konsekvenser for stat,
Page 170 and 171: Skatteministeriet BILAG 7 Skatteret
Page 174 and 175: Skatteministeriet Skatteretsrådet
Page 176 and 177: Indkomstopgørelsen i ikke-erhvervs
Page 200 and 201: Skatteministeriet Skatteretsrådet
Page 202 and 203: Selskabers ophør i forhold til udl
show all

Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?